På vej med identifikation af risiko-patienter
En dansk forsker er i gang med et projekt, som han håber vil føre til, at mange hjertepatienter kan undgå f.eks. blodprop i hjertet eller indlæggelser for hjertesygdom, fordi man bliver i stand til at identificere risiko-patienter ved at følge bestemte biomarkører.
I dag kan ingen spå om, hvilke patienter der inden for en given tidsperiode vil komme ud for pludselig hjertesygdom, men det forsøger en dansk forsker at ændre på.
”Jeg vil gerne opnå, at man i sundhedsvæsnet bliver dygtigere til at fange de hjertepatienter, der er ved at ryge ud over kanten, så patienten undgår en ubehagelig og i nogle tilfælde livstruende hændelse, og måske også undgår en indlæggelse,” siger læge Emil Wolsk, Post.doc. og ph.d.
Hans forskningsprojekt går ud på at finde frem til ændringer i biomarkører, som kan forudsige hændelser hos hjertesyge patienter. Mere præcist handler det om at udvikle metoder, som kan forudsige, om en given hjertepatient vil få en blodprop i hjertet, blive indlagt med hjertesvigt eller dø inden for kort tid. Derfor er han i gang med at undersøge, om ændringer i f.eks. puls, blodtryk, nyrefunktion og andre biomarkører over tid kan forudsige en forværring i hjertesygdom eller død. Denne viden kan få lægen og patienten til at ændre på behandlingen og opfølgningen og derved måske forbedre prognosen.
Via mobiltelefonen
Emil Wolsk har været i gang i et halvt år og regner med at kunne fremlægge de første resultater om et halvt til ét år. For at kunne gennemføre forskningsprojektet har han fået orlov fra Rigshospitalets hjerteafdeling og penge fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Sapere-Aude programmet, til at tage ophold i Boston, hvor et af verdens bedste hospitaler ift. kardiovaskulær forskning befinder sig; Brigham & Women’s Hospital, Harvard Medical School. Det rummer nogle enorme forsøgsdatabaser, som giver mulighed for at følge mange patienter med hjertesygdom over en lang tidshorisont.
Christoffer Aagaard Melson (V): Vi er nødt til at behandle patienter forskelligt for at behandle dem ens
”Projektet er baseret på data fra de seneste års større hjertesvigtsstudier. Derved har jeg mulighed for at følge ændringer i biomarkører og relatere disse til det kardiovaskulære udfald hos mange tusinde patienter,” fortæller Emil Wolsk og håber med sin forskning at sætte gang i en udvikling, hvor ambulante patienter ved at måle deres puls, blodtryk eller andre biomarkører – evt. via mobiltelefonen – kan sende data til sygehuset, som derefter kan identificere de patienter, der er i høj risiko for umiddelbar sygdom.
”På den måde vil man kunne identificere problemer uger eller måneder før, og forhåbentligt forhindre dem ved at øge medicineringen og antallet af kontroller,” siger forskeren, for hvem det handler om at gøre noget meget komplekst til noget klinisk anvendeligt og noget, som har stor værdi i den daglige behandling.
Den kardiovaskulær beskyttelse ved statiner opvejer langt risikoen for muskelsymptomer
Lige nu er han i gang med at identificere de biomarkører, som via stigninger eller fald over en periode, med stor sikkerhed vil betyde, at f.eks. en blodprop i hjertet er på vej, eller at patienten skal hospitaliseres for hjertesvigt. Disse biomarkører skal være nogle, man kan måle på løbende, så der dannes et mønster, man kan følge. Derefter er udfordringen, om der overhovedet ligger nogen prognostisk værdi heri.
Målgruppen for forskningsprojektet er i første omgang primært hjertesvigtpatienter. Men finder Emil Wolsk en model, der fungerer, vil metoden måske kunne bruges på andre patientgrupper med eller uden erkendt hjertesygdom.