”Det er rigtig lovende, at vi nu begynder at have metoder til dyrkning af bakterier, der ser ud til at kunne få lige så god effekt som en fæcestransplantation - og som kan leveres i stor skala,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.
Laboratoriedyrkede bakterier åbner nye muligheder for fæcestransplantationer
I fremtiden kan det blive svært at skaffe donorer nok til behandlinger med fæcestransplantation. Nu viser forsøg med laboratoriedyrkede bakterier, at man måske kan gøre hospitalerne uafhængige af donorer.
Forestil dig en bioreaktor med en bakteriesuppe, hvorfra man kan høste et udvalg af bakterier, der kan erstatte en fæcestransplantation. Den metode er i øjeblikket under udvikling hos flere laboratoriefirmaer i USA og Danmark.
”Det er rigtig lovende, at vi nu begynder at have metoder til dyrkning af bakterier, der ser ud til at kunne få lige så god effekt som en fæcestransplantation - og som kan leveres i stor skala,” siger Simon Mark Dahl Baunwall, der er læge og postdoc ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
En transplantation af tarm-mikrobiomet
Fæcestransplantation er en behandling, hvor tarm-mikrobiom fra rask donorafføring transplanteres til patienter for at behandle mikrobiom-sygdomme, særligt tarminfektioner med Clostridioides difficile. Det sker ved, at koncentreret, rask tarm-mikrobiom gives til patienterne som en hård ’mikrobiompasta’ i pilleform.
En fæcestransplantation er i dag den mest effektive behandling mod sygdomme i tarmens mikrobiom. Behandlingen anvendes i stigende grad på de danske hospitaler, særligt som en højeffektiv behandling af tarminfektion med Clostridioides difficile; en antibiotika-udløst tarminfektion forbundet med en høj dødelighed. Samtidig har fæcestransplantation også vist sig som en lovende ny behandling af andre tarmsygdomme.
Virkningsmekanisme er ikke kendt
Problemerne for fæcestransplantationer har dog længe været at skaffe donorer, håndtere materialet og finde ud af, hvad der rent faktisk virker i det transplanterede tarm-mikrobiom.
”Vi har en rigtig effektiv behandling i fæcestransplantation, men den er afhængig af, at nogen kan levere til den, og det er ikke helt nemt. Vi har løst det i Danmark ved at bruge bloddonorer, men hvis vi gik ud på gaden og skulle skaffe raske afføringsdonorer, så ville vi faktisk kun kunne bruge under én procent. Så det er både svært og rigtig dyrt.”
”Samtidig ved vi ikke helt, hvad vi giver patienterne, når de får en fæcestransplantation. Det er et helt tarmmikrobiom med bakterier, vira, svampe, mikrober, naturlige affaldsstoffer og andre ting. Vi har selvfølgelig dokumentation for, at behandlingen er sikker, og vi har givet den mange gange. Men vi ved ikke nødvendigvis, hvad der virker, og hvordan det virker på lang sigt.”
Lovende resultater i laboratoriet
Derfor arbejder forskere og industrien over hele verden på at finde metoder, der kan gøre behandlingen mere målrettet og uafhængig af donorer – og det er her, at de store bioreaktorer med bakteriesuppe kommer ind i billedet.
I 2023 viste et stort studie lavet af canadiske og amerikanske forskere i samarbejde med biotekindustrien, at behandling med laboratoriedyrkede tarmbakterier - specifikt med otte tarmbakterier af bakterieklassen Clostridia - var effektivt til behandling af patienter med en Clostridioides difficile-infektion.
Produktet kaldes foreløbig VE303 og fremstilles ved, at man har oprenset nogle bestemte bakterier fra menneskelig donorafføring. Disse bakterier bliver dyrket under optimale forhold i forskellige bioreaktorer, og senere vil man kunne høste den sammensætning af bakterier, man har brug for fra de forskellige bioreaktorer.
”Det her er det første kliniske lodtrækningsstudie, som rigtigt viser, at man effektivt kan bruge laboratoriedyrkede bakterier til at slå Clostridie infektioner ned. Resultaterne ser lovende ud, men skal eftervises i større studier,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.
”Vi har nu brug for nogle studier, der kan sammenligne de laboratoriedyrkede bakterier med fæcestransplantation. Hvis det virker ligeværdigt, vil det være rigtig interessant. I USA bruger man allerede de laboratoriedyrkede bakterier i udvalgte klinikker. Jeg vil tro, at man i USA vil være klar til at bruge det i klinikken om nogle år, hvis resultaterne viser, at det er en god idé.”
Stadig brug for fæcestransplantationer
Simon Mark Dahl Baunwall mener dog ikke, at de laboratoriedyrkede bakterier af den grund fuldstændigt vil komme til at erstatte fæcestransplantationer fra menneskelige donorer i fremtiden.
”Hvis man skal afprøve fæcestransplantation mod nye sygdomme, tror jeg altid, at man vi starte med at prøve en fæcestransplantation fra en menneskelig donor, fordi den indeholder hele tarmmikrobiomet. Og hvis det virker, vil man som det næste skridt prøve at målrette behandlingen, som vi ser det ske nu med de laboratoriedyrkede bakterier mod Clostridioides difficile.”