Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Rødt kød får grønt lys i stor kostundersøgelse

ESC 2018: Hvis du har lyst til en god bøf, men har holdt dig fra rødt kød på grund af de sidste mange års anbefalinger om at holde sig til fisk og grøntsager, så er der godt nyt fra den europæiske hjertekongres. 

Noget kunne nemlig tyde på, at vurderingen af, hvad der er en hjertesund kost, skal tages op til fornyet overvejelse.

Det fremgik af tirsdagens fremlæggelse af en af verdens hidtil største undersøgelser om sammenhængen mellem kost og hjertekar-sygdom, PURE-studiet, ved en Hotline-session på ESC-kongressen 2018 i München.

Professor Salim Yusef, seniorforfatter og direktør for Population Health Research Institute (PHRI) ved McMaster University i Hamilton, Canada, antydede i hvert fald, at studiets resultater rykker ved den gængse opfattelse af hvad der er sund kost.

Studiet peger på, at man måske fremover skal se med mildere øjne på uforarbejdet rødt kød og visse mælkeprodukter. Hvilket i sig selv kan være overraskende nok. 

Men en måske ligeså markant information fik man via den afstemning, der foregik i salens mørke. Her blev de fremmødte mange hundrede kardiologer spurgt, hvordan de forholdt sig til rådgivning af deres patienter om kost.

Og en tredjedel svarede noget, der ligeså godt kunne have været 'frankly, my dear, I dont give a damn'. I hvert fald trykkede 35 procent på den knap, hvor svaret var, at de ikke begav sig af med at tale kost med deres patienter.

Så for den tredjedel af seancens deltagere, var konklusionerne så formodentlig mindre interessante - undtagen hvis de er optaget af egen sundhed.

Men danske Eva Prescott, dr.med., speciallæge i intern medicin og kardiologi, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der var diskuttant under fremlæggelsen, kaldte studiets resultater kontroversielle.

Og hovedpointen er, at listen over de fødevarer, der for mennesker over hele verdenen udgør hjertesund kost, kan være anderledes sammensat end man hidtil har ment.

Studiet, der samtidig med fremlæggelsen, blev offentliggjort i The Lancet,  får professor Salim Yusuf til at sige:

”Opfattelsen af, hvad der udgør en højkvalitets kostsammensætning til en global befolkning, skal tages op til fornyet overvejelse. For eksempel viser vores resultater, at mejeriprodukter og kød er gavnlige for hjertets sundhed og lang levetid. Dette adskiller sig fra nuværende kostråd. "

Anbefalinger om god og sund kost, som forebygger kardiovaskulær sygdom, er i vid udstrækning baseret på undersøgelser gennemført for flere årtier siden. Og i højindkomstlande. Der findes kun lidt tidligere information om, hvad befolkninger i hele verdenen spiser.

PURE-studiet har til formål at klarlægge bestanddelene i en moderne og international kost, som fremmer hjertesundhed og lang levetid. Forskerne udviklede en kostkvalitetsscore baseret på fødevarer forbundet med en lavere risiko for død i tidligere undersøgelser (frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter, fisk, mejeriprodukter og kød). 

Deltagere i fem undersøgelser (inklusive PURE-studiets 138.000 deltagere) med mere end 218.000 mennesker fra over 50 lande på fem kontinenter, blev opdelt i fem grupper efter kvaliteten af ​​deres kost. Risikoen ved kardiovaskulær sygdom og død hos dem med en kost af den højeste kvalitet (18 point eller mere) blev sammenlignet med dem med den ringeste kostsammensætning (11 point eller mindre).

"Mennesker, der spiste en kost, som bestod af meget frugt, grøntsager, nødder bælgfrugter, fisk, mejeriprodukter og kød, havde den laveste risiko for hjerte-kar-sygdomme og tidlig død," sagde dr. Andrew Mente, der fremlagde resultaterne ved ESC-kongressen.

"Med hensyn til kød fandt vi, at uforarbejdet kød er forbundet med en fordel," sagde han og overraskede tilsyneladende salens publikum.

"Resultaterne tyder på, at vi bør begrænse mængden af ​​raffinerede kulhydrater, men at mejeriprodukter og uforarbejdet kød kan indgå som en del af en sund kost." 

Forbindelsen mellem kostens kvalitet, hjerte-kar-sygdom og død blev først undersøgt hos 138.527 personer i alderen 35 til 70 år uden kardiovaskulær sygdom i PURE-studiet.

Resultaterne blev derefter valideret hos 31.546 patienter med vaskulær sygdom fra ONTARGET og TRANSCEND-studierne, 27.098 patienter med et første hjerteanfald fra INTERHEART-studiet og 20.834 patienter med et første slagtilfælde fra INTERSTROKE-studiet.

Under en median opfølgning på 9,1 år i PURE var der 6.821 dødsfald og 5.466 store kardiovaskulære hændelser (død af hjerte-kar-årsager, ikke-fatal myokardieinfarkt, slagtilfælde og hjertesvigt). Sammenlignet med den dårligste kost var den bedste kost forbundet med en 11 procent signifikant lavere risiko for større kardiovaskulære hændelser, en 17 procent mindre risiko for slagtilfælde, 29 procent lavere risiko for kardiovaskulær død, 26 procent lavere risiko for ikke-kardiovaskulær død  og 25 procent lavere risiko for totale dødsfald.

Pure-studiet fik ros for sin størrelse af danske Eva Prescott, der var blevet bedt om at lave et review af studiet.

Hun startede med at fremlægge sidste års kontroversielle resultater på ESC, der viste, at mættet fedt reducerede risikoen for tidlig, omend det ikke reducerede risikoen for større hjertekar-problemer. Overraskende nok viste det sig også at frugt og grøntsager heller ikke havde en klar positiv effekt på hjertekar-problemer.

Eva Prescott mener heller ikke at man uden videre kan bruge undersøgelsen til at vis en sammenhæng mellem kost og hjertekarproblemer.

"Kostkvalitetsscoren kan hovedsagelig bruges til at vise risikoen for død af alle årsager og ikke-kardiovaskulær død," sagde hun og påpegede desuden to mulige svagheder ved studiet.

"Det er usikkert om kostkvalitetsscoren fanger de mange facetter af kosten og om den er følsom nok overfor ændringer i kosten," afsluttede hun sit review.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter