Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


"Vi får med perfusion svar på, om der hos de patienter, som kommer senere end de 4,5 time efter et stroke, stadig er penumbra at redde og dermed også er en mulig god effekt af trombolysebehandlingen," siger Marie Gøtke.

Aarhus Universitetshospital fordobler nu tidsvinduet for behandling af blodpropper i hjernen

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Siden slutningen af november 2023 har man på Aarhus Universitetshospital som led i et forskningsprojekt indført en fordobling af trombolysevinduet fra 4,5 til 9 timer.

De danske kliniske retningslinjer for patienter med blodprop i hjernen anbefaler, at trombolysebehandling gives inden for 4,5 time. Men i Region Midtjylland har man siden november 2023 truffet en beslutning om at indføre en fordobling trombolysevinduet til 9 timer. Det sker med baggrund i en avanceret form for billeddiagnostik, MR perfusions-scanning.

”Perfusionsscanning kan visualisere penumbraen, det kritisk iskæmiske men vitale væv, som omgiver kernen af dødt hjernevæv, og som vil kunne reddes, hvis blodforsyningen genoprettes. En MR-scanning uden perfusion viser blodproppen i form af det døde væv. Vi får med perfusion svar på, om der hos de patienter, som kommer senere end de 4,5 time efter et stroke, stadig er penumbra at redde og dermed også er en mulig god effekt af trombolysebehandlingen. Det samme gælder for patienter med ukendt debut, som får tillagt perfusionssekvens oveni den normale stroke-MR-scannning.”

Sådan siger Marie Gøtke, som er reservelæge i neurologi på og ph.d.-studerende. Hun står sammen med sin vejleder Claus Z. Simonsen, i spidsen for studiet LATIES (Late Window Thrombolysis for Ischemic Stroke) på Neurologisk Afdeling, AUH.

Et liv uden mén og handicap

Forud for, at AUH nu udvider trombolysevinduet ligger solid international forskning. Et stort australsk studie – EXTEND - ligger til grund for de europæiske retningslinjer – og her er anbefalingen, at man netop kan behandle patienter op til ni timer, hvis man udvælger patienterne ved hjælp af perfusionsscanning. De danske forskere er nu i gang med at se på, om en fordobling af trombolysevinduet og indførelse af avanceret billeddiagnostik i en dansk kontekst kan bære frugt og sikre, at endnu flere patienter modtager trombolysebehandling og får et liv uden alvorlige varige mén og handicap.

”Vi ønsker med vores forskning at undersøge, om en vævsbaseret tilgang i tillæg til den eksisterende tidsbaserede tilgang giver mening at indføre,” siger Marie Gøtke.

Stadig tvivl

”EXTEND-studiet er stort randomiseret studie, der har været retningsanvisende for de europæiske guidelines. Men der er stadig tvivl hos danske neurologer om, hvorvidt der er tilstrækkelig effekt i en dansk kontekst. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er et tilstrækkeligt stort patient-grundlag – altså om der er tilstrækkeligt mange patienter, der kommer sent ind på hospitalet og for hvem det så vil være relevant med en behandling efter de 4,5 timer. Det er dét, som vi nu er gået i gang med at undersøge ved at indføre det udvidede trombolysevindue i klinikken. Senere vil vi også undersøge, hvad outcome for de patienter i givet fald vil være.”

Visitationsmæssigt udvides trombolysevinduet i praksis altså til ni timer – det vil i praksis sige, at der tilbydes akut ambulancekørsel af patienter i 4,5- til ni timers-vinduet. Den akutte stroke-scanning, som hidtil er blevet tilbudt patienterne, suppleres nu med en perfusionsscanning, og såfremt patienten opfylder EXTEND-kriterierne, kan patienten trombolysebehandles. I øjeblikket tilbyder man perfusionsscanning af de akutte patienter i tidsrummet klokken 8 til 15. Udenfor det tidsrum vurderer man fortsat patienter på baggrund af en almindelig stroke-scanning og WAKE-UP-kriterierne.

”Vores frygt var, at der ville være mange patienter, som kom senere end de 4,5 time, og at vi ikke ville være i stand til at kapere det pres i et i forvejen presset sundhedsvæsen. Men vores erfaring er nu, at så stort er patientgrundlaget faktisk ikke,” siger Marie Gøtke.

Det primære formål med LATIES-studiet er at finde antallet af patienter, der kan behandles med baggrund i kriterierne fra EXTEND-studiet og/eller WAKE-UP-studiet.

De sekundære formål er at finde ud af hvor mange patienter, der skal undersøges med perfusions-scanning, for at én patient kan behandles, ligesom man også ser på patientens evne til at klare sig selv efter tre måneder.

Regionshospitalet Gødstrup og Aalborg Universitetshospital forventes også snart at deltage i forskningen, hvilket vil betyde, at det udvidede trombolysevindue bliver indført i hele Region Midt-og Nord.

Marie Gøtke forventer, at projektet afsluttes i 2026.