"Efter en stor stigning sidste år ser vi nu en ny normal, hvor vi skal forvente meget høje udgifter til medicin. Det betyder også, at medicinudgifterne igen i år kan påvirke regionernes samlede økonomi rigtig meget, præcis som vi oplevede i 2023," siger Mads Duedahl .
Danske Regioner: Medicinudgifterne vil stige til 18,4 milliarder kroner i 2024
I disse dage forhandler Danske Regioner med regeringen om næste års økonomiaftale, og i den forbindelse har de beregnet regionernes forventede medicinudgifter for 2024.
Prognosen viser, at udgifterne vil nå 18,4 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 400 millioner kroner i forhold til 2023.
Sidste år steg medicinudgifterne hele 1,7 milliarder sammenlignet med 2022. Udgifterne var særligt drevet af stor vækst i udgifterne til tilskudsmedicin, herunder blandt andet medicin mod diabetes og ADHD samt blodfortyndende medicin.
De markante stigninger i udgifterne til tilskudsmedicin oversteg de ekstra midler, som regionerne fik tilført i sidste års økonomiaftale for at dække alle stigende udgifter i sundhedsvæsenet, herunder til det stigende antal ældre danskere og kronisk syge patienter. Det medførte, at regionerne måtte foretage store besparelser i slutningen af 2023.
Nu ser det ud til, at medicinudgifterne fortsat vil stige, både indenfor sygehusmedicin og tilskudsmedicin – selvom der har været prisnedsættelser på diabetesmedicin og et patentudløb på blodfortyndende medicin. Stigningen forventes dog at være i et mere moderat tempo end sidste år.
"Efter en stor stigning sidste år ser vi nu en ny normal, hvor vi skal forvente meget høje udgifter til medicin. Det betyder også, at medicinudgifterne igen i år kan påvirke regionernes samlede økonomi rigtig meget, præcis som vi oplevede i 2023," siger Mads Duedahl i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
Mads Duedahl håber, at regionerne også i forhandlingerne vil møde forståelse.
"Ingen af os kan være tjent med, at hele sundhedsvæsenet bliver kompromitteret af en nødvendig men også bunden udgift, som regionerne stort set ikke har nogen indflydelse på. Det skal vi finde en fornuftig løsning på sammen med regeringen," siger Mads Duedahl.
Det har tidligere været fremme, at regionerne ønsker at få indført en medicingaranti, hvor staten påtager sig en del af den økonomiske risiko i forbindelse med udviklingen i udgifterne til tilskudsmedicin. En sådan garanti kan sikre, at hospitalerne ikke bliver tvunget til at gennemføre besparelser for at kompensere for skæve skøn for medicinudgifter.