Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kim Dalhoff:

Misbrug af Ritalin vokser markant

Unge og børn helt ned til 12-års alderen køber og misbruger ADHD-medicinen Ritalin. Pillerne bliver solgt i skolegårde og på universiteterne, og på Giftlinjen modtager man opkald fra børn og unge, der har misbrugt medicinen enten som præstationsfremmende middel i eksamensperioder eller som decideret rusmiddel.

De køber medicinen af børn og unge, der har fået den som behandling for en ADHD-lidelse.

Den farlige tendens underbygges nu med helt ny forskning fra University of Pennsylvania, og viser, at der er en stigende tendens til, at unge universitetsstuderende med ADHD enten presses til eller på eget initiativ, sælger deres receptpligtige medicin til medstuderende.

På Bispebjerg Hospital, hvor Giftlinjen modtager opkald fra akut forgiftede, genkender de den farlige problemtik, som handler om, at studerende ringer ind, fordi de er blevet syge af at misbruge ADHD-Medicin.

I danske ADHD-faglige kredse er man bekendt med problematikken, som dog stadig mangler at blive undersøgt nærmere, før man kan fastslå, om der er tale om et stort problem i universitetsmiljøet, fortæller direktør for ADHD Foreningen, Camilla Louise Lydiksen.

I USA er der på nuværende tidspunkt tale om et ganske alvorligt sundhedsproblem, hvor omfanget af misbrug af ADHD-medicin kan svinge fra at dele en enkelt pille med en ven til systematisk videresalg af medicin, viser nye undersøgelser foretaget af Professor Anthony L. Rostain, University of Pennsylvania. Et alvorligt sundhedsskadeligt problem

På Giftlinjen på Bispebjerg Hospital modtager man løbende opkald fra mennesker, som har forgiftet sig med ADHD-medicin.

Kim Dalhoff

Kim Dalhoff, Professor, Klinisk Toksikologi, Københavns Universitet og medstifter af Giftlinjen fortæller, at han kan genkende tendensen med, at det er unge i alderen, hvor man er studerende, som ringer ind til Giftlinjen med symptomer på forgiftning:

"Vi har haft fokus på videresalg af receptpligtig ADHD-medicin i de sidste 10 år, hvor forbruget af Ritalin blandt ADHD-patienter er steget markant. Bagsiden af medaljen er, at unge og børn helt ned i 12 års alderen køber, og misbruger Ritalin. Pillerne bliver solgt i skolegården - og vi kan også genkende - at unge, studerende ringer ind til Giftlinjen, fordi de har misbrugt medicinen," siger Kim Dalhoff.

Der er flere former for ADHD-medicin i omløb, men det fælles for dem som misbruges, er, at de er hurtige at optage i kroppen. De former for ADHD-medicin, hvor det går langsommere med optagelse, er der ikke så mange henvendelser omkring på Giftlinjen:

"Det er typisk den medicin, som virker hurtigt, vi får mange henvendelser omkring på Giftlinjen. Det vil sige primært Ritalin. Når en ung uden ADHD tager ritalin, kan de blive meget utilpasse. De kan få hjertebanken, forhøjet blodtryk, temperaturstigninger og blive så alment dårlige, at de skal indlægges på hospitalet," fortæller Kim Dalhoff, som ikke har kendskab til dødsfald på grund af misbrug af ADHD-medicin. Kim har i øvrigt ikke indtryk af, at misbrug af ADHD-medicin er noget, som er specielt udbredt i hovedstadsområdet. Henvendelser til Giftlinjen, der drejer sig om forgiftning med ADHD-medicin, kommer derimod typisk fra hele landet.

Deling af ADHD-medicin er et samfundsmæssigt problem

At der er tale om et alvorligt sundhedsskadeligt problem, når unge uden en ADHD-diagnose benytter sig af receptpligtig ADHD-medicin, hersker der heller ingen tvivl om hos Camilla Louise Lydiksen. Hun ser det derudover som et alvorligt samfundsmæssigt problem, hvis udviklingen går i den retning: ”Jeg bliver bekymret, når man udstiller medicinen, for de unge med ADHD, der modtager medicin, får den jo, fordi de har et behov. Derfor er det meget vigtigt, at vi får vores fakta i orden, før vi peger på medicinen, så vi ved, hvor stort problemet reelt er på dansk jord,” siger Camilla Louise Lydiksen.

Camilla Louise lader pilen pege opad og mener, at en gennemgribende analyse af, hvorfor problemet opstår, omfang, effekt og forebyggelse, skal varetages af Sundhedsministeriet. De amerikanske undersøgelser viser, at antallet af unge universitetsstuderende, der har brugt ADHD-medicin svinger fra otte til 43 procent – hvad der anses som så voldsomme tal – at deling af ADHD-medicin ifølge undersøgelsen betragtes som et alvorligt sundhedsproblem i USA.

Undersøgelsen viser derudover, at amerikanske unge blandt andet tager medicinen, fordi de forestiller sig, at den kan hjælpe dem til at opnå bedre eksamensresultater.

Hvorfor danske studerende eventuelt tager ADHD-medicin bør også kortlægges yderligere, hvis man vil forebygge, at misbruget eskalerer, mener Camilla Louise Lydiksen.

Kim Dalhoff mener, at ansvaret også ligger hos de behandlingsansvarlige, som skal gøre et helhjertet stykke arbejde ved at oplyse om konsekvenserne ved misbrug af Ritalin, når de sidder over for patienten:

"Jeg mener, at det er den, der har behandlingsansvaret for den unge med ADHD, som skal være med til at oplyse om bagsiden af medaljen ved at misbruge Ritalin. Han eller hun skal på den måde være med til at sørge for, at problemet ikke vokser. De behandlingsansvarlige bør også overveje nøje, om man starter behandling med receptpligtig ADHD-medicin op, hvis patienten udviser en misbrugsadfærd, inden behandlingen starter,” siger Kim Dalhoff.

Workshop forebygger deling af ADHD-medicin

Brooke Molina, professor, University of Pittsburgh, har netop stået for en endnu upubliceret undersøgelse af, at det opleves som et problem for de unge med ADHD, når medstuderende vil købe deres medicin. De unge med ADHD er måske ikke forberedte på det sociale pres, der hviler på dem, i forhold til at dele deres receptpligtige medicin. Dertil kommer, at det kan være svært for en ung med ADHD at gennemskue de sundhedsmæssige og retslige konsekvenser ved at sælge deres medicin:

Camilla Louise Lydiksen

”En studerende med ADHD, som får medicin, får den jo, fordi en læge har vurderet, at han eller hun har brug for den. En person med diagnosticeret ADHD vil typisk blive udfordret på sine kernesymptomer, hvis der pludselig står nogen og presser sig på, fordi de gerne vil købe hans eller hendes medicin. Det kan udløse impulser, hvor den studerende med ADHD får delt sin medicin uden at gennemskue konsekvenserne,” fortæller Camilla Louise Lydiksen.

Nye studier indikerer, at forebyggelse af misbrug af ADHD-medicin kan hjælpes på vej ved at give studerende med ADHD nogle mestringsstrategier, hvis der pludselig opstår en situation, hvor nogle medstuderende vil købe deres medicin. Professor Brooke Molina har netop undersøgt effekten af at holde en-times workshops for universitetsstuderende med ADHD, hvor de træner nogle konkrete mestringsstrategier. Blandt andet får de unge oplysninger om, hvordan medicinen kan opbevares sikkert, hvordan man kommunikerer om sin sygdom til sine medstuderende, og til sidst øves nogle rollespilssituationer, hvor den unge bliver bedt om at sælge eller dele sin medicin.

Formålet med at holde sådan en workshop er både at forebygge misbrug af ADHD-medicin blandt unge samt at afholde workshops er at afhjælpe, at unge med ADHD overhovedet bliver spurgt, om de vil sælge deres medicin. De foreløbige resultater viser, at de antal gange studerende blev spurgt om at sælge deres medicin faldt fra 2, 6 til 1,7.

Også hos ADHD-Foreningen er man opmærksomme på, at det er enormt vigtigt at give de unge nogle mestringsstrategier, og derfor vil Camilla Louise Lydiksen gå videre med at implementere formidling til medlemmerne med ADHD og til deres pårørende omkring, hvordan man kan håndtere, hvis nogen vil købe ens personlige ADHD-medicin. Interesserede kan finde mere på ADHD Foreningens hjemmeside under `Mestringsbanken.´

Behovet for medicin skal fastholdes

Selvom problemet med videresalg og deling af receptpligtig medicin er til stede, så mener Camilla Louise Lydiksen, at det er vigtigt, at fastholde behovet for behandling af ADHD blandt studerende:

”Når en læge har vurderet, at en studerende har brug for ADHD-medicin, må man antage, at livet hidtil ikke har været uden bump for den unge. Man kan også forestille sig, at det kan blive svært at gennemføre et studie for den unge med ADHD, hvis medicinen ikke er tilgængelig. Derfor skal vi fastholde behovet for medicinsk behandling af studerende med ADHD på trods af problemer med salg og deling af den receptpligtige medicin,” siger Camilla Louise Lydiksen.

Kim Dalhoff synes, at det er svært at gisne om, hvad fremtiden bringer i forhold til misbrug af ADHD-medicin, men i øjeblikket er det er stabilt billede, der tegner sig af, hvor mange unge der er i kontakt med Giftlinjen. Man kan muligvis ved hjælp af oplysning og forebyggelse undgå, at de danske tal kommer til at ligne de amerikanske, men det er ifølge Kim Dalhoff stadig for tidligt at fastslå:

"Det er svært at vide, om vi også på dansk jord vil opleve, at misbrugstallene kommer til at ligne dem fra den amerikanske undersøgelse. I øjeblikket er henvendelserne om forgiftning og misbrug af Ritalin stagneret, men samtidig er kravene til de unge blevet større, og det kan være en indikator på, at misbruget vil vokse. Til gengæld er behandlerne blevet mere opmærksomme på, at børn og unge kan finde på at misbruge ritalin, og man kan forestille sig, at deres oplysningsarbejde trækker i den anden retning."

Professor Brooke Molina vil fortsætte sin forskning i, om det forebygger misbrug af ADHD-medicin, hvis man giver de unge med diagnosen nogle konkrete meststringsstrategier.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter