Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Både i forhold til OSA og medicinsk behandling af eventuel resttræthed er udredning og behandling overladt til subjektiv vurdering og afhængig af, hvori landet, man bor,” siger Eline Kirstine Gantzhorn, der her tilser en OSA-patients CPAP..

Ny behandling af OSA patienter med resttræthed kalder på nationale guidelines

Geografisk ulighed og manglende guidelines er blandt de store udfordringer i forhold til søvnsygdomme og eventuel resttræthed (EDS), mener afdelingslæge på Lungemedicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt Eline Kirstine Gantzhorn.

Indenfor de senere år er der kommet større opmærksomhed om søvnsygdomme som OSA, der rammer ca. 200.000 danskere.

”Både i forhold til OSA og medicinsk behandling af eventuel resttræthed er udredning og behandling overladt til subjektiv vurdering og afhængig af, hvori landet, man bor,” siger hun.

”Der er derfor behov for nationale retningslinjer og regionale centre, der sikrer, at alle patienter har adgang til samme faglige ekspertise og grundige diagnosticering f.eks. med dybdegående polysomnografier.” 

Hjælp til de trætte

Træthed er ifølge Eline Kirstine Gantzhorn en meget subjektiv størrelse, og resttræthed i forbindelse med en velbehandlet OSA kan skyldes mange ting. Måske har patienten haft apnø gennem mange år, har underliggende sygdom, som ikke er diagnosticeret, eller måske skyldes trætheden depression, angst, fibromyralgi etc.

”Vi ved godt, resttræthed ofte er summen af mange faktorer. Med 'wake promotors' som Sunosi har vi nu fået medicinsk behandling til de patienter, som på trods af, at de er velbehandlede med CPAP og ikke har anden sygdom, der kan forklare det, stadig er trætte gennem dagen, og som vi ellers ikke kan hjælpe,” siger hun. 

Medicin er ikke en del af søvnlægernes sædvanlige behandlingspalette, som traditionelt består af CPAP, skinner eller kirurgi.

”Det er nyt og et paradigmeskifte med spændende perspektiver,” siger Eline Kirstine Gantzhorn .

Tilbagemeldingerne fra den håndfuld patienter, hun indtil videre har ordineret Sunosi til, er positive. Medicinen er dyr, men hun har endnu ikke oplevet patienter få afslag på tilskud.

”De er også tilfredse med effekten,” siger hun.

”Men jeg kan godt være bekymret, fordi medicin er symptombehandling, som kan formindske motivationen til at bruge CPAP optimalt. Derfor er det ekstra vigtigt, ikke kun at udrede grundigt, men også at følger op, når man ordinerer medicin. Medicin som denne fjerner jo ikke årsagerne til trætheden, og det kan potentielt blive farligt, hvis patienten slækker på CPAP- behandlingen, og alvorlig komorbiditet som f.eks. hjerte-karsygdomme udvikler sig, eller den træthed, som er en følgesvend til mange hjernesygdomme sminkes.”

Grundig udredning og objektive mål

Kriterierne for at komme i betragtning til medicinsk behandling af EDS med Sunosi, er klare. Patienten skal være grundig udredt og have en ESS (Epworth Sleepiness Scale) score på over 15. Udfordringen er dog ifølge Eline Kirstine Gantzhorn, at kriterierne trods skalapoints fortsat hviler på en høj grad af subjektiv vurdering.

”For hvornår man er træt nok og ikke for syg? Hvornår er man udredt nok? ESS er en subjektiv skala og derfor en svær parameter,” siger hun.

”Vi mangler fælles objektive diagnostiske redskaber og mål. Og nu, hvor der er mulighed for medicinering, stilles ekstra store krav til grundig udredning, så vi udvælger de rigtige patienter, ikke overser den hjertesygdom, der måske udløser apnøen og sikrer, at alle patienter uanset geografi får samme behandlingsmuligheder.” 

Tværfaglighed og opfølgning

Ligesom behandlingen af patienter med OSA er meget forskellige geografisk set, er der er også stor forskel på samarbejdet mellem de forskellige specialer, der er involveret i OSA. Sundhedsvæsenet opbygning har ifølge Eline Kirstine Gantzhorn underprioriteret den kyndige og bredt orienterede interne mediciner, der ville være det bedste valg, fordi OSA er en multifaktoriel sygdom.

”At søvnsygdomme som udgangspunkt hverken kræver kirurgisk eller medicinsk behandling har desuden betydet, at den faglige prestige ikke har været så stor,” siger hun.

”Ofte er det således blevet overladt til sygeplejerskerne, efter lægen har stillet diagnosen, at indstille og kontrollere CPAP-apparatet. Og selvom det er en dygtig faggruppe, så har sygeplejersker ikke de faglige forudsætningerne for at afdække uopdaget komorbiditet. Der er derfor behov for et tættere tværfagligt samarbejde mellem de specialer, en patient med OSA krydser.”

Vi skal ryste posen

OSA er som nævnt multifaktoriel, og ofte opdages søvnapnøerne først, når komorbiditet som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes etc,, har udviklet sig. Ifølge Eline Kirstine Gantzhorn er behandlingsvinduet for at nedbringe konsekvenserne af komorbiditeten dermed blevet meget smalt. Efter hendes mening er tiden inde til at ryste posen, forstå og gribe de alvorlige konsekvenser tidligere og se på den hele patient.

“Jeg bruger meget af min tid på at lære de sygeplejersker, jeg samarbejder med, mønstergenkendelse. En procedure, som skal sikre, at patienter med 'spritnormale' tal ikke bare affærdiges, og som øger opmærksomheden på, at resttræthed på trods af velfungerende CPAP behandling kan skyldes andre ting, f.eks. behandling med hjertemedicin eller psykiske udfordringer,” siger hun.

”Det er en tung skude at vende, og vi risikerer at finde mange flere behandlingskrævende patienter. Men det er også fantastisk. Fordi vi kan jo hjælpe dem, og nedbringe komorbiditeten. Det er både etisk det rigtige og samfundsøkonomisk en god ide.”

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo