Ny forskning: De højtuddannedes børn får depression – de lavtuddannedes børn har ADHD

Psykiatriske diagnoser blandt unge hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau, viser dansk studie. Ulighed i adgangen til udredning for sygdommene kan være forklaringen, siger ph.d.-studerende Christine Leonhard Birk Sørensen.

Et nyt dansk registerstudie, som er publiceret i Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, har fulgt udviklingen i unges mentale trivsel gennem to årtier og fundet nogle overraskende konklusioner.

”I dag har unge af veluddannede forældre en øget risiko for visse typer af diagnoser, blandt andet humørforstyrrelser som depression samt spiseforstyrrelser. Unge af forældre med en kort uddannelse har til gengæld højere risiko for udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, misbrug og angst,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen, der er førsteforfatter på studiet og ph.d.-studerende på Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup.

Voldsom stigning i psykiatriske diagnoser

Christine Leonhard Birk Sørensen har netop indleveret en ph.d. om unges mentale trivsel, og i løbet af hendes arbejde med ph.d.’en opstod idéen med at kigge på, hvordan social ulighed over tid har påvirket forekomsten af psykiatriske diagnoser hos unge.

I studiet er der derfor indsamlet data for alle unge, der fyldte 15 år i årene fra 2002 til 2022. For disse unge er der fra nationale registre hentet oplysninger om psykiatriske diagnoser, forbrug af psykofarmaka samt forældrenes indkomst og uddannelsesniveau.

Resultaterne viser, at der i de to årtier er sket en markant stigning i andelen af 15-årige unge, der fik en psykiatrisk diagnose: I 2002-2004 var det kun 6,3 procent, der havde en psykiatrisk diagnose, mens andelen i 2020-2022 var 19,4 procent. Samtidig er andelen af unge, der fik psykofarmaka, steget fra 1,6 procent i 2002-2004 til 8,9 procent i 2020-2022.

”De tidlige data er ikke opgjort helt på samme måde som de senere data, men stadig er det en vild udvikling, at 19,4 procent af de unge i dag har en psykiatrisk diagnose. Samtidig kom der i 2014 en lov, som betød, at praktiserende læger ikke kunne udskrive antidepressiv medicin til unge. Men på trods af det er medicinforbruget stadig steget støt,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.

Forældres uddannelse påvirker diagnoser

Kigger man på studiets data om forældrenes uddannelsesniveau, så var risikoen for humørforstyrrelser og spiseforstyrrelser for 20 år siden ens uanset forældrenes uddannelsesniveau. Nu er billedet vendt, så et højt uddannelsesniveau hos forældrene – defineret som en uddannelse på bachelorniveau eller derover - øger risikoen. Det gælder specifikt for humørforstyrrelser som depression, mani og bipolar lidelse, hvor unge af højtuddannede forældre i 2020-2022 havde en 54 procent større risiko for at få disse diagnoser end unge af faglærte forældre.

”Det overraskede os, at udviklingen nu har ændret sig. Måske skyldes det, at folk med flere ressourcer bruger systemet mere end folk med færre ressourcer og gør mere krav på diagnosticering og behandling. Samtidig er humørforstyrrelser nok også diagnoser, der er mindre præget af stigmatisering i dag,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.

Til gengæld er risikoen for en række diagnoser – udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, misbrug og angst – højere hos unge med lavtuddannede forældre (defineret som faglærte og ufaglærte), og det har ikke ændret sig i de to årtier, som studiet dækker. For eksempel havde unge af lavtuddannede forældre i 2020-2022 en 33 procent højere risiko for at få en diagnose for en adfærdsforstyrrelse end unge af faglærte forældre.

”Der er en vis grad af arvelighed i nogle af disse diagnoser, og man kan forestille sig, at det for nogle forældre med for eksempel ADHD kan være sværere at opnå et højt uddannelsesniveau og et højt betalt job afhængigt af symptomgraden.”

Lige adgang er løsningen

Christine Leonhard Birk Sørensen mener, at ulighed i adgangen til sundhedsydelser kan være forklaringen på, at flere unge af højtuddannede forældre bliver diagnosticeret med humørforstyrrelser.

”Jeg tror ikke, at unge af forældre med et højt uddannelsesniveau nødvendigvis har flere symptomer på humørforstyrrelser end unge af forældre med et lavt uddannelsesniveau, selv om de oftere bliver diagnosticeret. Det viser studier med selvrapporterede depressive symptomer også. Derfor mener jeg, at vi skal kigge på, om de unge reelt har lige adgang til diagnosticering eller om dem med flest ressourcer oftere bliver diagnosticeret. Deres forældre er måske bedre til at gøre krav på deres ret og har måske overskud til at køre videre til det næste hospital, hvis der er lang ventetid på deres eget,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen og påpeger:

”Vi bliver nødt til at tilbyde vores unge noget forskelligt, hvis der reelt skal være lighed i sundhed, for de kommer med noget forskelligt i bagagen. Derfor ville det være godt, hvis de praktiserende læger fik mulighed for at differentiere deres hjælp alt efter hvor mange ressourcer, patienten har.”

Private psykiatere forstærker tendensen

Per Hove Thomsen – professor på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital – genkender studiets resultater om, at markant flere unge er blevet henvist til børne- og ungepsykiatrien inden for alle diagnosegrupper.

”Vi oplever det specielt inden for udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme – og her genkender jeg også, at der er flere, som bliver henvist fra mindre ressourcestærke familier økonomisk og uddannelsesmæssigt,” siger Per Hove Thomsen.

”Jeg synes dog også, at man kan konkludere af undersøgelsen, at den skæve sociale profil i form af uddannelse og økonomi generelt spiller en mindre rolle for langt de fleste af diagnoserne, end den gjorde for 20 år siden. Og for os er det positivt, at vi i højere grad har fået fat i de familier, som ikke er så ressourcestærke.”

Per Hove Thomsen oplever også en anden tendens, som studiet ikke kan vise; nemlig tilstrømningen af patienter til den private børne- og ungepsykiatri.

”Igennem de seneste ti år er antallet af privatpraktiserende børnepsykiatere med egen praksis eller ansættelse på privathospitaler øget betragteligt. Og jeg vil formode, at flere af de ressourcestærke patienters familier, både økonomisk og uddannelsesmæssigt, er gået til det private. Især hvis man skal betale selv eller har en sundhedsforsikring,” siger Per Hove Thomsen.