Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Fem opdaterede guidelines fra ESC bakkes nu op af DCS

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Fem opdaterede guidelines fra ESC er nu behandlet og bakkes op i de danske arbejdsgrupper - med få kommentarer. De bliver fra maj 2020 endeligt indarbejdet i den danske nationale hjertekar-behandlingsvejledning.

De fagspecifikke arbejdsgrupper fremlagde ved Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) årsmøde på Hotel Nyborg Strand den 9. januar de fem guidelines indeholdende ændringer i forhold til tidligere guidelines og overvejelser og kommentarer i forhold til at ’endorse’ dem - med foreslåede ændringer i dansk, kardiologisk praksis.

The European Society of Cardiology (ESC) opdaterer hvert år eksisterende guidelines for forskellige dele af hjertekar-området. De nye guidelines bliver ’endorset’ af DCS, som de foreligger eller med ændringer (teoretisk kan de også afvises). Efterfølgende bliver de indarbejdet i den danske nationale behandlingsvejledning for hjertekar-sygdomme (NBV).

Normalt er der mellem to og fem opdaterede, europæiske guidelines om året. I år altså fem tillæg, som de danske arbejdsgrupper har taget stilling til og ’endorset’ med kommentarer, fortæller Hans-Henrik Tilsted, læge på Rigshospitalets Hjertemedicinske Klinik og formand for NBV. De væsentligste ændringer, som man i arbejdsgrupperne altså nu har godkendt med kommentarer, er for følgende områder:

Kronisk Koronart Syndrom:

Guidelines for Stabil Iskæmisk Hjertesygdom har nu skiftet navn til Kronisk Koronart. Med navneændringen lægger man vægt på den kroniske tilstand, som Iskæmisk Hjertesygdom er med behov for livslang, medicinsk, sekundær profylakse. Ligeledes vurderes navneændringen også at have en pædagogisk indvirkning på både patient og behandler.  Semantisk passer navnet nu også bedre til tilstandens akutte pendant, Akut Koronart Syndrom.

I de nye guidelines er det fastslået og ’endorset’, at man i udredning af patienter med lav til moderat sandsynlighed for Kronisk Koronart Syndrom, ikke længere kan benytte konventionel arbejds-EKG, som tidligere har været meget udbredt. Man bruger nu i stedet primært hjerte-CT i udredningen.

Dyslipidæmi:

For patienter med etableret åreforkalkningssygdom og som derfor befinder sig i højeste risiko, har man nu vedtaget at sænke det anbefalede LDL-kolesterol-mål fra 1.8 til 1.4. Hvis ikke den nye mål opnås ved hjælp af statin + ezetimibe-behandling, anbefales det nu at vurdere, om patienten vil have gavn af et tillæg af den relativt nye og dyrere PCSK9-inhibitor -behandling til sænkning af LDL-kolesterol.

Akut lungeemboli:

Retningslinjerne for akut lungeemboli blev sidst opdateret for fire år siden – og der er ikke sket de store ændringer i retningslinjerne. De væsentligste er, at man har vedtaget at ekkokardiografien hører til i den primære udredning - og at lungeemboli ved cancer, skal behandles som lungeembolier ved andre kliniske udredninger. 

Diabetes og hjertekar-sygdom:

Der er nu to nye diabetes-præparater til rådighed: SGLT2-inhibitorer (og DLP1 receptor agonister). De har vist at kunne reducere dødelighed, og for SGLT2-inhibitorers vedkommende også hjertesvigt. De to præparater anbefales derfor som tillæg til den konventionelle metformin-behandling – dog under endokrinologisk rådgivning.

Supraventikulære takykardier:

Guidelines for supraventikulære takykardier er ikke blevet opdateret siden 2003 og trængte. De afspejler nu eksisterende praksis, nemlig at ablation er førstevalgsbehandling fremfor medicinsk behandling ved de fleste supraventikulære takykardier.