Diabetesmedicin viser effekt mod alkoholmisbrug
GLP-1-analogerne semaglutid og liraglutid viser lovende potentiale som behandlinger mod alkoholmisbrug, hvilket kan give psykiatere nye muligheder i arbejdet med afhængighedslidelser.
Det viser en ny undersøgelse publiceret i JAMA Psychiatry.
Alkoholmisbrug udgør en væsentlig udfordring for den globale folkesundhed. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er skadelig brug af alkohol ansvarlig for cirka 5,1 procent af den samlede sygdomsbyrde på verdensplan. Det betyder, at alkohol er en af de førende risikofaktorer for sygdom og tidlig død, og det bidrager til en lang række fysiske og psykiske lidelser, herunder leversygdomme, hjertesygdomme, psykiske lidelser og afhængighedstilstande.
GLP-1-agonister, der i øjeblikket er godkendt til behandling af type 2-diabetes og fedme, ser ud til at have en nedsættende effekt på alkoholforbruget. Undersøgelsen fandt, at patienter, der anvendte semaglutid og liraglutid, havde en markant lavere risiko for indlæggelser relateret til alkoholmisbrug i perioder, hvor de brugte lægemidlerne, sammenlignet med perioder uden brug af lægemidlerne.
Studiet blev udført som et kohortestudie i Sverige, hvor data blev indsamlet fra 227.866 personer med en alkoholmisbrugsdiagnose mellem 2006 og 2023. 63,5 procent var mænd. Deltagernes gennemsnitsalder var 40,0 år, og medianen for opfølgningstiden var 8,8 år. Forskere sammenlignede perioder, hvor deltagerne anvendte GLP-1-agonister med perioder uden brug. I undersøgelsen blev både risikoen for indlæggelser på grund af alkoholmisbrug og andre relaterede lidelser, såsom stofbrugsforstyrrelser og somatiske tilstande, vurderet.
I alt blev 133.210 deltagere (58,5 procent) indlagt mindst én gang på grund af alkoholmisbrug i løbet af studieperioden.
Resultater og klinisk relevans
Resultaterne viste, at både semaglutid og liraglutid var forbundet med lavere risiko for indlæggelser på grund af alkoholmisbrug og stofbrugsforstyrrelser. Specifikt viste brug af semaglutid 36 procent lavere risiko for alkoholmisbrugsindlæggelser, mens liraglutid reducerede risikoen med 28 procent. De to GLP-1-agonister var også forbundet med en lavere risiko for somatiske indlæggelser, men uden signifikant påvirkning af selvmordsforsøg.
Til sammenligning var brugen af godkendte lægemidler til behandling af alkoholmisbrug forbundet med en beskeden reduktion i risiko (aHR 0,98; 95 procent CI, 0,96-1,00).
Studiets resultater understøtter hypotesen om, at GLP-1-agonister kan reducere afhængighedsmæssige impulser og dermed nedsætte risikoen for tilbagefald og indlæggelser. De menes at påvirke de samme belønningssystemer, der styrer afhængighedsadfærd, ved at modulere dopaminsystemet og dæmpe den del af hjernen, som er forbundet med trang og impulsivitet.
Forskerne pointerer, at der er behov for randomiserede kliniske forsøg til at bekræfte, om GLP-1-agonister kan inkluderes som standardbehandling for alkoholmisbrug.
Psykiatere kan potentielt se GLP-1-agonister som et nyt redskab i behandlingen af alkoholafhængighed, særligt for patienter med komorbiditet som type 2-diabetes eller fedme.