Tilknytning til tværsektorielt udgående lungeteam giver tryghed

Patienter med svær KOL, der er tilknyttet et tværsektorielt, udgående lungeteam, har færre indlæggelser og er i højere grad i stand til at tage vare på deres sygdom og behandling af denne.

Det viser ny dansk forskning fra Aarhus Universitetshospital offentliggjort i Journal of Advanced Nursing.

”Når patienterne er tilknyttet et udgående lungeteam har de også mere ro i sindet og oplever markant mindre angst, end vi ellers ser i patientgruppen. Det gør deltagerne, fordi de er fortrolige med lungesygeplejerskerne fra det udgående lungeteam - og fordi lungeteamet er fortrolige med dem. Desuden betyder det rigtig meget, at deltagerne kan kontakte lungeteamet dag og nat for at få hjælp eller bare få en kort snak,” siger klinisk sygeplejespecialist, ph.d., cand.cur. og MLP, Birgit Refsgaard, som dagligt er tilknyttet afdelingen Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH).

I et tidligere forskningsprojekt viste tilknytning til det udgående lungeteam ikke nogen statistisk signifikante forskelle på sundhedsrelateret livskvalitet eller indvirkning af KOL på patienters liv. Men tilknytning til det udgående lungeteam inducerede dog en statistisk signifikant reduktion i antallet af indlæggelser grundet eksacerbationer i KOL, ligesom forskerne fandt en statistisk signifikant reduktion i længden af indlæggelsesdage, når man sammenlignede med det vanlige forløb.

”For at udforske patienters perspektiver har vi i denne undersøgelse interviewet deltagere og fundet, at særligt fire temaer går igen. Nemlig tryghed, en øget forståelse og mestring af deres sygdom, tilfredshed over at kunne undgå indlæggelser samt tilfredshed med at blive behandlet og tilset i eget hjem,” forklarer Birgit Refsgaard.

Øget tryghed giver mindre angst

I undersøgelsen blev deltagerne spurgt om, hvordan de oplevede det at være tilknyttet det udgående lungeteam - og samtlige deltagere meldte ud, at det gav dem tryghed at have teamet i baghånden.

”Fra samtlige deltagere lød det, at det giver dem tryghed i deres hverdag at vide, at de kan ringe efter hjælp i døgnets 24 timer. Tilmed en hjælp der er kvalificeret og som hurtigt møder frem i patientens eget hjem,” lyder det fra forskeren, der samtidigt peger på, at patienterne også havde fokus på, at det også er vigtigt for dem, at sundhedspersonalet er mennesker, der kender patienterne og deres sygdomshistorie godt.

”Vi udfordrede patienter i, hvad den tryghed betød for dem og deres sygdom. Det var, at deres angst blev mindre udtalt eller helt forsvandt. Den oplevelse af en øget tryghed, patienterne har - og dét at det har så stor en indvirkning på deres angst, fik mig til at indse, præcis hvorfor patienterne er så glade for det udgående lungeteam,” siger Birgit Refsgaard og peger på, at det er almindeligt kendt, at åndenød og angst hænger sammen, ligesom tidligere forskning har vist i hvor høj en grad, patienter med KOL er ramt af netop angst.

Derfor var det også overraskende for Birgit Refsgaard, at deltagerne gav udtryk for, at det tværsektorielle lungeteam havde så stor indvirkning på deres angst.

”For patienterne har fortsat åndenød, selv med hjælp fra lungeteamet, for vi kan ikke fjerne deres symptomer. Men den tryghed, de får fra teamet, fjerner en stor del af deres angst, og det synes jeg var overraskende,” lyder det fra forskeren.

Simpel handleplan giver bedre indsigt i sygdommen

En anden ting, undersøgelsen viste, var, at det simple handlekort, som patienter får af det udgående lungeteam, styrker deres mestring af sygdommen.

”Kortet skal hjælpe patienterne til at blive opmærksomme på ændringer i deres sygdom. Blandt andet spørges der ind til, om patienterne har mere åndenød, end de plejer, hoster de mere end vanligt og kommer der mere slim op, og er det en anden farve end sædvanligvis. Hvis de kan svare ja til et af spørgsmålene, er det en god idé at ringe til lungeteamet,” forklarer forskeren og understreger, at en af de ting, forskerne også spurgte ind til, var, hvorvidt patienterne havde lært noget af kontakten med lungeteamet.

”Det havde de fleste patienter blandt andet med afsæt i handlekortet. Derudover tilkendegav flere deltagere, at de også havde lært at håndtere åndenød bedre i hverdagen. Det påvirkede dem både fysiologisk og mentalt, at de fik bedre styr på åndenøden,” fortæller Birgit Refsgaard, som er sikker på, at både de øvelser, sundhedspersonalet viser patienterne, samt diverse sygdomsinformation er noget, som patienterne også bliver informeret om på lungeklinikken.

”Men der tror jeg ikke, patienterne har den ro til at tage informationer ind, som de har i deres eget hjem,” siger hun.

Hjemmebehandling af patienter med KOL

Netop det at blive behandlet i hjemmet var en anden ting, forskerne undersøgte i studiet. Selv om de havde en fornemmelse af, hvilken holdning patienterne havde til det.

”Vi var nok klar over, at langt de fleste patienter med svær KOL ville have det godt med at blive behandlet i eget hjem. Det fik vi bekræftet i vores undersøgelse. Jeg tror, det hænger sammen med den tryghed, patienterne føler, når de altid kan komme i kontakt med lungeteamet. De ved, at hvis de har brug for at komme på hospitalet, bliver de indlagt - men ellers vil de gerne blive i eget hjem,” siger forskeren og understreger, at patienterne var tålmodige og gerne ventede et par timer på lungeteamet, hvis det var nødvendigt.

Kun fast lungeteam i Aarhus

Selv om resultaterne fra det tværsektorielle, udgående lungeteam primært har været gode, kender forskeren ikke til andre områder i landet, hvor man har etableret en tilsvarende indsats. Og det ærgrer Birgit Refsgaard:

”Det bør være muligt at lave noget tilsvarende i andre kommuner - eller i hvert fald lade sig inspirere af det tværsektorielle udgående lungeteam, vi har i Aarhus. Det kræver naturligvis at man bøjer sig mod hinanden fra hospital og kommune - ligesom man ikke bør tænke i kasser. Men det er bestemt det værd - for borgerne, men også for sundhedsøkonomien.”

For forskeren er ikke i tvivl om, at der er penge at spare ved indsatsen på den lange bane både for hospitalerne, der potentielt kan se ind i færre og kortere indlæggelser, men også kommunerne kan formodentligt også se ind i en besparelse på den tværsektorielle løsning.

”De officielle indlæggelsestal på akutte KOL-indlæggelser herhjemme er 12.210 med en genindlæggelsesrate inden for 30 dage på 16 procent og en samlet 30-dages dødelighed på 17 procent. Vores tidligere forskning viste, at vi reducerede to tredjedele af indlæggelserne med lungeteamets indsats, ligesom der blev skåret mere end et døgn af indlæggelseslængden, når patienterne, der blev tilset af lungeteamet, blev indlagt. Så der er bestemt besparelser at hente, for patienterne har lært at reagere tidligere på symptomer på eksacerbationer, og kontakter lungeteamet, som så kan igangsætte den relevante behandling. Derved bliver patienterne ikke så dårlige, at en indlæggelse bliver nødvendig, og de kan dermed blive i eget hjem,” pointerer Birgit Refsgaard.

Lungeteamet er et fast tilbud i Aarhus

I 2017 blev der i samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital etableret et tværsektorielt udgående lungeteam for patienter med svær KOL med risiko for eksacerbationer.

Det udgående lungeteam består af lungesygeplejersker fra sygehuset og kommunale akutsygeplejersker, som døgnet rundt tilbød hjælp til patienter med fremskreden kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) gennem besøg og/eller behandling i patienternes hjem.

Effekten af tilknytning til lungeteamet blev undersøgt i et randomiseret kontrolleret forsøg, der viste en statistisk signifikant reduktion i antallet af indlæggelser på grund af akutte indlæggelseskrævende forværringer samt i antallet af indlæggelsesdage.

I alt havde patienterne tilknyttet det udgående lungeteam 33 indlæggelser på grund af eksacerbationer, mens deltagere i kontrolgruppen havde 106 indlæggelser i løbet af den 1-årige undersøgelsesperiode. Den gennemsnitlige længde af hospitalsophold på grund af en forværring for patienter tilknyttet det udgående lungeteam var 3,3 dage, hvorimod kontrolgruppen var indlagt i 4,5 dage.

Det tværsektorielle udgående lungeteam tilbød støtte til at klare KOL i patientens hjem, ligesom der var mulighed for at ringe til teamet 24/7.

Formålet med lungeteamet var at give nem adgang til KOL-relaterede råd og behandlinger både i telefon og ved hjemmebesøg.

Tidligere undersøgelser har vist, at patienter med KOL ofte reagerer for sent på forværringer af deres symptomer og dermed søger hjælp så sent, at indlæggelse kan være uundgåelig.

I dag er tilbuddet om tilknytning af patienter med svær KOL, der opfylder inklusionskriterierne, til det tværsektorielle lungeteam et fast tilbud i Aarhus Kommune.