Nyt videncenter for hudkræft vil sikre bedre patientforløb i hele landet
Dermatologerne bag et nyt videncenter for hudkræft vil udvikle nye diagnostiske metoder og behandlinger, samarbejde på tværs af landsdele og dele den nyeste lægefaglige viden både med professionelle og patienter.
Centeret skal bidrage til at udligne de geografiske forskelle i hudkræftbehandling, fortæller leder af centeret, Merete Hædersdal, som også er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital.
En tablet, som forebygger solskader, en blodprøve som afslører, hvor stor risikoen er for at udvikle hudkræft og et optisk apparat, som ”kigger” ind i huden og afslører hudkræft, så patienten slipper for en biopsi. Sådan lyder i overskrifter nogle af de projekter, som er under udvikling i et det nyetablerede videnscenter for hudkræft. Forskerne bag er drevet af fagligt engagement, og ønsket om at rette op på ulighed i sundhed.
”Det er vores mission at sørge for, at alle patienter med hudkræft får den optimale behandling. En fisker fra Hvide Sande med hudkræft kan i dag ikke regne med at få samme behandlingstilbud som en patient fra Charlottenlund, og det vil vi gerne ændre på. Centeret skal være en slags inkubator for gode ideer, hvor vi udvikler de bedste af dem, og breder dem ud nationalt,” siger Merete Hædersdal.
Forskelsbehandlingen skyldes for en stor del ventetider hos speciallægerne. Det kan videncenteret ikke gøre op med. Til gengæld kan centerets forskere i alle led fra oplysning og forebyggelse til diagnostik og behandling udvikle nye metoder og bane vejen for teknologiske løsninger, som letter presset på speciallægerne – og patienterne.
”Styrken i vores videncenter er, at fokus er på fagligheden. Ikke på politik eller økonomi. Men jeg er da ikke i tvivl om, at der er ressourcer at spare ved at indføre mere effektive patientforløb, og det budskab vil vi naturligvis gerne formidle også,” siger lederen af centeret.
Videnscenteret er murstensløst og forankret i Privathospitalet Mølholm, Aalborg Universitet og Bispebjerg Hospital, og således er der tale om et offentligt-privat samarbejde. Tanken er, at centret skal samle ekspertise på tværs af alle de specialer, som samarbejder om hudkræft. Ud over dermatologer vil altså også onkologer, plastikkirurger og patologer blive involveret.
Centerets hjemmeside skal rette sig både mod offentligheden og mod specialister inden for feltet. Her skal en virtuel ”solskole” hjælpe både børn og voksne til at undgå solskader. Samtidig skal hjemmesiden være stedet, hvor læger finder opdaterede vejledninger, og kan se, hvilket patientforløb, der passer til netop deres patient.
Som leder af videncenteret arbejder Merete Hædersdal tæt sammen med professor ved Aalborg Universitet Peter Bjerring, som også er overlæge på Aalborg Universitetshospital og tilknyttet Privathospitalet Mølholm, og med klinikchef på Privathospital Mølholm Flemming Andersen. Flere ph.d.-studerende skal også tilknyttes videncenteret.
Udsigt til færre biopsier
Et af de projekter, som kan sikre hurtigere og nemmere patientforløb, vil overflødiggøre mange biopsier.
”Vi arbejder på at udvikle en hudskannings-teknik, som kombineret med kunstig intelligens med stor sikkerhed kan identificere hudkræft. Det vil betyde, at patienten kan få diagnose og behandling i samme konsultation i stedet for at møde op til en biopsi og så vente på svar og behandling,” fortæller Merete Hædersdal.
DTU, som har ekspertisen til at udvikle kunstig intelligens, er partner på det projekt. Dermatologerne skal levere store mængder skanningsbilleder, som så kan bruges til at træne en algoritme i at genkende hudkræft.
Selv er Merete Hædersdal optaget af at udvikle mere effektive og skånsomme behandlinger. Hun har som forsker på Harvard University været med til at udvikle den nu udbredte metode med forbehandling af huden med laser, hvor mikrohuller sørger for, at et lokalt lægemiddel trænger bedre gennem hudbarrieren. Nu vil hun undersøge, om systemiske lægemidler, som onkologerne arbejder med, kan udnyttes til at udvikle effektive lokale behandlinger.
”Vores patienter skal ikke spise alle de her lægemidler – de skal have dem gennem huden,” siger hun.
Ud over hurtigere og bedre diagnostik og nye, skånsomme behandlinger skal forskerne også arbejde med individuel risikovurdering og forebyggende behandling.
Et samarbejde med en genetiker skal gerne resultere i, at genetiske markører for hudkræft kan spottes i en blodprøve. Med sådan et diagnostisk værktøj vil det være muligt for lægerne at plukke de patienter ud, som har størst risiko for at udvikle hudkræft, og tilbyde en forebyggende behandling.
En tablet mod solskader
I dag er eneste forebyggelse mod hudkræft at undgå eller beskytte sig mod solen. Men i fremtiden er det måske muligt at tage en tablet eller en energidrik med et forebyggende lægemiddel. Det arbejder Peter Bjerring fra Aalborg Universitet med.
”Vi er klar til at udvikle og teste forskellige stoffer, og her er videnscenteret helt perfekt. På Bispebjerg findes de bedste laboratorie-faciliteter, på Mølholm har vi patienter, som kommer med friske tumorer, fordi de kommer med egenbetaling eller via forsikring, og i Aalborg har vi mulighed for at teste på frivillige blandt organtransplanterede patienter. De udvikler hudkræft hurtigere end andre, og derfor kan vi også hurtigere se en effekt af de stoffer, som kan bremse udviklingen.”
Til et forsøg, hvor stofferne skal undersøges, har forskerne udviklet en test, som kan spore solskader i urinen. Forskerne kan teste urinen fra forsøgspersoner to dage efter, at de har ligget i et solarium, for at se, hvor stor skade strålerne har medført. Og de kan så sammenligne resultatet med test af urinprøver efter, at forsøgspersonerne har indtaget de potentielt forebyggende stoffer og været endnu et tur i solariet.
Forsøget skal foregå i Aalborg, og projektet skal løbe over en femårig periode.
Peter Bjerring har ligesom Merete Hædersdal store forventninger til videnscenteret, ikke mindst fordi det kan være med til at sætte spot på en ellers overset patientgruppe.
”De ældre mennesker, som typisk udvikler hudkræft, får ikke så stor opmærksomhed som andre patientgrupper. Men det tror jeg vores center kan rette op på.”