Fase III-forsøg med depemokimab viser gode takter i behandling af svær astma

I to forsøg med depemokimab er de primære endepunkter nået, idet resultaterne viser statistisk signifikante og klinisk relevante reduktioner i forværringer over 52 uger sammenlignet med placebo.

De to kliniske fase III-forsøg SWIFT-1 og SWIFT-2 har vurderet effekten og sikkerheden af depemokimab versus placebo hos voksne og unge med svær astma med type 2-inflammation kendetegnet ved blodeosinofile.

I forsøgene nåede man de primære endepunkter om reduktioner i den årlige rate af klinisk signifikante forværringer over 52 uger. Ydermere var den overordnede forekomst og sværhedsgrad af behandlingsrelaterede bivirkninger ens hos patienter behandlet med enten depemokimab eller placebo på tværs af de to forsøg.

Den nye behandling blev omtalt på årets American Thoracic Society (ATS) kongres. Her blev depemokimab blandt andet præsenteret som en kandidat til at blive det første godkendte, langtidsvirkende biologiske lægemiddel til behandling af svær astma. Netop den langtidsvirkende effekt kan ifølge den danske professor forenkle behandlingen for mange tusinde patienter med svær astma på verdensplan. Derfor vil den nye behandling også herhjemme potentielt kunne anvendes i stedet for et allerede eksisterende biologisk lægemiddel som Nucala (mepolizumab).

”Det, GSK (producenten bag depemokimab, red.) har lavet, er egentlig en form for langtidsvirkende mepolizumab, og det er rigtig godt. For der er ingen tvivl om, at en behandling, hvor patienterne kun skal komme ind på hospitalet til behandling hvert halve år, kan spare mange ressourcer,” siger Charlotte Ulrik, overlæge og professor ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun oplyser, at mange patienter med svær astma i biologisk behandling tager deres medicin i eget hjem, men at der fortsat er en betydelig andel af patienterne, som helst vil have medicinen på hospitalet.

Langtidsvirkende mepolizumab

Netop mepolizumab er den behandling, som den nye depemokimab formodentlig ligner mest. Men hvor mepolizumab tages hver fjerde uge, er depemokimab den første langtidsvirkende biologiske behandling, der er blevet evalueret i fase III forsøg med en bindingsaffinitet og høj potens for interleukin-5 (IL-5). Dette muliggør seksmåneders doseringsintervaller for patienter med svær astma.

”Depemokimab er et anti-interleukin-5 (IL-5), ligesom mepolizumab, hvor den væsentligste forskel er, at molekylet må se anderledes ud, siden det kan have effekt så længe, som de seneste forskningsresultater viser, det har. Men i princippet er den forventede effekt af behandlingen den samme, og derfor er det også den samme gruppe af patienter, vi vil bruge det til, såfremt vi får muligheden,” siger professor Ulrik.

IL-5 er kendt for at være en nøglecytokin i type 2-inflammation, der ofte identificeres ved forhøjet blodeosinofile, og som er den underliggende patologi, der er årsag til mere end 80 procent af tilfældene af svær astma. Samtidig er det en inflammation, der kan føre til uforudsigelige eksacerbationer.

Depemokimab er endnu ikke godkendt til behandling nogen steder i verden, men professor Ulrik forventer ikke, at der opstår problemer med den biologiske medicins bivirkningsprofil.

”Generelt ser vi, at bivirkningsprofilen er meget fredelig med de biologiske lægemidler, vi bruger til behandling af svær astma, næsepolypper mm. – specielt hvis vi sammenligner med bivirkningsprofilen for behandling med binyrebarkhormontabletter,” pointerer professoren.

Fint med halvårligt interval

Heller ikke et sjældnere besøgsinterval på sygehusene er professoren bekymret for.

”Langt de fleste af de patienter, vi sætter i biologisk behandling for deres svære astma, får det langt bedre og oplever færre akutte forværringer samt får en mindre symptombyrde mm. – så jeg tænker, at det ofte vil være fuldt tilstrækkeligt at se denne gruppe patienter hvert halve år.”

Hun fortsætter:

”Selvfølgelig er der nogle, som vi ser oftere – hvis de er ustabile – men for patienter, der bliver stabile på biologisk behandling, vil det være en god og nærliggende mulighed at kunne skifte til et lægemiddel, der kun skal doseres hvert halve år.”

Om vi kan forvente at se depemokimab i medicinskabet, er endnu for tidligt at sige, men Charlotte Ulrik er fortrøstningsfuld:

”Jeg vil tro, at det bliver godkendt til brug i Danmark, hvis det bliver godkendt internationalt. Man kan sammenligne det lidt med dengang, patienter i behandling for knogleskørhed skulle have deres medicin rigtig ofte, mens der nu er en behandling, der kun skal doseres én gang om året. Mange medicinske behandlinger bevæger sig hen imod at undgå de hyppige doseringer, fordi man på den anden måde sparer på ressourcerne.”

Om depemokimab udviklingsprogrammet

Fase III programmet består af SWIFT-1 og SWIFT-2 samt et open label forlængelsesstudie (AGILE).

SWIFT-1 og SWIFT-2 var 52-ugers replikerede, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede, parallelgrupperede, multicenter fase III-forsøg.

Forsøgene vurderede effekten og sikkerheden af depemokimab som tillægsbehandling hos 375 og 380 deltagere, der blev randomiseret til at modtage depemokimab eller placebo ud over deres standardbehandling med middel til højdosis inhalerede kortikosteroider plus mindst en controller yderligere.

En fjerde undersøgelse (NIMBLE) er i gang for at vurdere effekten og sikkerheden af depemokimab, når deltagere med svær astma skifter fra mepolizumab eller benralizumab.

Depemokimabs forlængede halveringstid har potentiale til at give vedvarende hæmning af brede inflammatoriske funktioner og bliver undersøgt i en række type 2-inflammatoriske tilstande.

Depemokimab bliver i øjeblikket evalueret i fase III--forsøg på tværs af en række andre IL-5 medierede sygdomme, herunder eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA), kronisk rhinosinusitis med næsepolypper (CRSwNP) og hypereosinofilt syndrom (HES).