SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens ved diabetes og atrieflimren

SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens hos personer med både diabetes og atrieflimren. Behandlingen forebygger også andre former for demens.

Det viser et nyt registerstudie publiceret i tidsskriftet Diabetes/Metabolism, Research and Reviews. 

Studiets resultater flugter med resultaterne fra et dansk registerstudie, hvor forskere har undersøgt forekomsten af demens i forhold til behandling med anti-diabetiske lægemidler hos danskere med diabetes. 

Også det studie ser det ud til, at SGLT-2-hæmmere forebygger udviklingen af demens. Det samme ses med GLP-1-RA’ere. 

”Vi er jo kede af, at der er et overlap mellem diabetes og demens, men det gode ved historien er, at diabetes faktisk er en risikofaktor for demens, man kan arbejde med, hvilket underbygges af disse studier,” siger Jørgen Rungby, overlæge og leder af forskningsenheden Steno Diabetes Neuro Unit på Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er medforfatter til det danske studie, publiceret i European Journal of Endocrinology. 

Stor effekt mod vaskulær demens

I det nye studie, lavet på data fra Taiwans sundhedsregister, har man kun undersøgt personer med diabetes som samtidig har atrieflimren. Atrieflimren kan give små og store blodpropper og dermed øge risikoen for demens. 

Resultaterne viste, at: 

• Brugen af SGLT-2-hæmmere var koblet med en 29 procent lavere risiko for nyopstået demens (hazard ratio (HR): 0,71, 95% CI: 0,51-0,98).
• Risikoen for vaskulær demens var mindsket med 56 procent (HR: 0,44, 95% CI: 0,24–0,82). 
• at SGLT-2-hæmmere havde en beskyttende effekt mod AF-relaterede hospitaliseringer (HR: 0,72, 95% CI: 0,56–0,93), slagtilfælde (HR: 0,75, 95% CI: 0,60–0,94) og alle årsager til død (HR: 0,33, 95% CI: 0,24–0,44).

Den beskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere var konsistent, uanset samtidig brug af NOAK-lægemidler eller DDP4-hæmmere  

Beskyttende effekt ikke indlysende

Det er endnu ikke klargjort, hvad der driver den neurobeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, hvis den da er reel. 

”Der er i øjeblikket kun udgivet observationelle studier, og vi mangler et kontrolleret studie til at underbygge, at effekten er reel og ikke skyldes andre faktorer,” siger Jørgen Rungby. 

Han fortsætter:

”Det er ikke indlysende, at SGLT-2-hæmmere har en effekt på demens, da SGLT-2-receptorerne er ikke så udtrykte i hjernevæv. Men et tysk studie har vist, at SGLT-2-hæmmere påvirker hjernecellers insulinfølsomhed hos personer med prædiabetes. Der også forsøg, der peger på, at SGLT-2-hæmmere forbedrer kognitionsevnen.”

Forbedring af blodkredsløb

Hvis Jørgen Rungby alligevel skal pege på en fysiologisk mekanisme, som kan ligge bag SGLT-2-hæmmeres eventuelle demensbeskyttende effekt, vil han pege på, at der både er en effekt på blodkredsløbet og øget insulinfølsomhed.

”Effekten af SGLT-2-hæmmere skyldes muligvis en forbedring af blodkredsløbet og tilbuddet af ilt og næringsstoffer til vævet,” siger han og peger på, at det kan være med til at forklare, hvor det især er vaskulær demens, der kan skyldes blodpropper eller blødninger, hvor forebyggelseseffekten er størst. 

På Steno Diabetes Neuro Unit er man i færd med at starte forsøg, hvor man vil kaste lys på effekten af forskellige diabeteslægemidlers effekt på udviklingen af demens.

”Vi håber, det kan være med til at bane vejen for, hvordan vi skal forebygge udviklingen af demens bedst muligt hos personer med type 2-diabetes,” siger Jørgen Rungby.