"Vores resultater peger entydigt på en screeningsmål-alder under 70 år, vil have markant forebyggende effekt – faktisk ser vi en nedsat risiko-reduktion for dødelighed på helt op til 11 procent, hvilket er signifikant,” fortæller Axel Diederichsen.
Screening kan markant mindske risiko for død på grund af hjerte-kar-sygdom
ESC: Kardiovaskulær screening kan nedsætte risikoen for død på grund af hjerte-kar-sygdom hos mænd mellem 65-69 år med 11 procent.
Det viser femårs resultaterne af det store, randomiserede, danske studie – DANCAVAS – som den 27. august blev præsenteret ved HOTLINE-session 2 på den europæiske hjerte-kongres, ESC 2022, i Barcelona, og som samtidigt er publiceret i New England Journal of Medicine. Simultant er også publiceret et studie i European Heart Journal om omkostningseffektiviteten i DANCAVAS-studiet.
Samlet set har billeddiagnostik, blodtryksmåling og blodprøver samt behandling, hvis indiceret, potentiale til at kunne sænke risikoen for død, hjerteanfald og stroke hos mænd mellem 65 og 69 år markant.
Axel Diederichsen, klinisk professor ved Odense Universitetshospital (OUH) har stået i spidsen for DANCAVAS – og han slog fast foran publikum:
"Når vi ser på alle deltagere i studiet ender vi med en fem procents ikke-signifikant nedsat dødelighed. Ligeledes er der, hvis man ser på alle deltagere i studiet en syv procents nedsat risiko for kombinationen af død af alle årsager, og blodprop i hoved og hjerte.
Men vores resultater peger entydigt på en screeningsmål-alder under 70 år, vil have markant forebyggende effekt – faktisk ser vi en nedsat risiko-reduktion for dødelighed på helt op til 11 procent, hvilket er signifikant.”
Hyppigste dødsårsag
Axel Diederichsen tilføjer:
På trods af, at vi er blevet bedre til at forebygge død på grund af hjerte-kar-sygdom, er det fortsat den hyppigste dødsårsag i Nordamerika og i Europa som helhed (Danmark undtaget). Flere end halvdelen af hjerte-kar-sygdomme kan undgås, hvilket betyder, at forebyggelse har en enorm potentiale til at forbedre folkesundheden.”
I alt 46.526 har deltaget i DANCAVAS-studiet i perioden september 2014 til september 2017 identificerede man alle mænd i alderen 65 til 74 år i 15 kommuner i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Mændene blev tilfældigt inddelt i forholdet 1:2 til screening og intervention (16.736 mænd) eller til det som er sædvanlig praksis i Danmark - ingen screening (kontrolgruppen var 29.790 mænd). Gennemsnitsalderen var 68,8 år.
Screenings- og interventionsprogrammet omfattede:
- en CT-scanning af de store arterier fra brystet og ned til benene for at påvise koronar forkalkning og aneurismer
- blodtryksmålinger på overarme og ankler for at påvise perifer arteriel sygdom og højt blodtryk
- en vurdering af hjerterytmen
- en måling af kolesterol- og blodsukkerniveauet.
Ved unormale fund tilbydes profylaktiske behandlinger i form af medicin og aorta-kirurgi.
Det primære endepunkt var dødelighed af alle årsager. De sekundære endepunkt var stroke, myokardieinfarkt, amputation på grund af vaskulær sygdom, aortadissektion og aortaruptur. Under en median opfølgning på 5,6 år, døde 2.106 (12,6 procent) mænd i interventionsgruppen og 3.915 (13,1 procent) mænd i kontrolgruppen svarende til en ikke-signifikant fem procent relativ risikoreduktion (hazard ratio [HR] 0,95; 95 procent konfidensinterval [CI] 0,90-1,00; p=0,062).
Når effekten af interventionen på dødeligheden blev analyseret i forhold til alder, var der ingen forskel blandt mænd i alderen 70 år og ældre (HR 1,01; 95 procent CI 0,94-1,09; p=0,747), men en 11 procent nedsat risiko hos dem i alderen 65 til 69 år (HR 0,89; 95 procent CI 0,83-0,96; p=0,004). I en post hoc analyse reducerede interventionen risikoen for et sammensat endepunkt af død, stroke eller myokardieinfarkt med syv procent i den samlede befolkning (p=0,001).
Med hensyn til sekundære resultater fik 1.169 (7,0 procent) mænd i interventionsgruppen et stroke sammenlignet med 2.228 (7,5 procent) i kontrolgruppen (HR 0,93; 95 procent CI 0,86-0,99; p=0,035). Der var ingen forskelle mellem de to grupper i myokardieinfarkt (HR 0,91; 95 procent CI 0,81-1,03; p=0,134), amputation på grund af karsygdom (HR 1,05; 95 % CI 0,80–1,38; p=0,711), aortadissektion (HR 0,95; 95 procent CI 0,61-1,49; p=0,827), eller aortaruptur (HR 0,81; 95 procent CI 0,49-1,35; p=0,420). Hvad angår profylaktiske behandlinger i form af antitrombotisk medicin blev det ordineret hyppigere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen: (22,9 procent versus 8,3 procent; HR 3,12; 95 % CI 2,97– 3,28; p<0,001) og lipidsænkende midler (20,7 procent versus 9,0 procent; HR 2,54; 95 procent CI 2,42-2,67; p<0,001). Der var ingen forskelle i ordination af antikoagulantia, antihypertensiva eller antidiabetika.
Forskerne fandt med CT-scanning overraskende mange mænd, der på trods af sund livsstil havde åreforkalkning
Et omkostningseffektivt forslag
Ifølge Axel Diederichsen vil resultaterne dog næppe føre til, at man indfører screening for hjerte-kar-sygdom af 65-69-årige mænd i Danmark.
”Man er naturligvis nødt til ikke udelukkende at se på de sundhedsmæssige, men også de etiske og de samfundsøkonomiske omkostninger ved screening. Vi screener for store kræftsygdomme som brystkræft og tarmkræft i Danmark. Det mener jeg er helt fornuftigt. Men man vælger fortsat ikke at screene for hjerte-kar-sygdom til trods for, at det er den hyppigste dødsårsag. Det kunne jeg godt tænke mig var anderledes.”
Axel Diederichsen tilføjer:
”Ekstraomkostningen for at redde et leveår i aldersgruppen 65-69 år var ca. 29.000 kr. Til sammenligning koster flere kræftscreeningsprogrammer mere end det dobbelte. Med DANCAVAS har vi derfor et særdeles omkostningseffektivt forslag til at redde både liv og livskvalitet.”