”Nogle siger, at metformin er noget gammelt noget, og at man vil have det nye i form af eksempelvis GLP-1-receptor antagonister, SGLT2-hæmmere og DPP-4-hæmmere. Men hver gang vi vender et kort, finder vi nye spændende funktioner ved metformin. Det er som gaven, der bliver ved med at give,” siger Niels Jessen.
60-år-gammelt diabetesmiddel viser stadig nye sider af sit potentiale
EASD: Metformin er trådt i baggrunden i de nye retningslinjer for behandling af type 2-diabetes, men det gamle stof bliver ved med at vise nye sider af sig selv, blandt andet kan metformin muligvis modvirke muskeltab hos personer med type 2-diabetes.
Det viser nye resultater, der blev præsenteret af professor, forskningschef Niels Jessen fra Steno Diabetes Center Aarhus på EASD 2022, under et symposium med titlen ’Metabolic insights from single-cell studies: clinical implications’.
”Nogle siger, at metformin er noget gammelt noget, og at man vil have det nye i form af eksempelvis GLP-1-receptor antagonister, SGLT2-hæmmere og DPP-4-hæmmere. Men hver gang vi vender et kort, finder vi nye spændende funktioner ved metformin. Det er som gaven, der bliver ved med at give,” siger Niels Jessen.
Han har sammen med Steno-forskerkolleger fra både København og Aarhus publiceret et klinisk studie i Cell Metabolism, hvor det kortlægges, at en undergruppe af stamceller også kaldet fibro-adipogene progenitor-celler, som udtrykker proteinet CD90+ på overfladen, er associeret med ophobning af fedt og bindevæv i musklerne hos mennesker med type 2-diabetes.
Modarbejder tab af muskelfunktion
Studiet viste også, at metformin reducerede antallet af CD90+-celler, når undersøgelserne blev lavet in vivo på biopsimateriale, og tre måneders behandling med metformin til ny-diagnosticerede patienter med type 2-diabetes medførte et fald af antallet af fibro-adipogene progenitor-celler. Data bakker derfor op om, at metformin ultimativt kan nedbringe fibrose og dannelse af fedtvæv i knoglerne.
”Interessant nok indikerer et af vores fund altså, at metformin modarbejder tab af muskelfunktion. Min ’talk’ på EASD 2022 handlede om hvad det egentlig er, der sker nede på de helt biologiske niveauer,” siger Niels Jessen.
”I fremtiden kan den biologiske viden om CD90+ udgøre perspektiver for nye behandlingsformer til at forebygge muskeltab både hos individer med diabetes og med andre lidelser som eksempelvis hjertesvigt,” forudsiger han. Bevarelse af muskelmasse er centralt, hvad ikke blot forebyggelse af type 2-diabetes angår, men også hvad velbefindende angår for de 225.000, der alene i Danmark er diagnosticeret med sygdommen, tilføjer professoren.
Når et individ får diabetes, medfører det ofte mindre fysisk aktivitet med mindsket muskelmasse til følge. Hos raske er det også muligt for muskelvæv at regenerere hurtigere efter en skade. Denne evne bliver kompromitteret ved eksempelvis type 2-diabetes, og for mange patienter er dette begyndelsen på en negativ spiral.
”Nye teknologier i laboratorierne gør det nu muligt for os at beskrive disse processer ned på enkeltcelleniveau. Det gør i første omgang forståelsen af processerne større, men næste skridt er så en meget mere præcis intervention, hvor man kan målrette behandlingen mod specifikke celler og deres effekt, men ny målrettet behandling behøver altså ikke at være lig med ny dyr medicin,” siger Niels Jessen.
Metformin har været i brug i 60 år, er gældende førstelinjebehandling og allerede udskrevet af generationer af praktiserende læger. Der er derfor ikke længere de store økonomiske interesser forbundet med at lave store studier af præparatet.
”Men det skal jo ikke gå ud over patienterne, hvis vi stadig kan blive klogere på og få gavn af produktet,” siger Niels Jessen med reference til det nye studie men også til større kliniske studier som forskningsprojektet Danheart, hvor metformin bliver undersøgt som behandling mod hjertesvigt.
EASD 2022: Supertankeren skifter kurs
Niels Jessen er overbevist om, at vi ikke har set det sidste til metformin, også på trods af at personer med type 2-diabetes i fremtiden vil få doseret stadig mere sofistikerede kombinationsbehandlinger.
”Jeg tror ikke, at vi om 10 år længere behandler diabetes efter devisen ‘one size fits all’. Ikke desto mindre vil metformin i det store hele få en central placering. Man vil få en mere differentieret tilgang med mange forskellige søjler af behandlinger rettet mod hver subgruppe af diabetes. Her vil metformin optræde i toppen af flere søjler,” har Niels Jessen tidligere udtalt til Medicinsk Tidsskrift.
At type 2-diabetes er ved at blive segmenteret i en række underformer præger i den grad også EASD 2022, lyder det fra Niels Jessen.
”Supertankeren skifter kurs lige nu. Type 2-diabetes fylder meget på EASD 2022, men det er subgrupper af den kæmpemæssige sygdom, som vi beskæftiger os med og nogle af de centrale ord er segmentering og præcisionsbehandling” siger professoren. Han nævner fra sit eget Steno Diabetes Center Aarhus studier som Kristian Funchs om kardiobeskyttende glukosenedsættelse hos patienter med type 2-diabetes (abstract #336) og Alisa Kjærgaards om C-reaktivt protein og kardiovaskulære events efter type 2-diabetesdiagnose (abstract #43) – begge studier der ifølge Niels Jessen taler ind i type 2-diabetes som en sygdom præget af en lang række subgrupper.
”Type 2-diabetes er også et område, hvor de fem danske Steno-centre har samlet kræfter med samarbejdspartnere fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet i et nationalt samarbejde. Her kommer de unikke danske registre virkelig til glæde for patienterne ikke kun i Danmark, men også internationalt. Vi leverer alle sammen brikker til det samlede puslespil,” siger Niels Jessen.