Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræft i bugspytkirtel bliver tredjestørste kræftdræber i år

UEGWeek: Når vi går ind i år 2018 vil kræft i bugspytkirtlen have overhalet brystkræft blandt de mest dødelige kræftsygdomme i EU, spår et svensk studie.

Ifølge studiet, som er udført af professor Matthias Löhr fra Karolinska Instituttet i Stockholm, er kræft i bugspytkirtlen også i færd med at hale ind på lunge- og tarmkræft, som den mest dødelige kræftform og kommer i år op på at have kostet livet for 91.500 borgere i EU, mens 91.000 vil dø af brystkræft.

I studiet, der indeholder fremskrivninger frem til 2025, vurderes det, at antallet af årligt døde til den tid vil være oppe på 111.500 EU borgere årligt. Stigninger, som tilskrives, at antallet af patienter med diagnosen er i stigning og menes at vil stige yderligere i mange europæiske lande – i nogle lande med mere end 100 procent fra perioden 2010 til 2025.

Men selv om kræft i bugspytkirtlen er på vej til at blive den tredje største kræftdræber, så er incidensen i Europa relativt lav sammenlignet med for eksempel bryst-lunge og tarmkræft, og når den alligevel snart er den tredje mest dræbende, så skyldes det ifølge professor Matthias Löhr, at patienternes udsigter er ringe og ikke er blevet forbedret gennem de seneste 40 år. Kun fem procent af de europæiske patienter er i live efter fem år.

”Overlevelsen for kræft i bugspytkirtlen er lavere end for alle andre cancerformer. Som følge heraf er det absolut nødvendigt, at patienterne modtager en diagnose så tidligt som muligt, så de får chancen for operation, som for tiden er den eneste potentielle livsreddende behandling, siger professor Matthias Löhr.

Han opfordrer både patienter og læger til at være mere opmærksomme på symptomer som for eksempel pludseligt opstået diabetes samt mave- og rygsmerter og ændrede afføringsvaner.

Bugspytkirtelkræft

Kræft i bugspytkirtlen er den kræftform med laveste overlevelseschance. Fem år efter diagnosen er stillet, er syv procent af de mandlige patienter i live og otte procent af de kvindelige (tallene bygger på kræfttilfælde i perioden 2010-2014).

Årsagen til den lave overlevelsesprocent hænger sammen med bugspytkirtlens placering inde i bughulen. Man opdager måske symptomerne sent, kræftknuden er svær at bortoperere uden at medføre store skader, og kræftsygdommen kan have spredt sig.

Bugspytkirtelkræft rammer oftest ældre personer – og er mest almindeligt hos personer over 50 år.

Der er næsten lige mange mænd og kvinder, der får diagnosen bugspytkirtelkræft – knap 1000 i alt om året.

Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende ind til omkring 2010. Fra 2010 ser antallet ud til at være faldende i Danmark.

Overlevelsen efter diagnosen bugspytkirtelkræft er gennem de seneste 10 år lidt forbedret, men operation kan ikke lade sig gøre, hvis sygdommen har spredt sig udenfor bugspytkirtlen, hvilket den ofte har ved diagnosticering. Kilde: cancer.dk

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter