Ny app skal gøre patienter med atrieflimren mere selvkørende

Med en stor millionbevilling fra Hjerteforeningen skal et flerårigt forskningsprojekt på Hospitalsenhed Midts hospitaler undersøge, om ny teknologi kan gøre patienter med atrieflimren mere trygge og bedre i stand til at håndtere sygdommen.

Atrieflimren skal ikke være en sygdom, som kræver akut indlæggelse, men skal i stedet kunne behandles ambulant. 

Ambitionen bag det nye forskningsprojekt er, at patienter med atrieflimren i højere grad skal mestre sygdommen selv, så de i højere grad er selvkørende. 

Det forklarer Dorthe Svenstrup, der er overlæge på afdelingen for Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg.

“Vi skal i langt højere grad uddanne patienterne, så de selv mestrer sygdommen og er trygge ved at få atrieflimren uden at ringe 112, men i stedet selv ved, hvad der hjælper dem, og at det er ufarligt at få anfald med artrieflmren,” siger hun.

Projektet har netop fået en bevilling fra Hjerteforeningen på 4,3 mio. kr. ved professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet og gennemføres på tværs af Hospitalsenhed Midts hospitaler i Viborg, Silkeborg og Skive. Forskningsprojektet begynder 1. september 2022 og løber frem til udgangen af 2025, hvor 208 patienter efter lodtrækning vil få mulighed for at deltage i projektet.

Autohjælp for hjertepatienter

Forskningsprojektet skal undersøge om teknologi i form af den specialudviklet app “Hjerteportalen” kan give atrieflimren-patienter bedre redskaber til at mestre egen sygdom og mere tryghed i hverdagen.

Appen indeholder blandt andet støtteredskaber til patienter i form af tekster og animationsfilm om atrieflimren. Derudover er det også muligt at booke konsultationer eller skrive til hospitalspersonalet på appen, og så er der lagt en fælles handleplan for, hvad en patient selv kan gøre, når atrieflimren opstår. 

“Man kan anse det som en slags autohjælp, hvor patienterne selv lærer at skifte dækket, uden at de behøver at ringe efter Falck. Det handler om at klæde patienterne på og uddanne dem, så de ved, hvad de skal gøre, når de får atrieflimren, og at de er trygge ved at være derhjemme og kunne klare det selv,” siger Dorthe Svenstrup og forklarer, at det for nogle patienter hjælper at løbe en tur, mens det for andre hjælper at tage det roligt, når der opstår atrieflimren. 

Teknologien er allerede blevet testet i et pilotprojekt, hvor appen blev udviklet i samarbejde med patienterne. Erfaringerne var gode og viste, at patienter følte sig taget i hånden og i højere grad selv følte sig selvkørende. Derfor forventes teknologien ifølge Dorte Svenstrup også at kunne forebygge indlæggelser af atrieflimren patienter på sigt.

“Der er ingen tvivl om, at det kan forebygge antallet af indlæggelser af patienter, da patienter med atrieflimren ofte bliver indlagt akut, når de får et anfald med atrieflimren. Patienterne har brug for at blive beroliget og støttet i, at det ikke er farligt,” siger hun. 

I appen er det også muligt for patienterne selv at tage EKG hjemmefra. En funktion, som kunne have kostet dyrt i tid, hvis patienter kontinuerligt indsendte hjertediagrammer. Men erfaringer har vist, at patienterne i høj grad har taget dem for at berolige sig selv og kun indsendt dem i tvivlstilfælde, når der var god grund til det, forklarer Dorthe Svenstrup.

Ingen spareøvelse

Det er vigtigt at undersøge metoder til at forebygge antallet af indlæggelser og gøre flere af patienterne mere trygge i at være selvkørende, da antallet af atrieflimren-patienter er stærkt stigende, forklarer Dorthe Svenstrup.

I dag lider omkring 140.000 danskere af atrieflimren, og patienterne udgør cirka ti procent af de indlagte patienter på hospitalernes hjerteafdelinger. Tallet forventes at stige over de kommende år, i takt med at den danske befolkning lever længere, da risikoen for atrieflimren stiger med alderen.

Når spørgsmålet falder på, om telemedicinen er en spareøvelse, lyder det prompte nej fra Dorthe Svenstrup. 

“Det er det bestemt ikke. Vi har først og fremmest lavet projektet ud fra et patientperspektiv for at give patienterne mere støtte og livskvalitet samt motivation til at mestre egen sygdom. De fordele, der potentielt vil være økonomisk, er blot et stort plus,” siger hun.

Atrieflimren er forbundet med utryghed, angst og depression, hvorfor det er vigtigt at klæde patienterne bedre på fremover, mener Dorthe Svenstrup.

“Vores erfaring har været, at patienterne oplever, at de bliver taget mere alvorligt, og at vi i højere grad imødekommer deres behov. Det er en anden måde at imødekomme og støtte patienterne på samtidig med at give dem redskaber til at mestre egen sygdom,” siger hun og understreger samtidig, at den nye teknologi selvfølgelig ikke fjerner muligheden for at blive akut indlagt.