Rent, mikroniseret salt har effekt på respiratoriske vira – også COVID-19

Danske og brasilianske forskere er i et nyt studie kommet en anelse nærmere forståelsen af, hvilken effekt NaCl har på respiratoriske vira. Det danske studie viser, at inhalation af salt kan skære et par dages hoste bort ved infektion med SARS-CoV-2.

Ti dages brug af saltinhalatoren Breathox, der indeholder mikroniserede saltpartikler, halverer tiden med hoste ved mild COVID-19. Det viser et studie, offentliggjort i European Respiratory Journal, som blev præsenteret på årets europæiske lungekongres (ERS), hvor det også blev præmieret som værende blandt de bedste abstracts i COVID-19-klassen.

”I Brasilien undersøgte et forskerhold ledet af Suzana Tanni, hvor længe hoste og øvre luftvejssymptomer varede hos patienter med COVID-19. Vi ville gerne have lavet studiet herhjemme, men da corona allerede havde toppet i Danmark, fandt vi samarbejdspartnere i Sydamerika, hvor virus på daværende tidspunkt bragede derudaf,” fortæller overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, Ulla Weinreich, der er medforfatter på studiet.

I det åbne, randomiserede kliniske pilotforsøg blev 100 patienter med bekræftet og symptomatisk COVID-19 inkluderet inden for ti dage efter symptomdebut. Deltagerne blev inkluderet fra 1. december 2021 til 3. marts 2022, og alle havde de lette influenzalignende symptomer som løbende næse og hoste. Samtlige deltagere modtog standardbehandling (SOC) med paracetamol, næsespray og smertestillende præparater, der kan købes i håndkøb for at lindre omtalte symptomer. Derudover fik to tredjedele af deltagerne også salt-inhalationer ved Breathox, der blev administreret som orale inhalationer med to mg. NaCl per inhalation, mens samtlige deltagere dagligt fik en nasal tørsaltinhalation i hvert næsebor.

”Patienterne fik både tørsalt i næse og i luftvejene, og fordi inhalatoren indeholder mikroniseret salt, der er krystalliseret ned til mikrometer, kan det nå helt ud i de små luftveje i lungerne,” fortæller Ulla Weinreich og peger på, at patienterne blev randomiseret 1:1:1 i tre grupper, som modtog forskellige behandlinger.

Tørsalt har effekt på hoste

Gruppe et fik ud over standardbehandling Breathox ti gange dagligt i ti dage, gruppe to fik standardbehandling samt fem daglige saltinhalationer i ti dage, mens gruppe tre udelukkende modtog vanlig standardbehandling. Ydermere blev restitutionstid for hoste og løbende næse vurderet blandt deltagere, som fuldførte undersøgelsen, hvilket var 33 deltagere fra gruppe et, 32 fra gruppe to og 33 fra tredje gruppe. Deltagernes gennemsnitsalder var 40,4/42,2/40,6 år for henholdsvis gruppe et, to og tre, og undervejs i undersøgelsen blev ingen af patienterne indlagt eller døde.

”Det, som studiet viste, var, at det gik signifikant hurtigere med at restituere – hvad hoste angik – blandt deltagere, som brugte saltinhalation,” fortæller Ulla Weinreich og peger på, at selvom dette studie var specifikt møntet på SARS-CoV-2 virus, er der stor sandsynlighed for, at salt har samme effekt på andre vira. 

”Jeg tror ikke, at salt sådan uden videre kan kende forskel på virus,” siger Weinreich og fortæller, at hosten i gruppe et blev reduceret med 2,4-2,8 dage, (± 0,66) i grupperne, der inhalerede salt, hvorimod de, der ikke inhalerede salt, hostede i 5,39 (±0,79) dage. Hazard ratio (HR) for reduceret hoste var 2,01-2,17 sammenlignet med SOC. 

”Med andre ord halverede brug af Breathox tiden med hoste ved mild COVID-19 infektion. Desuden tyder resultater fra vores brasilianske kolleger på, at salt kan have effekt på virusreplikation i celler - altså virus’ evne til at dele sig og komme over i nye celler. Det ser ud som om, at virus bliver bremset, ved at man forhøjer saliniteten af mukus. Og det er utroligt interessant,” siger Ulla Weinreich og peger på den brasilianske undersøgelse af salt, som Cristiane Rodrigues Guzzo, professor ved Afdeling for Mikrobiologi, Institut for Biomedicinsk Forskning, University of São Paulo i Brasilien, har ledet.

Salt påvirker replikation af celler

I dette studie, der endnu ikke er publiceret, har Guzzos hold undersøgt, i hvilken grad celler (fra abenyrer) bliver påvirket af salt, ligesom forskerne har kigget på, hvordan salt påvirker virusbinding og -replikation.

”For at besvare første spørgsmål, tilførte vi celler forskellige koncentrationer af salt for at finde den optimale mængde NaCl, der gør det muligt at arbejde med virus og salt i cellerne uden at påvirke dem. Vi fandt, at vi kunne bruge op til 1,7 procent [285 mM] NaCl in vitro, hvis cellerne skulle forblive sunde og levedygtige,” fortæller Cristiane Rodrigues Guzzo og understreger, at det naturligvis afhænger af, hvilke celler der bruges i forskningen. Næste skridt var at finde ud af, hvorvidt salt påvirker virus’ binding til celler, og om NaCl påvirker den replikation, der er essentiel, for at virus kan sprede sig.

Studiet bestod af tre arme, hvor første arm undersøgte, hvorvidt salt påvirker virus’ evne til at sætte sig fast på celler, idet forskerne tilføjede forskellige koncentrationer NaCl til SARS-CoV-2 virus og efter en time satte virus i kontakt med cellerne.

”Efter en time skifter vi medie til et uden NaCl for at se, om saltet have haft effekt på virus’ evne til at fastgøre sig til cellen,” forklarer Cristiane Rodrigues Guzzo.

I anden arm blev celler først inficeret med virus, hvorefter mediet blev skiftet til andre med forskellige koncentrationer NaCl for at se, om binding af virus til celler som forventet skete uden salt – og om salt har effekt efter denne binding er sket.

I tredje arm af forsøget blev NaCl tilsat før virus og var altså til stede, allerede før virus bandt sig til cellerne.

”Det, vi observerede, var, at NaCl har effekt på replikation af virus, men ikke på binding af virus til cellerne. Så salt har ingen effekt på interaktionen mellem spikeproteinet på COVID-19 og receptoren i humane celler. Vi viste altså, at virus sætter sig fast på cellerne, men ikke er i stand til at replikere sig indeni dem,” fortæller Cristiane Rodrigues Guzzo, som efterfølgende undersøgte salts effekt på replikation i studiet ’Inhibition of Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 Replication by Hypertonic Saline Solution in Lung and Kidney Epithelial Cells’.

Cellerne løber tør for energi

I dette studie undersøgte Cristiane Rodrigues Guzzo og kolleger, hvordan en hypertonisk saltopløsning inhiberer replikation af virusceller in vitro i både nyreceller fra primater og i humane epitelceller fra lungerne.

 ”Når vi har med celler at gøre, der er i kontakt med salt, sker der en depolarisering af cellemembranen, fordi der er forskel af saltindhold på inder- og ydersiden af cellen. For at genoprette den depolarisering og opnå ligevægt, transporteres NaCl over den semipermeabel cellemembran ved hjælp af adenosin tri phosphat (ATP) – som er den energi, der bruges ved aktiv transport af eksempelvis NaCl fra den ene til den anden side af cellen. For at genoprette ækvilibrium bruger den menneskelige celle ATP - og her bliver det interessant - for når virus inficerer menneskecellen og vil replikere sig indeni i den, kræver også dét ATP-molekyler,” forklarer Cristiane Rodrigues Guzzo.

Med andre ord bruger ATP sin energi på at genskabe balance i cellen og har dermed ikke ressourcer til også at replikere virus.

”Den mekanisme, vi har klarlagt, havde vi slet ikke forventet at finde. Der er formodentligt andre mekanismer, der bidrager til at fuldende replikation af SARS-CoV-2, men ATP-mekanismen er en, vi har opdaget,” siger Cristiane Rodrigues Guzzo og peger på, at deres resultater ikke alene kan relateres til coronavirus:

”Mekanismen, vi har fundet, er forbundet med cellerne og ikke med virus. Alle vira, der bruger ATP for at replikere sig indeni cellerne, vil ikke kunne kopiere og formere sig, fordi der ikke er nok ATP til replikationen, så længe det bruges til at genoprette ækvilibrium i cellen. Derfor vil NaCl formodentligt have effekt på en hvilken som helst respiratorisk virus og ikke kun på COVID-19.”

I denne del af Guzzos forskning brugte hun en opløsning af medicinsk salt, som blev opløst i mediet og tilføjet på pladen for at få den korrekte koncentration af NaCl, mens en koncentration af salt tilsvarende Breathox-inhalatoren blev brugt i Cristiane Rodriques Guzzos første studie om NaCl, virusbinding og cellereplikation.

Bedste resultat i menneskeceller

Sammenligner man resultaterne fra den hypertoniske saltopløsning og Breathox, ender man stort set samme sted.

”I begge tilfælde hæmmer koncentration af salt i Breathox eller saltopløsning på mere end 1,1 procent replikationen af SARS-CoV-2 virus 100 procent. De afskaffer simpelthen replikation af virus i begge tilfælde. Desuden er det interessant, at vi i det første studie fik et bedre resultat, når vi brugte lungeceller fra mennesker,” forklarer Cristiane Rodrigues Guzzo.

I studiet ’Inhibition of Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 Replication by Hypertonic Saline Solution in Lung and Kidney Epithelial Cells’ viser data, at 210 mM NaCl (1,2 procent) var tilstrækkeligt til at inhibere virusreplikation med 90 procent, mens det krævede 260 mM NaCl (1,5 procent) at opnå 100 procent inhibering.

Petriskål eller menneskekrop

Selvom Guzzo-gruppens resultater er overraskende, kan de ifølge Cristiane Rodrigues Guzzo ikke oversættes direkte til mennesker.

”En ting er, hvad vi gør, i forbindelse med in vitro studier, en anden er, hvordan det ser ud i virkeligheden. Men at oversætte den information, vi har fået fra in vitro studierne til in vivo, kan man ikke gøre 1:1, fordi mennesker er meget mere komplekse, end celler i en petriskål i laboratoriet er,” siger Cristiane Rodrigues Guzzo, der samtidigt peger tilbage på det danske Breathox-studie, som skærer flere dages hoste af COVID-19.

”De danske forskere har fået rigtig gode resultater i deres kliniske pilotstudie, og det lægger op til, at forskning i salts effekt i vira ikke bør stoppe her. Måske kan man tilmed finde svar på, hvor hurtigt en person ramt af en luftvejsvirus bør tage eksempelvis Breathox for at hindre eller stoppe replikation af virus – for lige nu kan jeg ikke svare på det,” siger forskeren.