Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fem minutters undersøgelse for aortaaneurisme kan redde liv

Hvis praktiserende læger bruger fem minutter på at undersøge patienter i risikogruppen for aortaaneurisme, kan det redde liv, mener klinikchef. I øjeblikket kigger en ekspertgruppe på, om der skal indføres systematisk screening for sygdommen.

Mindst 80 procent af patienterne med aortaaneurisme (udposning på hovedpulsåren) dør, inden de når på hospitalet, hvis den brister. Og af de patienter, der faktisk når på hospitalet, dør 30-40 procent i løbet af operationen.

Derfor gælder det ifølge professor og klinikchef Henrik Sillesen fra Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet om at opspore patienterne, inden det når så vidt, at udposningen brister.

”Det har hidtil ikke ligget i de praktiserende lægers opgave at skulle fange disse patienter. Men mens vi venter på at få afklaret, om vi får et screeningsprogram i Danmark, er det vigtigt at være opmærksom på sygdommen - især hos mænd over 65, som ryger eller tidligere har røget,” siger han.

Kan ikke mærkes

Sygdommen opstår, fordi karvæggen i hovedpulsåren i maven svækkes med alderen, og hos nogle mennesker sker det i en sådan grad, at karvæggen udvider sig så meget, at man får en decideret udposning.

Patienten kan ikke mærke, at vedkommende har den, og hos de fleste vil det første symptom være, at udposningen sprænger. Og når den sprænger, og der går hul på hovedpulsåren, løber al blodet ud i maven, og patienten dør inden for få minutter.

”Hvis man kigger på en befolkning af mænd over 65 år, så er det mellem 2 og 4 procent, der går rundt med sådan en udposning. Vi skønner, at det er den 3. eller 4. hyppigste dødsårsag hos mænd. For kvinder er det ca. 1 procent, der har sygdommen,” siger Henrik Sillesen, der derfor anbefaler, at man undersøger patienterne ved den mindste mistanke.

”Udposningen er ofte på størrelse med en tennisbold, så hos mange patienter kan man mærke den inde i maven, hvis de ligger afslappet og ikke er voldsomt overvægtige. Undersøgelsen tager kun ca. fem minutter og kan redde liv. Det er dog vigtigt at understrege, at en normal objektiv undersøgelse ikke udelukker aortaaneurisme. Dertil kræves en ultralydsundersøgelse,” siger han.

Arvelig sygdom

Sygdommen er arvelig, så det er vigtigt at reagere, hvis nogen i den nærmeste familie har haft den.

”Hvis man har nogen som helst mistanke, skal man sende patienten til en ultralydsscanning. Selv om det ikke hører til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så anbefaler Dansk Karkirurgisk Selskab, at alle familiemedlemmer i direkte linje til en, der har eller har haft sygdommen, bliver undersøgt,” siger Henrik Sillesen.

Ud over arvelighed er rygning og forhøjet blodtryk også risikofaktorer. Man ved, at der også er en sammenhæng med åreforkalkning generelt, så det kunne tyde på, at de ting, der giver åreforkalkning, også giver aortaaneurisme.

Hjertekar | 21, jan 2017

Hurtig stamcelle-behandling til hjertepatienter på vej

Med en bevilling fra Innovationsfonden på 25 mio. kr. får danske forskere chancen for at…

10-20 procent af patienterne når at komme på hospitalet med rumperet aortaaneurisme, inden de dør - enten fordi der kun er et lille hul i udposningen, eller fordi blødningen indkapsles, så det går langsomt.

”Men også for denne gruppe havde det været bedre, hvis sygdommen var fundet tidligere,” siger Henrik Sillesen.

”Under de planlagte operationer, hvor vi fjerner en udposning, der endnu ikke er bristet, dør kun 0-3 procent. Så det er en langt bedre succesrate end ved de akutte operationer, hvor 30-40 procent dør,” siger han.

Måske screeninger i fremtiden

Henrik Sillesen sidder i en ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen, der i øjeblikket kigger på, om der skal indføres deciderede screeninger for aortaaneurisme.

”Der er ingen tvivl om, at screening virker - det er alle enige om. Det, man diskuterer, er, hvorvidt det vil være cost-effektivt i det danske samfund at indføre det. Der er lavet en europæisk MTV-rapport, der antyder, at i europæisk kontekst vil det være cost-effektivt at screene mænd med ultralyd. Med kvinder ser det ikke ud til at være cost-effektivt,” siger han.

Henrik Sillesen synes selv, at det vil give rigtig god mening at indføre screening mod sygdommen.

Hjertekar | 25, aug 2018

Algoritme kan spare hjertepatienter for invasiv test

ESC 2018: Unødvendige hjerteprocedurer kan undgås med en ikke-invasiv test hos patienter…

”Jeg har lavet beregninger, der viser, at man med disse screeninger kan forebygge ligeså mange dødsfald på grund af hjertekar-sygdomme, som man kan forebygge bristede udposninger. Det skyldes, at det er de samme mennesker, der får blodpropper i hjerne og hjerte, som får aortaaneurisme. Og det er den samme forebyggelse, man tilbyder, som også forebygger hjertekar-sygdomme generelt. Så det er også en måde at lave fokuseret forebyggelse på,” siger han.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Feed ikke fundet.

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo