Studie viser plastikpartiklers vej gennem luftvejene

Mens nylige studier har fastslået tilstedeværelsen af nano- og mikroplastikpartikler i åndedrætssystemer hos såvel mennesker som fugle, har et nyt studie fra University of Technology Sydney (UTS) vist, hvad der sker, når folk indånder forskellige typer plastikpartikler, og hvor de ender.

Forskerteamet bag undersøgelsen har brugt computermodeller af væskepartikel-dynamik (CFPD) til at studere overførsel og deponering af partikler af forskellige størrelser og former afhængig af åndedrætsfrekvensen. Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Advances, har identificeret hotspots i det menneskelige åndedrætssystem, hvor plastikpartikler kan akkumulere – fra næsehulen og strubehovedet og ind i lungerne.

Illustration fra studiet.

I en pressemeddelelse fra UTS siger studiets ledene forsker, at der er stigende bevis for den betydelige indvirkning af nano- og mikroplastik på lungehelbredet, og at UTS-studiet giver vigtige indsigter til udviklingen af målrettede strategier for at mindske potentielle risici og sikre effektive sundhedsinterventioner.

”Eksperimentel evidens har stærkt antydet, at disse plastikpartikler forstærker menneskers modtagelighed over for en række lungesygdomme, herunder kronisk obstruktiv lungesygdom, fibrose, dyspnø og astma,” udtaler Dr. Suvash C. Saha, ph.d. og senior lecturer i maskinteknik ved UTS.

Udbredt foruening

Han peger samtidigt på, at plastikpartikelforurening i luften nu er udbredt, og at indånding rangerer som den næstmest sandsynlige vej for menneskelig eksponering for plastikpartikler.

”De primære typer af plastikpartikler er fremstillet med et formål for øje, herunder et bredt udvalg af kosmetik og personlige plejeprodukter såsom tandpasta. Mens de sekundære typer af plastikpartikler er fragmenter, der stammer fra nedbrydningen af større plastikprodukter, såsom vandflasker, madbeholdere og tøj,” siger Suvash C. Saha og peger på, at omfattende undersøgelser har identificeret syntetiske tekstiler som en væsentlig kilde til indendørs luftbårne plastikpartikler, mens det udendørs miljø præsenterer en række kilder, der spænder fra forurenede aerosoler fra havet til partikler, der stammer fra spildevandsbehandling.

Ifølge Suvash Saha viste UTS-teamets modeller, at åndedrætsfrekvens sammen med partiklernes størrelse og form bestemmer, hvor i åndedrætssystemet plastikpartiklerne bliver deponeret.

”Hurtige åndedrætsfrekvenser fører til øget deponering i de øvre luftveje, især for større mikroplastik, mens et langsommere åndedræt fremmer en dybere penetration og deponering af mindre nanoplastikpartikler,” forklarer forskeren og understreger, at også formen på partiklerne spillede ind i deres vej gennem åndedrætssystemet:

”Partikelform var en anden faktor, hvor ikke-sfæriske mikroplastikpartikler har en tilbøjelighed til dybere lungepenetration sammenlignet med sfæriske mikroplastik og nanoplastik, hvilket potentielt kan påvirke lungehelbredet.”