”Jeg tror, at udviklingen inden for vægttabslægemidler vil fortsætte de kommende år. Der bliver rigtig meget at følge med i,” siger Carsten Dirksen.
Kampen om vægttabslægemidler skifter retning
EASD: Det vrimler med studier af vægttabslægemidler på den europæiske diabeteskongres EASD. Men det er ikke længere nok at præstere et solidt vægttab, hvis et lægemiddel skal klare sig i konkurrencen – andre parametre bliver i stigende grad undersøgt i studierne. Vi har kun set begyndelsen på udviklingen, siger professor Carsten Dirksen.
På årets europæiske diabeteskongres EASD 2026 er det ikke længere kun vægttabets størrelse, der er i centrum. Det er i højere grad blevet afgørende, om forsøgsdeltagere bevarer muskelmasse under vægttab, om de får bivirkninger, og om lægemidlet kan kombineres med andre vægttabslægemidler.
”Jeg tror, at udviklingen inden for vægttabslægemidler vil fortsætte de kommende år. Der bliver rigtig meget at følge med i,” siger Carsten Dirksen, der er overlæge ved Amager og Hvidovre Hospital og professor i overvægt på Københavns Universitet.
”Samtidig er der i stigende grad fokus på, hvad man kan opnå med vægttabslægemidler udover en reduktion i vægten og langtidsblodsukkeret HbA1c. Der er mange andre ting i kroppen, som ændrer sig ved et vægttab. Så det er godt, at fokus nu bliver bredere, og man begynder at undersøge, hvad der sker med for eksempel kosten, musklerne og knoglerne.”
Stort vægttab hos diabetespatienter
Et af de studier, der tiltrak sig opmærksomhed på kongressen, var TRIUMPH-2-studiet, som samtidig blev publiceret i Lancet. Her har man undersøgt effekten vægttabslægemidlet retatrutid, som er en GIP-GLP-1-glucagon-agonist. Forløberen TRIUMPH-1-studiet har vist et imponerende vægttab på op til 25 procent hos en gruppe af overvægtige uden diabetes, så barren var sat højt.
I TRIUMPH-2-studiet har forskerne undersøgt effekten af retatrutid på en gruppe af overvægtige med type 2-diabetes i et fase III-studie. I alt 1.152 patienter fra 92 centre i 8 lande er inkluderet. Alle havde et BMI på mindst 27 og langtidsblodsukker (HbA1c) mellem 48 og 91 mmol/mol. Deltagerne blev randomiseret til subkutane indsprøjtninger én gang ugentligt med enten 4 mg, 9 mg, 12 mg retatrutid eller placebo – kombineret med rådgivning om kost og motion. Det primære endepunkt var reduktion i kropsvægt efter 80 uger, og sekundært endepunkt var reduktion i HbA1c efter 80 uger.
Resultaterne viste, at den gennemsnitlige reduktion i kropsvægten efter 80 uger var 11,9 procent på 4 mg retatrutid, 16,8 procent på 9 mg retatrutid, 18,8 procent på 12 mg retatrutid og 5,1 procent i placebogruppen. Samtidig opnåede 72 procent i 12 mg-gruppen et HbA1c på 48 mmol/mol eller lavere – sammenlignet med 29 procent i placebogruppen.
”Det er et ganske fremragende resultat, når man ser på, hvad vi ellers har set i forhold til vægttab og type 2-diabetes. Andre vægttabslægemidler har maksimalt givet et vægttab på 15 procent,” siger Sten Madsbad – mangeårig ekspert i diabetes og overvægt og nu professor emeritus på Københavns Universitet.
”Vi ved ikke, hvorfor der har været så stor forskel på vægttabet hos patienter med diabetes og uden diabetes. En af forklaringerne kan være, at diabetes ændrer på kroppens energiomsætning, så man omsætter mindre energi og holder på fedtvævet. Nogle af patienterne får også sulfonylurinstoffer og eventuelt insulin, der holder på fedtet, og det besværliggør vægttabet.”
Sten Madsbad tilføjer, at det nu er afgørende at få afklaret, om retatrutid har en organbeskyttende effekt på hjerte og nyrer, hvis det reelt skal blive brugt til patienter med type 2 diabetes, og det studie mangler aktuelt.
Carsten Dirksen ser også positivt på resultaterne fra Triumph-2-studiet. Men han tvivler på, at retatrutide vil blive brugt på den samme gruppe af patienter i Danmark som man afprøvede lægemidlet på i studiet. Derfor kan det også være vanskeligt at overføre resultaterne til en klinisk hverdag i Danmark.
”I studiet fik de fleste patienter metformin og kun en mindre del sulfonylurinstoffer og SGLT2-hæmmere. Men danske patienter vil typisk være mere velbehandlede medicinsk – for eksempel med SGLT2-hæmmere – før de kommer i behandling med et GLP-1-lægemiddel. Så jeg tror ikke, at vi vil komme til at bruge retatrutid til samme gruppe af patienter som i studiet,” siger Carsten Dirksen.
Færre mave-tarm-bivirkninger
På kongressen blev der også præsenteret resultater fra ZUPREME-1-studiet, der samtidig blev publiceret i Lancet Diabetes & Endocrinology. Her har forskerne i et fase II-studie undersøgt effekten af det nye vægttabslægemiddel petrelintid, der er en amylin-agonist. I alt blev 485 deltagere inkluderet, og de blev randomiseret til behandling med enten 1 mg petrelintid, 2,5 mg, 5 mg, 7 mg, 9 mg eller placebo. Samtidig fik alle deltagerne rådgivning om kost og motion.
Resultaterne viser ikke imponerende store reduktioner i vægten hos deltagerne: Det gennemsnitlige vægttab efter studieperioden på 42 uger var på 8,7 procent for 1 mg petrelintide, 9,2 procent for 2,5 mg, 10,7 procent for 5 mg, 10,5 procent for 7 mg, 10,2 procent for 9 mg og 1,7 procent for placebogruppen.
Men det interessante ved studiet er, at bivirkningsprofilen var anderledes end for andre vægttabslægemidler, hvor gastrointestinale bivirkninger ofte er hyppige og en årsag til, at patienter stopper med lægemidlet. I ZUPREME-1-studiet var andelen af patienter med opkast, diarré og forstoppelse sammenlignelig i petrelintid-gruppen og i placebo-gruppen. Kun en enkelt bivirkning (kvalme) var mere hyppig i petrelintid-gruppen (20 procent vs. 6 procent). Desuden stoppede kun 1,5 procent af deltagerne behandlingen som følge af gastrointestinale bivirkninger, hvilket ikke var forskelligt fra placebogruppen.
”En vægttab på 10 procent lyder ikke af meget i forhold til TRIUMPH-2-studiet. Men mange vil have glæde af et vægttab på 10 procent. Og en af fordelene ved studiet er, at det var meget få, som stoppede med behandlingen undervejs – faktisk ikke flere end i placebogruppen. Det siger faktisk mere om tolerabiliteten af petrelintid end hvor mange gastrointestinale bivirkninger, patienterne fik,” siger Sten Madsbad.
I tilknytning til publiceringen af ZUPREME-1-studiet har Sten Madsbad fået publiceret en kommentar til studiet, hvor han vurderer fremtiden for petrelintid og andre amylin-agonister.
”Jeg vil tro, at petrelintid godt vil kunne bruges som selvstændig behandling til patienter med overvægt, men ikke meget svær overvægt. Afhængig af prisen kan det også være, at det vil blive brugt i kombinationsbehandling med andre vægttabslægemidler som for eksempel GLP-1 receptoragonister. Det kender vi allerede fra cagrisema og amycretin (zemagatide, red.) og i kombination med GLP-1/GIP-agonister, som allerede undersøges,” siger han.
På Carsten Dirksens afdeling skal de levere patienter til ZUPREME-3-studiet, som er et fase III-studie af petrelintid. Og han ser frem til at kunne tilbyde sine patienter en behandling som petrelintid, hvis eller når lægemidlet bliver taget i brug i Danmark.
”Det gastrointestinale bivirkninger er et væsentligt problem for os. Det betyder både, at nogle patienter stopper med behandlingen. Men også, at de ikke kan komme op på de doser, som ifølge studierne skulle være de mest effektive. Så jeg tror helt bestemt, at vægttabsmidler med mildere bivirkninger vil være attraktive.”
Stadig en behandlingsrevolution
Det vil givetvis tage en række år, før de mange nye vægttabsmidler er blevet undersøgt grundigt for effekter på overvægt, diabetes, organbeskyttende effekt på hjerte og nyrer – og ikke mindst bivirkninger. Men Sten Madsbad ser stadig meget positivt på udviklingen.
”I dag kan personer med type 2-diabetes opnå remission af deres diabetes med et normalt blodsukker og beskyttelse mod hjerte-kar-sygdom – samtidig med, at vægttabet vil øge livskvaliteten for mange. Det var en utopi for bare fem til ti år siden,” siger Sten Madsbad.