Skip to main content


”Biologiske lægemidler til HS bør være en tilføjelse til vægttabsmedicin, ikke omvendt. Jeg taler ud fra en faglig og biologisk præmis om, hvordan vi kan forebygge varige og invaliderende mén,” siger Simon Francis Thomsen.

Danske forskere: Vægttabsmedicin bør tages i brug mod smertefuld hudlidelse

Selv om fase III-data fortsat mangler, er den samlede forskning nu så overbevisende, at det ville være uetisk at undlade at tilbyde patienter med hidrosadenitis suppurativa (HS) medicinsk vægttabsbehandling med GLP-1-RA’er, vurderer danske forskere bag tre nye forskningsartikler.

Patienter med HS har ofte betydelige metaboliske komorbiditeter. Blandt andet forekommer insulinresistens, fedtlever, intraabdominal fedt, PCOS og hjertekarsygdomme hyppigt hos patienterne.

Multimorbiditeten er næppe tilfældig, vurderer danske forskere bag tre nye forskningsartikler. De konkluderer, at mere og mere forskning tyder på, at fedtvæv, insulinresistens og systemisk inflammation er en aktiv del af sygdomsmekanismen – og at metabolisk dysfunktion driver HS.

Samtidig peger forskningslitteraturen på, at GLP-1-baseret vægttabsmedicin formentlig har en antiinflammatorisk effekt, der reducerer sygdomsaktiviteten ved HS, konkluderer de danskere forfattere.

Én af forskerne bag de nye studier, professor og overlæge Simon Francis Thomsen, mener, at forskningslitteraturen nu er så overbevisende, at det vil være uetisk at vente med at behandle med GLP-1-RA-baseret vægttabsmedicin.

”Biologiske lægemidler til HS bør være en tilføjelse til vægttabsmedicin, ikke omvendt. Jeg taler ud fra en faglig og biologisk præmis om, hvordan vi kan forebygge varige og invaliderende mén,” siger han.

”Det er altid den enkelte læges beslutning, men jeg mener ikke, at det er etisk forsvarligt at vente, til vi har en masse evidens fra randomiserede kliniske forsøg, når vi ved, hvor alvorlige konsekvenser sygdommen har.”

Han får støtte fra medforfatter Emma Brogaard, der er medicinstuderende på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dermatologisk og Venerologisk Afdeling. Hun førsteforfatter de tre nye studier.

Emma Brogaard

”Vi skal til at tænke bredere og mere systemisk, frem for at lokalbehandle patienternes inflammation i huden,” siger Emma Brogaard, der blandt andet er førsteforfatter til en forskningsgennemgang, som er publiceret i Science Progress. På den baggrund konkluderer hun:

”Der er klinisk evidens for, at GLP-1-præparaterne kan bidrage med mere end bare vægttab,” tilføjer Emma Brogaard.

Forskningsgennemgangen i Science Progress gennemgår kohortestudier og case rapporter og konkluderer, at GLP-1-RA-vægttabspræparater forbundet med forbedringer både på metabolisme og HS – blandt andet er der målt lavere BMI, forbedret glykæmisk kontrol, mindre inflammation, færre knuder og abscesser samt mindre patientrapporteret smerte og sygdomsaktivitet ved HS.

I tidsskrifterne Targets og Expert Opinion on Therapeutic Targets argumenterer forskerne ydermere for, at metabolisk dysfunktion ved HS ikke er en passiv komorbiditet, men en aktiv patogenetisk faktor, der driver hudsygdommen.

Samtidig er der ifølge forfatterne indikationer på, at GLP-1-vægttabsmedicin påvirker både metaboliske og inflammatoriske processer ved HS. Det understøtter en hypotese om, at GLP-1-agonister kan have en direkte immunmodulerende effekt, blandt andet gennem hæmning signalvejen NF-κB og påvirkning af cytokiner.

Sammenhængen er dog endnu ikke dokumenteret.

”Flere små kohorter viser, at behandling med GLP-1-præparater både forbedrer HS-inflammation og metabolisk komorbiditet, men der mangler placebokontrollerede forsøg, før vi ved med sikkerhed, om vægttabsmedicin har en direkte effekt på huden,” siger Emma Brogaard.

Forbedringer på HS uden vægttab

De målte effekter på HS kan skyldes, at patienterne taber sig og dermed har mindre fedtvæv, der giver hud-mod-hud-friktion, som fremprovokerer bylder.

I nogle kohorter er der dog patienter, som ikke opnår et særligt stort vægttab ved behandling med GLP-1-medicin, påpeger Emma Brogaard.

”Til gengæld er deres HS signifikant forbedret, hvilket taler for, at vægttabsmedicinen kan have en antiinflammatorisk effekt. Desuden er der studier, hvor forskerne har justeret statistisk for vægttabskomponenten, og selv derefter er der forbedringer på HS,” siger hun.

Vægttab giver bedre prognose

Den foreløbige evidens er stærk nok til, at vægttabsmedicin allerede nu kan indgå i behandlingen af HS til patienter med samtidig overvægt eller metabolisk komorbiditet, vurderer Simon Francis Thomsen, der er professor og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dermatologisk og Venerologisk Afdeling.

”Uanset om GLP-1-præparater har en direkte effekt på HS eller ej, er prognosen bedre, hvis patienterne taber sig,” siger Simon Francis Thomsen, der er vejleder og medforfatter på de to nye studier.

Simon Francis Thomsen har flere gange gjort opmærksom på, at patienter med HS er ilde stedt. De døjer med betydelig psykiatrisk og metabolisk komorbiditet, og mange får tilmed uoprettelige vævsskader på grund af HS, som ofte bliver behandlet for sent.

Når patienterne endelig kommer i dermatologisk behandling, skal hudlægen først ordinere de billigste præparater, før patienterne får adgang til de mest effektive biologiske lægemidler, som er udviklet til at ramme de inflammatoriske mekanismer, der driver HS.

Derfor mener han, at der ikke er tid til at vente med medicinsk vægttabsbehandling.

”Vi ved, at der allerede er arvævsdannende processer i gang i de tidlige faser af HS, hvor patienterne bare får en byld i ny og næ. Vi er nødt til at angribe sygdommen tidligere og mere aggressivt,” siger Simon Francis Thomsen.

En udfordring er, at vægttabsmedicin ikke er tilskudsberettiget i Danmark, og patienter med HS er ofte ramt af arbejdsløshed og lav indkomst. Simon Francis Thomsen opfordrer til en diskussion om, hvordan man kan sikre, at de får adgang til behandlingen.

”Der er meget at hente, også samfundsøkonomisk,” siger han.

Det anslås, at der 100.000 personer i Danmark har HS, men kun halvdelen er diagnosticeret.