Kamerakapsler kan afløse koloskopi ved mistanke om Crohns sygdom
Koloskopi har længe været førstevalg til diagnostik af Crohns sygdom, men undersøgelsen er omfattende og ofte ubehagelig for patienterne. Nu viser et dansk studie, at kapselendoskopi kan være et mere patientvenligt alternativ til kikkertundersøgelsen.
Studiet blev udført på 153 patienter, som var henvist til en gastroenterologisk afdeling på grund af mistanke om Crohns sygdom. De blev undersøgt med MR, kapselendoskopi og koloskopi inden for to uger. Koloskopien blev brugt som reference.
Undersøgelsen viser, at kapselendoskopi havde en diagnostisk sensitivitet – det vil sige evne til at finde personer, der er syge – på 87,5 procent. Til sammenligning var sensitiviteten kun 67,9 procent med MR. Kapselendoskopi havde desuden en negativ prædiktiv værdi – det vil sige sandsynligheden for, at en negativ test faktisk er negativ – på 95 procent i gruppen med klinisk mistanke om Crohns sygdom.
Færre gener for patienterne
Undersøgelsen viser, at kapselendoskopi kan være et godt diagnostisk alternativ til koloskopi til udredning af Crohns sygdom. Det mener læge og ph.d.-studerende Jacob Broder Brodersen fra Afsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme ved Sydvestjysk Sygehus. Han er førsteforfatter til studiet, som er udgivet i UEG Journal.
”Fordelen ved kapselendoskopi er dels, at den er mindre invasiv end koloskopi og dermed mindre ubehagelig for patienterne, dels at vi med en enkelt undersøgelse kan få et fuldstændigt overblik over mave-tarmkanalen. Vi kan vurdere den enkelte patients samlede sygdomsbyrde. Til sammenligning kan kikkerten maksimalt nå op til den nederste del af tyndtarmen.”
En af ulemperne er til gengæld, at kvaliteten af kapselkameraets billeder afhænger af, hvor godt patientens tarm er udtømt. Med kikkerten er en dårlig udtømning mindre problematisk, fordi der kan skylles undervejs. Jacob Broder Brodersen har sammen med kollegaer udgivet et studie om, hvilke faktorer der har betydning for kapselkameraets billedkvalitet ved udredning af Crohns sygdom. Det eneste, der gav udslag, var, hvor stor en mængde udtømning patienterne drak. Til gengæld påvirkede udtømningsgraden ikke den diagnostiske kvalitet.
Koloskopi i anden linje
De aktuelle guidelines for udredning af Crohns sygdom angiver, at man indleder med en koloskopi og supplerer med en undersøgelse af tyndtarmen med CT, kapsel eller MR.
”Vi foreslår, at man vender det rundt, således at man starter med at lave en kapselundersøgelse. Hvis den vurderes som normal, behøver patienten ikke mere udredning. Hvis udtømningen i tyktarmen er for dårlig, hvis kapslen ikke kommer igennem, eller man vurderer, at der er behov for vævsprøver, kan man så supplere med en koloskopi. På den måde kan man potentielt spare patienterne for et betydeligt antal kikkertundersøgelser,” siger Jacob Broder Brodersen.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at man nødvendigvis bør starte med en kapselendoskopi.
”Kapselendoskopi egner sig formentligt bedst til personer under 40 år, da risikoen for at finde polypper er lav i den gruppe. Hvis vi finder polypper, ender det alligevel med en koloskopi, og så har vi ikke vundet noget ved at starte med kapselendoskopien. Derudover er risikoen for kræft betydeligt mindre ved yngre personer, så risikoen for at misklassificere kræft som Crohns sygdom er lille.”
Sætter sig sjældent fast
Det er Jacob Broder Brodersens vurdering, at kapselendoskopi vil kunne erstatte koloskopi som den første undersøgelse ved mistanke om Crohns sygdom i langt de fleste tilfælde. Dog ikke hos patienter med tegn på forsnævring, da det øger risikoen for, at kapslen ikke kan passere. Hvis det sker, ender det dog i de fleste tilfælde godt.
”Er personen rask, sætter kapslen sig ikke fast. Ved Crohns sygdom vil den sætte sig fast hos få procent, men det fører sjældent til alvorlige symptomer, og kapslen vil for det meste løsrive sig af sig selv. I værste fald kan den blokere tarmen, hvilket nødvendiggør en operation. Det er dog vigtigt at huske, at de personer, vi har med at gøre, ikke er kendt med langvarig sygdom, men kun mistænkt for Crohns sygdom. I den gruppe er forekomsten af forsnævringer lav,” siger Jacob Broder Brodersen.
I undersøgelsen var 82 procent af kapselendoskopierne komplette, hvilket vil sige, at kapslen kom gennem tarmen, inden batteriet løb ud. Til sammenligning var 86 procent af koloskopierne komplette. En enkelt gang skete det, at kapslen stoppede ved en forsnævring, den ikke kunne passere. Det var der en god grund til; patienten – en 27-årig mand – viste sig nemlig at have tarmkræft i det område, hvor kapslen satte sig fast.
Enighed mellem metoderne
Forskerholdet gennemførte et opfølgende studie for at undersøge, om der var enighed mellem de to metoder i forhold til vurdering af sværhedsgraden af sygdom og klassifikation af læsioner. De inkluderede 99 deltagere med mistanke om Crohns sygdom, som blev undersøgt med kapselendoskopi og koloskopi. Sværhedsgraden af sygdom blev vurderet med Simple Endoscopic Score for Crohns Disease (SES-CD).
30 patienter blev diagnosticeret med Crohns sygdom ved hjælp af de to undersøgelsesmetoder. Den gennemsnitlige SES-CD var 9,8 (CI 7,9–11,8) med koloskopi og 10,6 med kapselendoskopi (CI 8,2-13,1). Der var dermed en betydelig overensstemmelse mellem de to metoder.
”Hvis vi skal udskifte koloskopi med kapselendoskopi, er det vigtigt, at de systemer, vi bruger til at vurdere sygdommens sværhedsgrad, kan overføres fra den ene metode til den anden. Det tyder vores resultater på, at de kan, og det gør det meget lettere for den behandlende læge,” siger Jacob Broder Brodersen.