Nyt projekt: Læger kan henvise patienter til sociale fællesskaber
Praktiserende læger i Norddjurs Kommune får fra 2026 mulighed for at udstede sociale henvisninger til patienter, som lægen vurderer kan have størst gavn af et lokalt fællesskab, rådgivning eller aktiviteter i civilsamfundet frem for flere kontakter til sundhedsvæsenet. Ordningen bygger på erfaringer fra blandt andet København.
Initiativet i Norddjurs bliver et af de første større forsøg i Danmark, hvor sociale henvisninger fra start er organiseret som et fælles investeringssamarbejde mellem Region Midtjylland, Norddjurs Kommune, Den Sociale Investeringsfond, Østifterne og Lægefællesskabet i Grenå. Ordningen gennemføres som en social effektinvestering, hvor Den Sociale Investeringsfond finansierer indsatsen i opstartsfasen, mens region og kommune først betaler investeringen tilbage, hvis projektet når de aftalte mål.
Indsatsen tager afsæt i en velkendt udfordring: Socialt og økonomisk udsatte borgere har oftere psykisk og fysisk sygdom og trækker mere på sundhedsvæsenet, men har samtidig brug for fællesskab, struktur i hverdagen og praktisk støtte, som ikke findes i klassiske behandlingsforløb.
At se hele mennesket
I pressemeddelelsen fra Den Sociale Investeringsfond lyder det fra formand i region Midtjylland, Anders Kühnau (Soc.): ”Vi skal som sundhedsvæsen blive bedre til at se hele mennesket – også når løsningen ligger uden for hospitalet eller de klassiske sundhedstilbud. Derfor er det her et spændende og relevant samarbejde for os som region at indgå i. Sociale henvisninger handler om at give mennesker bedre trivsel og livskvalitet, samtidig med at vi bruger vores ressourcer i velfærdssamfundet klogere og inddrager både mulighederne i lokalsamfundet og borgerne selv i deres sundhed. På den måde går sociale henvisninger også rigtig godt i spænd med sundhedsreformens fokus på nærhed, sammenhæng og forebyggelse."
Sociale henvisninger fungerer ved, at lægen under konsultationen vurderer, om en patient kan have gavn af at blive koblet til et fællesskab frem for flere sundhedsfaglige tiltag. Det kan være motionshold, udeliv, interessefællesskaber, kreative aktiviteter eller for eksempel gældsrådgivning og hjælp til boligforhold. Lægen henviser via de almindelige systemer i almen praksis, hvorefter en social navigatør tager over, taler med patienten og hjælper med at finde et tilbud, der passer til behov, ressourcer og motivation.
Modellen kendes allerede fra Vesterbro–Sydhavnen i København, hvor brobyggere har fulgt patienter fra klinikken og ud til lokale tilbud som naturfællesskaber, økohaver, små bevægelsesgrupper og aktivitetsfællesskaber (læs reportage herfra andet sted på Medicinsk Tidsskrift). Erfaringen er, at patienter med ensomhed, lavt netværk og langvarig sårbarhed ofte får mere vedvarende lindring af en stabil tilknytning til et fællesskab, samtidig med at kontakthyppigheden til lægeklinikken falder.
I Norddjurs bliver en social navigatør knyttet til lægerne som en del af investeringen. Navigatøren samarbejder tæt med kommune og civilsamfund og forventes over knap to år at modtage henvisninger for omkring 700 borgere. De første henvisninger ventes efter sommerferien 2026.
Udbygger lægens værktøjskasse
Læge Jannik Falhof fra Lægefællesskabet i Grenå er en af idémændene bag projektet og får ansvar for den sundhedsfaglige projektledelse.
”Vi ved fra forskningen, at sundhedsvæsenet kun bidrager med cirka 20 procent af det, der skaber sundhed for mennesker – de resterende 80 procent handler om alt muligt andet, blandt andet sociale faktorer, som vi sjældent har fokus på. I vores egen klinik i Lægefællesskabet estimerer vi, at hver femte borger, der opsøger os, vil have gavn af en henvisning til noget andet end det, vi kan levere som sundhedsvæsen. Med sociale henvisninger udbygger vi vores værktøjskasse, så vi kan hjælpe udsatte borgere bedre," siger han.
I praksis betyder det for lægerne, at sociale faktorer i højere grad skal indgå i den kliniske vurdering, når behandlingsmuligheder overvejes. Erfaringerne fra Vesterbro–Sydhavnen viser, at patienter, der ofte kontakter klinikken med diffuse symptomer, ensomhed eller lav psykisk robusthed, kan få en helt anden stabilitet gennem et forpligtende fællesskab eller frivilligt arbejde, hvor de både modtager og bidrager. For lægerne giver det en mere realistisk mulighed for at fokusere på den sundhedsfaglige del, mens brobyggere og lokale aktører tager sig af de sociale og praktiske elementer.
For patienterne opleves henvisningen som en hjælp til at finde vej i et felt, hvor mange i forvejen har svært ved at finde indgange på egen hånd. Brobyggernes kendskab til lokale tilbud betyder, at match mellem patient og tilbud kan tilpasses behov, fysisk formåen og sociale ressourcer. Erfaringer fra Vesterbro–Sydhavnen viser, at nogle deltagere begynder med meget skånsomme aktiviteter som fællesspisning eller små gåture, mens andre trives med mere fysisk eller praktisk arbejde i for eksempel en økohave.
Styrker civilsamfundets muligheder
Projektet stiller store krav til civilsamfundet i Norddjurs, hvor lokale foreninger og frivilligmiljøer skal kunne tage imod nye deltagere med vidt forskellige forudsætninger. Ifølge pressemeddelelsen investerer Østifterne 1,5 mio. kr. i kapacitetsopbygning, så foreningslivet kan udbygge og tilpasse aktiviteterne. Samtidig stiller Østifterne 1,5 mio. kr. til rådighed til resultatbetaling til Den Sociale Investeringsfond.
Partnerskabs- og uddelingschef Laura Thatt siger i pressemeddelelsen: ”Det er afgørende for indsatsen, at der er nogle gode, lokale tilbud at henvise til, og derfor er vi glade for at kunne investere midler i at styrke det lokale foreningsliv. Vi ser store perspektiver i indsatsen, ikke mindst for borgernes trivsel, som er et kerneområde for Østifterne, og vi understøtter gerne initiativet ved at bidrage til resultatbetalingen. Vi glæder os til at følge indsatsen i de kommende år.”
Hvad er Den Sociale Investeringsfond?
Den Sociale Investeringsfond er en statslig fond, som Folketinget oprettede i 2018 for at finansiere sociale indsatser gennem sociale effektinvesteringer. Fonden betaler for at sætte indsatser i gang, mens kommune eller region først betaler tilbage, hvis indsatsen virker og lever op til aftalte mål. Formålet er at skabe bedre trivsel og forebyggelse og samtidig sikre, at offentlige midler bruges mere effektivt.Fonden arbejder blandt andet med indsatser inden for sundhed, udsatte børn og unge, beskæftigelse og ulighed i sundhed og samarbejder med både kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer.
Mere information findes på dsi.dk.