Tidligere PLO-lokalformand hælder mod at stemme nej til ny økonomiaftale

Praksislæge Birgitte Ries er bekymret over økonomien i sin Odense-klinik, hvis den nye aftale mellem PLO og Danske Regioner bliver stemt igennem. Hun er også kritisk over opgavemængden, som basishonoraret fremover skal gabe over. 

Roserne har nærmest regnet ned over den nye økonomiaftale for praktiserende læger. Sundhedsøkonomer, -kommentatorer og mange praktiserende læger er begejstrede og imponerede.

Der findes dog også dem, der sidder med ubesvarede spørgsmål.

Birgitte Ries er praktiserende læge i Odense og tidligere formand for PLO-Syddanmark.

Hun har en del bekymringer omkring den nye aftale, som hun mener, indeholder mange gode elementer. Hun nævner muligheden for telefonkonsultationer og konferencer med andre speciallæger og sygehuslæger som eksempler.

Ikke desto mindre hælder hun mod at stemme nej til aftalen, når den skal til urafstemning blandt PLO’s medlemmer. 

En af hendes centrale indvendinger går på de individuelle omsætningsbånd, der erstatter de nuværende højestegrænser. I 2027 kan klinikkerne afvige med op til 25 procent. Spændet indsnævres gradvist til omkring 15 procent i 2030, hvor den fireårige aftale udløber.

Birgitte Ries finder ikke dette centrale punkt tilstrækkeligt belyst.

”Jeg har spurgt både Danske Regioner og PLO-bestyrelsen, men ingen af dem har kunnet give mig et konkret tal for mit omsætningsbånd. Jeg ville forvente, at noget så grundlæggende var beskrevet i aftalen. Hvis jeg skal stemme for en aftale, er jeg nødt til at vide, hvordan økonomien i min klinik bliver, hvis aftalen bliver vedtaget.”

En konsultationstypes varighed er nu lagt i rammer af minutter 10, 30 eller 60 minutter, og det vil ”helt sikkert blive controllet,” tilføjer Birgitte Ries. ”Men det er utidssvarende, da vi bruger tid inden patienten kommer og efterfølgende, når henvisninger skrives.”

Birgitte Ries tilføjer:

”Det, der i sidste ende gør, at jeg hælder mod at stemme nej, er, at vi med aftalen bevæger os mod fast løn. Vi bærer dog stadigvæk et større ansvar, risici og investeringer. Risikoen som selvstændige stiger. Vi har allerede mistet samarbejdsudvalgene, grebet om opgavens størrelse, indflydelse på tilførslen af nye opgaver. Nu bliver vi også låst på prisen, og skal muligvis betale store summer tilbage,” siger Birgitte Ries, der dog er klar til at lytte, når aftaleudvalget fremlægger aftalen for PLO-medlemmerne.  

I Region Syddanmark består omtrent otte procent af en praktiserende læges ydelser af særaftaler, siger den tidligere lokalformand. Særaftaler inkluderer eksempelvis forebyggende hjemmebesøg, samtaleterapi og opfølgning efter indlæggelse.

”Bliver de otte procent fra særaftalerne i Region Syddanmark regnet med i mit omsætningsbånd? Hvis de ikke gør, risikerer jeg hurtigt at ramme loftet, og så er der tale om en nedjustering i min indtjening,” siger Birgitte Ries.

Mange nye opgaver indgår i basishonorar

Der indføres med den nye aftale et differentieret basishonorar, som beregnes ud fra patientantal og sygdomstyngde. Ingen praksislæger sættes ned i fast honorar per patient. Der sker også en vækst i den samlede basishonorering over årene i takt med, at der kommer flere læger, lyder det fra Danske Regioner.  

Men Birgitte Ries er kritisk over for opgavemængden, der bliver lagt over i basishonoraret. 

”Mange af mine kolleger taler lige nu om kronikerpakkerne, som vi skal have ansvaret for. Denne opgave er blot gjort til vores, uden at der er tilført ny økonomi. ” siger hun.  

Hun er ikke overbevist om, at almen praksis har kapaciteten til at løfte alle de nye opgaver, der bliver lagt op til.

”Vi får flere opgaver med kræft og demens, og samtidig kommer der nu yderligere opgaver i forbindelse med sundheds- og omsorgspladserne, som vi med aftalen kollektivt har forpligtet os til at dække.”

Birgitte Ries hører ofte, at bylæger som hende bare skal få de raske til at gå mindre til læge.  Men er patienterne med på, at praktiserende lægers tilgængelighed skal være dårligere, spørger hun.  

”Hvis de ’måske raske’ ikke må komme til lægen, hvordan skal vi så finde de syge?”