Henrik Sølvsten: Litfulo kan blive en ny standardbehandling til patienter med ardannende alopeci

EADV: Patienter, der lider af sjældne hårsygdomme med ardannende alopeci, har betydelig effekt af Litfulo (ritlecitinib) i nyt studie. Det er en rigtig god nyhed for patienterne, som har få gode muligheder lige nu, siger praktiserende dermatolog Henrik Sølvsten. Han håber, at Medicinrådet vil gøre behandlingen til ny standard.    

Fibrosing alopecia (FFA), lichen planopilaris (LPP) og central centrifugal cicatricial alopecia (CCCA). Alle sammen ardannende alopecier, som lige nu lader sig ringe behandle af den tilgængelige medicin. Men det nye studie, der blev præsenteret på EADV 2025 (abstract #LBA-326), kan vende op og ned på det billede:    

“Det er de bedste resultater, jeg har set for de her sygdomme, hvor vi har så svært ved at finde løsninger,” siger Henrik Sølvsten, der er speciallæge i dermatologi ved Hudlægecenter Nord.    

I studiet blev patienter med de tre typer ardannende hårtab behandlet med lægemidlet ritlecitinib, som består af en selektiv hæmmer af både JAK3 og TEC-kinaser. Efter 24 ugers behandling viste patienterne i gennemsnit forbedringer på 57 procent i sygdomsaktivitet for LPP, 24 procent for FFA og 24 procent for CCCA.    

Efter 48 uger var forbedringerne steget til henholdsvis 70 procent, 41 procent og 52 procent. Samtidig viste vævsanalyser, at betændelsesmarkører i hårsækkene blev markant nedreguleret, især hos patienter med CCCA, mens gener for hårdannelse blev opreguleret hos FFA og beslægtede subtyper.    

Henrik Sølvsten understreger, at der ikke blev set nye sikkerhedsproblemer. Han forventer derfor også, at medicinen bliver godkendt til behandling af Medicinrådet.    

Effektiv behandling mangler  

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen medicin, som har stor effekt for patienter med ardannende alopeci, forklarer Henrik Sølvsten. Behandlingen er faktisk så ineffektiv, at der sås tvivl om, hvorvidt den overhovedet virker.    

“Den medicin, der bliver brugt lige nu, er gamle kendte immundæmmende stoffer, men effekten er meget varierende. Nogle diskuterer endda, om de overhovedet har en reel effekt. Det tager nemlig lang tid, før patienten oplever en effekt, og det kan ligeså vel være, at sygdommene er faldet spontant til ro,” siger Henrik Sølvsten.    

Han byder derfor ritlecitinib og de nye forskningsresultater velkomne med åbne arme. Der er brug for ny medicin, som kan hjælpe patientgruppen, mener han. Og han ser ikke, at der er behov for at frygte alvorlige bivirkninger.    

I studiet finder de, at de fleste bivirkninger var milde til moderate, og under 10 procent af bivirkningerne blev vurderet som sandsynligt forårsaget af medicinen. Medicinen er heller ikke forbundet med stærke bivirkninger i andre kontekster, forklarer Henrik Sølvsten.    

“Den samme type medicin er allerede anbefalet af Medicinrådet til brug mod pletskaldethed,” siger han og fortsætter:    

“Fra behandling af pletskaldethed forbinder vi den ikke med mange bivirkninger, så jeg forventer bestemt ikke, at vi vil se mange bivirkninger ved at bruge den i denne sammenhæng.”    

Medicinrådet skal tage stilling  En ulempe ved ritlecitinib er, at lægemidlet er dyrt, vurderer Henrik Sølvsten. Alligevel forventer han, at Medicinrådet vil anbefale behandlingen. Der kan dog være patientgrupper, som ikke bliver inkluderet i anbefalingen.    

“Jeg vil gætte på, at de skal lave en vurdering af, hvilke patienter der kan få lov at få medicinen, baseret især på sygdommens sværhedsgrad. For det er en meget dyr medicin. Der skal derfor laves en samlet betragtning af, hvilken indflydelse sygdommen har på patienten.”    

Der er ingen tvivl om, at medicin vil kunne bruges og have effekt, mener speciallægen efter at have set de gode resultater i studiet. Derfor håber han også kun, at Medicinrådet vil gøre brugen af medicinen tilgængelig for de patienter, som lige nu har brug for effektiv behandling.    

“Jeg håber på, at det bliver skubbet langt frem i køen og helst helt op i forreste række, så vi har mulighed for at tilbyde behandlingen i sundhedsvæsenet til patienterne, uden at patienterne skal igennem andre behandlinger først, som der ikke er stor succes med.”