Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Søvnapnø i barndommen afgørende for trivsel, økonomi og helbred senere i livet

Doven, sløv, uartig, overvægtig. Børn med søvnapnø misforstås let som utilpassede. Det går ud over trivslen i barndommen og trækker lange spor resten af livet.

Ubehandlet går søvnapnø ud over skolen, senere uddannelsesniveau, beskæftigelse og løn. Søvnapnø kan også aflæses på helbredet i form af højere morbiditet og højere mortalitet. Det danske studie, der blev publiceret i tidsskriftet Sleep Medicine i november 2020, er nedslående læsning.

”Det er en lille gruppe børn, der rammes af OSA, men hvis ikke de bliver diagnosticeret, behandlet og mødt rigtigt, forringes deres forudsætninger for at få et godt og velfungerende voksenliv,” siger professor på Center for søvnsygdomme Poul Jennum, der er hovedforfatter til studiet.

Søvnapnø spænder ben for livet

Studiet bygger på en kohorte af danske børn og unge, diagnosticeret med søvnapnø mellem 1994 og 2015. Samlet set blev 5419 børn og unge diagnosticeret i denne periode. Af disse indgik 1004 i studiet og blev sammenlignet med en kontrolgruppe på 4082 børn og unge. Sammenlignet med kontrolgruppen i 20 års alderen viste studiet, at OSA patienternes forældre havde lavere uddannelsesniveau, og selv havde de signifikant lavere uddannelsesniveau, også når der blev korrigeret for forældrenes uddannelsesniveau. De fik lavere karakterer i skolen, havde lavere beskæftigelsesgrad og indkomst. Desuden var sundhedsomkostninger hos OSA patienternes højere svarende til højere sygelighed, ligesom dødelighed også var højere end hos kontrolgruppen.

Selvom OSA hos børn kan have så livsomvæltende konsekvenser, findes der ingen guidelines for diagnosticering, behandling og efterkontrol af søvnapnø hos børn. Og det undrer Poul Jennum og hans kolleger, at denne lidelse altid har være behandlet så stedmoderligt.

”OSA er jo langt fra et nyt fænomen hos børn,” siger han.

”Studier har beskrevet OSA hos børn helt tilbage i 70'erne. Men fordi det er en søvnrelatereret sygdom, som kommer til udtryk i form af f.eks. dagstræthed, er denne lille gruppe af børn ofte blevet set skævt til. De var nok bare dovne eller uartige, var antagelsen. Dermed var døren til udredning og behandling også ofte lukket tidligt. Dertil kommer, at søvnsygdomme aldrig har vakt samme eksklusive interesse hos forskere og fagfolk som f.eks. onkologien. Og det til trods for, at der er hardcore data for, at OSA både har en stærk genetisk kobling og øger mortaliteten med en faktor 6.”

Interessen er voksende

Trods historisk lav interesse og manglende guidelines er Poul Jennum dog alligevel optimistisk.

”Der er kommet større viden og interesse, siden jeg for et par årtier siden fik afvist et studie, som jeg havde indsendt til et medicinsk tidsskrift. Studiet viste, at OSA ikke var sjældent forekommende, heller ikke hos kvinder. Argumentet for afvisningen var, at de ikke troede på resultaterne, for ”kvinder har ikke OSA”, skønt tallene viste et klart resultat. I dag accepterer man, at OSA rammer både kvinder børn. ”

Ifølge Poul Jennum er der dog stadig et stykke vej til systematisk udredning og behandling af børn og dermed forebyggelse af de negative livskonsekvenser af OSA.

”Vi har gode behandlingsmuligheder, og jeg glæder mig over, at vi ser flere henvisninger af børn,” siger han.

”Det vidner om den større opmærksomhed, som er så vigtig for tidlig intervention og for at skabe gode rammer i skolen og familien, som kan ændre de negative livsperspektiver ved OSA i barndommen.”

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo