Ny handlingsplan skal styrke almen praksis i kampen mod antibiotikaresistens

Danmark har fået en ny national handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR). Planen skal sikre, at behandling af infektioner fortsat er mulig i fremtiden, og flere af de 21 konkrete initiativer har direkte betydning for arbejdet i almen praksis.

"Store dele af vores sundhedsvæsen hviler på, at vi har effektive antibiotika, og det vil være katastrofalt, hvis vi ikke længere kan behandle eksempelvis infektioner med penicillin og anden antibiotika. Derfor skal vi tage udfordringen med resistente bakterier meget alvorlig,” siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Allerede i dag dør omkring 1,27 millioner mennesker årligt af infektioner, der ikke længere kan behandles med antibiotika, og WHO vurderer, at AMR kan føre til flere dødsfald end kræft inden for de næste 25 år.

Fokus på hurtigere diagnostik og bedre rådgivning

For de praktiserende læger betyder den nye handlingsplan, at der kommer nye redskaber og samarbejder. Under indsatsområdet 'resistensbekæmpelse' lanceres et pilotprojekt om hurtig patientnær diagnostik i almen praksis, som skal hjælpe med at undgå unødvendig brug af bredspektret antibiotika.

Samtidig lægger planen op til, at den specialiserede antibiotikaviden fra hospitalerne skal bredes ud gennem en rådgivningsforpligtelse over for kommuner og praktiserende læger. En sådan forpligtelse skal sikre, at de nyeste faglige vurderinger og behandlingsprincipper bliver tilgængelige i primærsektoren.

"Vi står heldigvis stærkt i Danmark, fordi vi målrettet har arbejdet med at nedbringe vores forbrug af antibiotika gennem mange år. Men truslen med resistente bakterier er stigende, og vi er nødt til at styrke indsatsen på området. Derfor kommer vi nu med en ny handlingsplan, der blandt andet skal styrke samarbejdet på tværs af sektorer herhjemme og vores internationale engagement. For bakterier kender ikke landegrænser, så vi skal presse på for, at man også i andre lande styrker indsatserne over for antibiotikaresistens,” siger Sophie Løhde.

Vaccination bliver AMR-værktøj i almen praksis

Et andet initiativ med direkte betydning for praksissektoren er, at vacciners betydning for resistensbekæmpelse skal tænkes ind i Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger. AMR skal fremover være et fast parameter, når nye vacciner vurderes. Desuden skal det gøres lettere for praktiserende læger at se, hvilke patienter der er omfattet af klausulerede tilskud.

Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), kalder det et vigtigt skridt:

"Vaccinationen kan forebygge alvorlige infektioner hos svage patienter, reducere hospitalsindlæggelser og mindske forbruget af antibiotika. Lif har længe talt for en mere systematisk tilgang til vurdering af vaccination, og det er positivt, at vacciner fylder så meget i den nye handlingsplan,” siger han.

AMR skal integreres i daglig praksis

En del af handlingsplanens styrke er, at den adresserer hele sundhedsvæsenet – også almen praksis – og understøtter tværsektorielt samarbejde. Et af de 21 initiativer lyder direkte: "Øget fokus på antimikrobiel resistens i almen praksis."

Det indebærer blandt andet, at der udarbejdes faglige redskaber og vejledninger rettet mod de praktiserende læger, og at monitoreringen af antibiotikaforbrug og resistens bliver mere tilgængelig lokalt. Planen peger også på behovet for at undersøge, om lokalt virkende antibiotika – som salver og cremer – fremover bør være receptpligtige.

Ifølge Anne Bloch Thomsen, læge og medicinsk direktør i Pfizer og medstifter af AMR-alliancen, mærkes problemet også herhjemme:

"Der er allerede i dag danske patienter, der får sværere og længere behandlingsforløb på grund af resistens. Vi glæder os derfor over, at patienterne bliver tænkt klart ind og inddraget i implementering og evaluering via følgegruppen,” siger hun.

Behov for stabil forsyning og nye modeller

Flere initiativer i handlingsplanen vedrører også de strukturelle rammer, der indirekte påvirker almen praksis – for eksempel når forsyningsproblemer fører til ændringer i præparatvalg. Planen foreslår blandt andet nordisk samarbejde om abonnementsmodeller for smalspektrede antibiotika, som kan sikre tilgængeligheden, selv når efterspørgslen er lav.

Et konkret eksempel på problemet opstod i 2016, da en fabrik i Kina eksploderede, og Danmark i en periode måtte erstatte Piperacillin/Tazobactam med bredspektrede alternativer.

En samlet indsats – også globalt

Handlingsplanen er fuldt finansieret med 130 millioner kroner frem til 2028. Den er vedtaget af alle partier i Folketinget og bliver fulgt op af en national AMR-følgegruppe samt en ny dansk One Health-strategi, der samler indsatsen mod resistens på tværs af sundhed, fødevarer og miljø.

"Vi har fået en innovativ og nyskabende handlingsplan mod antibiotikaresistens, og den har potentiale til at bringe Danmark helt frem i frontgruppen, når det kommer til at bekæmpe antibiotikaresistens. Vi glæder os over at se, at strategien favner bredt og inddrager vigtige emner som diagnostik, vaccination og nye indkøbsmodeller – det er vigtigt og flot arbejde,” siger Stine Hasling Mogensen, farmaceut og formand for Pharmadanmark.

Ifølge OECD koster AMR allerede i dag det danske sundhedsvæsen omkring 400 millioner kroner årligt.