Sophie Hæstorp: Vi skal finde 300 mio.
Regionernes økonomiaftale for 2016 er ifølge regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) så stram, at regionen ikke undgår at skulle prioritere i 2016.
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) udtaler til regionens hjemmeside:
”Vi står med en meget stram aftale, der betyder, at vi i Region Hovedstaden i 2016 skal finde 3-400 mio. kroner i besparelser."
"Jeg kan på patienternes vegne så glæde mig over, at regionsrådet allerede i foråret gennemførte flere tiltag og effektiviseringer, der betyder, at vi langt hen ad vejen har fundet pengene,” siger hun.
"Men virkeligheden er, at vi ikke undgår prioriteringer, når vi står med en aftale, der er så langt fra de 2,4 mia. kroner, som flere partier lovede i valgkampen”.
Læs mere hos Region Hovedstaden
