
"Vi har fået en god aftale, der indeholder den økonomi og honorarstruktur, der skal til for, at sundhedsreformen kan føres ud i livet: Flere praktiserende læger, bedre tid til den enkelte patient og en understøttelse af mine kolleger de steder i landet, hvor lægedækningen er dårlig, og der er mange syge borgere,” siger Jørgen Skadborg.
Kronen på sundhedsreformen: PLO og regionerne lander milliardaftale
De praktiserende læger og regionerne har indgået en fireårig aftale om almen praksis. Aftalen er en hjørnesten i sundhedsreformen og afgørende for ambitionerne om at sikre flere praktiserende læger og bedre lægedækning i hele landet. En milepæl, udtaler PLO-formand Jørgen Skadborg.
Patienterne skal kunne få mere hjælp hos deres egen læge, og læger med mange behandlingskrævende patienter skal have bedre muligheder for at give dem den nødvendige tid.
Det er de centrale ambitioner i den fireårige aftale, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er nået til enighed om. Aftalen gælder fra 1. januar 2027, hvor sundhedsreformen også træder i kraft. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
Den samlede økonomi, der tilføres almen praksis over den fireårige periode, er 4,5 milliarder kroner. Når aftalen er fuldt indfaset i 2030, er den årlige økonomi udvidet med 1,7 mia. kroner, heraf cirka 100 millioner kroner ekstra til især videreuddannelse.
2027 bliver året for sundhedsreformens helt store ændringer. Kronen på værket for praktiserende læger er godkendelsen af denne aftale.
Med aftalen ændres honorarstrukturen for praktiserende læger, så honorering i højere grad tager højde for forskelle i patienternes behandlingsbehov, og så lægernes arbejde i højere grad kan tilrettelægges fleksibelt og efter patienternes behov.
”Flere patienter skal have bedre adgang til lægehjælp hos deres egen læge. Derfor er jeg meget glad for, at vi har indgået en aftale, som skaber grundlaget for at styrke almen praksis og sikre bedre lægedækning i hele Danmark. Særligt at der nu bliver bedre mulighed for at etablere og drive lægepraksis i de områder, hvor der er størst behov. Det er afgørende for at føre sundhedsreformen ud i livet og for at skabe mere lighed i sundhed,” siger Anders Kühnau, formand for RLTN.
Også formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, er glad for aftalen:
”Det er en milepæl, at vi nu har fået en aftale om vilkår og rammer for almen praksis, der rækker fire år frem i tiden. Det giver ro og tryghed, så vi kan koncentrere os om patienterne og udvikle vores klinikker. Og vi har fået en god aftale, der indeholder den økonomi og honorarstruktur, der skal til for, at sundhedsreformen kan føres ud i livet: Flere praktiserende læger, bedre tid til den enkelte patient og en understøttelse af mine kolleger de steder i landet, hvor lægedækningen er dårlig, og der er mange syge borgere,” siger Jørgen Skadborg.
Ingen læger sættes ned i fast honorar per patient
Med aftalen indføres et differentieret basishonorar, som beregnes ud fra både antallet af patienter og deres sygdomstyngde. Det betyder, at klinikker med mere behandlingskrævende patienter får et højere honorar pr. patient. Men ingen læger sættes med aftalen ned i fast honorar per patient, oplyser Danske Regioner.
Aftalen forenkler også honorarstrukturen, og der indføres et fast klinikhonorar. Samtidig bliver lægefaglige konferencer med eksempelvis sygehusansatte læger honoreret særskilt. Det skal styrke samarbejdet rundt om hele patienternes forløb på tværs af sundhedsvæsenet og medvirke til, at patienterne i højere grad kan blive behandlet eller udredt hos sin praktiserende læge frem for at blive henvist.
Den nye honorarstruktur understøtter, at patienterne kan få håndteret flere ting på samme tid hos den praktiserende læge, og lægerne slipper for at skulle indpasse patientbehandlingen i en lang række detaljerede ydelser. Det giver en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Der følger derfor også en ny økonomisk styringsmodel. De nuværende individuelle højestegrænser afskaffes og erstattes af individuelle omsætningsbånd, som tager udgangspunkt i klinikkernes patientantal og sygdomstyngde.
Fortsat samarbejde om uddannelse, forskning, kvalitet og IT
Der er med aftalen fastlagt ændrede rammer for samarbejdet om kvalitet, efteruddannelse og forskning med tre særskilte bestyrelser, der alle bliver paritetisk sammensat med repræsentanter for PLO og RLTN.
Samtidig er der afsat økonomi til drift og udvikling af fælles IT-løsninger til almen praksis med cirka 30 millioner kroner om året.
”Med aftalen udvikler vi sammen med PLO også rammerne omkring kvalitet, efteruddannelse og forskning. Derudover er der afsat økonomi til digitale hjælpemidler, som er meget væsentlige for klinikkernes arbejde, kommunikationen med patienterne og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Vi er meget opmærksomme på, at den faglige udvikling skal følge med de nye opgaver,” siger Camilla Hove Lund, næstformand for RLTN.
Forhandlingsbrud og kortsigtede aftaler
Gennem de seneste årtier har almen praksis fået en stadig mere central rolle i det nære sundhedsvæsen. Udviklingen blev blandt andet understøttet af den fælles vision for almen praksis frem mod 2030, som PLO og Danske Regioner præsenterede i 2020.
Med sundhedsreformen fra 2024 blev der lagt op til mere grundlæggende ændringer af rammerne for almen praksis. Men forhandlingerne om aftalen for 2026 var præget af uenigheder og blev midlertidigt afbrudt i november 2025. Parterne genoptog imidlertid dialogen og nåede i januar 2026 til enighed om en aftale, der blandt andet ophævede den samlede økonomiramme for året og forhøjede basishonoraret.
De aktuelle forhandlinger om Aftale27 har adskilt sig fra tidligere overenskomstforhandlinger ved at være tæt knyttet til gennemførelsen af sundhedsreformen.
”De her forhandlinger er vigtige, og de bliver sandsynligvis også besværlige. 2027 bliver året for sundhedsreformens helt store ændringer. Kronen på værket for praktiserende læger bliver forhandlingen af den nye honorarstruktur, som vi har diskuteret i mange år,” udtalte professor emeritus, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, mens reformen stadig blev afventet med spænding.
Aftale om almen praksis
Aftalen er politisk godkendt i både PLO’s bestyrelse og i RLTN. Den afventer dog godkendelse i PLO’s repræsentantskab, og efterfølgende skal den også godkendes ved en urafstemning blandt PLO’s medlemmer.
Der indføres et differentieret basishonorar, som beregnes ud fra patientantal og sygdomstyngde. Ingen læger sættes ned i fast honorar pr. patient. Der sker en vækst i den samlede basishonorering over årene i takt med, at der kommer flere læger.
Honorarstrukturen bliver stærkt forenklet. Der indføres fire konsultationstyper: Kort, almindelig, lang og kompleks. Derudover indføres der et fast klinikhonorar og særskilt honorering af lægefaglige konferencer med sygehuslæger og speciallæger.
Ny økonomisk styring: Individuelle omsætningsbånd erstatter de nuværende højestegrænser. I 2027 kan klinikkerne afvige med op til 25 procent. Spændet indsnævres gradvist til ±15 procent i 2030. Ved eventuelle overskridelser af den samlede økonomiske ramme på området vil klinikker med de største positive afvigelser fra de individuelle omsætningsbånd som udgangspunkt tilbagebetale før en eventuel kollektiv regulering.
Aftalen fastlægger ændrede rammer for samarbejdet om kvalitet, efteruddannelse og forskning med tre særskilte bestyrelser, der alle bliver paritetisk sammensat med repræsentanter for PLO og RLTN. Bestyrelserne skal fastlægge den strategiske retning for de tre områder og forvalte de afsatte midler.
