Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Store regionale forskelle i ventetider hos dermatologer

Patienter med ikke-akut livstruende dermatologiske sygdomme, men alligevel ofte progredierende lidelser skal i nogle regioner vente i mere end et halvt år, mens ventetiden i andre regioner handler om nogle uger. Patientforeninger og eksperter advarer mod ulighed og unødigt forværret sygdom.

Selv om patienter med atopisk eksem, psoriasis og andre hudsygdomme kan være alvorligt plagede af udslæt, væskende sår, smerter, kløe og en betydelig højere risiko for infektioner, må børn og voksne med dermatologiske lidelser i gennemsnit vente mere end tre måneder og mere end et halvt år i visse regioner på at få tid hos en hudlæge ifølge de seneste tal fra Sundhed.dk.

Længst er ventetiden i Region Midtjylland og Region Syd, hvor patienter henholdsvis kan vente op til mellem 30 uger og 33 uger, mens man i Region Hovedstaden ofte kan få en tid i løbet af tre til fire uger. Også i Region Nord er ventetiderne som hyppigst tre-fire-fem måneder hos de fleste dermatologer. Bortset fra hos en enkelt netop for nyligt bevilget privatpraktiserende dermatolog, som dog endnu kun har otte ugers ventetid for ikke akutte patienter ifølge sundhed.dk 

Hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt

De både lange, men også ulige ventetider får nu eksperter og dermatologiske patientforeninger til at rejse et flag i håbet om, at regionale sundhedspolitikere vil øge deres fokus markant på dermatologiske sygdomme. Heriblandt overlæge dr. med. ph.d., Christian Vestergaard, Århus Universitetshospital:

”De lange ventelister og de store regionale forskel er udtryk for en regionalpolitisk prioritering. Men det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at både børn og voksne patienter skal kunne vente i over et halvt år. Det er bestemt noget, som de regionale sundhedspolitikere bør have et større fokus på, for selvom de ikke-akutte sygdomme sjældent er livstruende som for eksempel hudcancer, er det alligevel sygdomme, der ofte er ødelæggende for patienternes livskvalitet og ikke sjældent også deres for deres erhvervsfunktioner, så det er rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan være der for dem.” 

Specialeansvarlig sygeplejerske SD, formand for Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker, FSDS, Hanne Faarup, genkender omkostningerne ved de negative konsekvenser for de længe ventende dermatologiske patienter: 

”De lange ventetider gør, at patienterne bliver meget mere syge, inden de når frem til hjælp. De har det ad pommern til med smerter og kløe, som det kan være barske løjer at lide af 24-7 døgnet rundt. En del patienter må sygemelde sig, så det er faktisk ganske urimeligt, at de må vente i dette vakuum, om hvilket at jeg ved fra patienterne, i hvor høj grad de mangler fagligt kvalificeret hjælp. Sundhedsøkonomisk vil det desuden også være klogt at bruge lidt flere penge på dette område. Ikke mindst for de patienter, som endnu står uden diagnose, og for de som er i opstart af behandling. Fremfor at deres sygdomme som nu bare bliver værre og værre.” 

Større risiko for at blive sygemeldt

Også de to patientforeninger Psoriasforeningen Danmark og Atopisk Eksem Forening opfordrer de regionale sundhedspolitikere til handling og et forstærket fokus på dermatologiske patienters presserende behov. I Atopisk Eksem Forening siger formand, Anne Skov Vastrup:

”Det har store konsekvenser, at vi i Danmark har en patientgruppe, som hverken fysisk eller psykisk i tide får den hjælp, der er brug for. Vi ved fra danske data, at mennesker med atopisk eksem og især de unge patienter har større risiko for at blive sygemeldt og få betalt sygeorlov, og at risikoen for at ende på førtidspension for ældre patienter er forhøjet, eftersom patienter med svær atopisk eksem ofte er alvorligt syge og derfor har brug for hurtigere og bedre hjælp inden, at eksemet har ført til følgesygdomme og -tilstande og dermed er blevet mere kompliceret at behandle. Politikerne bør sikre, at de hårdt ramte patienter får den nødvendige hjælp til at få sygdommen i ro og livet tilbage, for det er der nu behandlinger, som kan bevirke.” 

Fra direktør i Psoriasisforeningen, Lars Fogt Werner lyder det: 

”Det er rigtigt kedeligt, at det fortsat står sådan til, men det dermatologiske område er ikke højt prioriteret i regionerne, selvom huden er vores største organ, og mange sygdomme viser sig her. Ventelisterne i for eksempel Region Midt er simpelthen alt, alt for lange, og blandt andet her mangler vi simpelthen et par ekstra ydernumre til dermatologer.”

Og det er da netop også antallet af ydernumre til privatpraktiserende dermatologer som kampen for kortere ventelister består af -  ifølge eksperter og patientforeningerne. Lars Fogt Werner siger herom:

Flaskehalsproblem

”Selv om der for eksempel i år er kommet et ekstra ydernummer i Region Nord og en ekstra dermatolog på Århus Universitetshospital, og selv om vi rent faktisk har haft en meget konstruktiv dialog med det regionale system, så kan vi bare konstatere ved at se på ventelisterne, at det ikke har løst problemerne. Blandt andet fordi at en ekstra dermatolog på et hospital ikke løser det flaskehalsproblem, som der er mellem almen praksis og hospitalerne, eftersom almen praksis jo som oftest først henviser til de praktiserende dermatologer, som så igen henviser videre til hospitalerne om fornødent.”

Anne Skov Vastrup supplerer:

”Man kan jo se på ventelisterne, at det her i høj grad er en Udkantsdanmark problemstilling. En regional ulighed i ydernumre, som der bør gøres noget ved, så patienterne får den hjælp som de skal og bør have i tide. Sådan, som det er nu, er ikke rimeligt. ”

Og data illustrerer da også tydeligt den regionale ulighed ifølge overlæge Christian Vestergaard:

”Vi har ganske enkelt brug for flere ydernumre i visse regioner. Sidst jeg regnede på tallene, var der for eksempel i Region Hovedstaden cirka 35.000 borgere per en hudlæge, mens der i Region Nord og Midt-Vest var mellem 75.000 og 85.000 borgere per hudlæge, altså mere end dobbelt så mange i øst som i vest.

 

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter