”Det er fantastisk, vi er meget glade. Vi har med en patientgruppe at gøre, som vi ikke har haft mulighed for at give behandling, og nu får vi pludselig en behandling, som forhåbentlig kan holde sygdomme i ro gennem længere tid,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
Personer med ekstremt sjælden mave-tarm-tumor får endelig adgang til behandling
Medicinrådet har netop anbefalet Ayvakyt (avapritinib) til behandling af patienter med inoperabel eller metastatisk gastrointestinal stromal tumor (GIST) med den sjældne PDGFRA-D842V-mutation. De har indtil nu har haft en meget dårlig prognose og ingen standardbehandlinger.
”Det er fantastisk, vi er meget glade. Vi har med en patientgruppe at gøre, som vi ikke har haft mulighed for at give behandling, og nu får vi pludselig en behandling, som forhåbentlig kan holde sygdomme i ro gennem længere tid,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen, læge og klinisk lektor på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital.
”Det er rart at se, at Medicinrådet har taget med i overvejelserne, at det er en meget sjælden sygdom uden behandlingsmuligheder, og at vi får adgang til behandlingen, selvom den er dyr,” fortsætter hun.
Én hvert andet år
Ninna Aggerholm-Pedersen har beskæftiget sig med GIST i mange år og set en positiv udvikling for en stor del af patienterne, efter at tyrosinkinasehæmmeren (TKI’en) imatinib kom på markedet.
”Da jeg startede som onkolog, lavede jeg en opgørelse over, hvordan det gik patienter med GIST. Dengang levede de måske mediant 18 måneder, fra de fik diagnosen. Så kom imatinib, og fra at have været rigtig dårlige kunne patienterne pludselig vende tilbage til arbejdet og holde sygdommen i ro i lang tid. Men der var en lille andel af patienterne, som ikke havde gavn af TKI’er, og man fandt ud af, at de havde en speciel genetisk variation, som resulterede i, at hverken kemoterapi eller TKI’er havde nogen effekt.”
Der er tale om den såkaldte PDGFRA-D842V-mutation, som er ekstremt sjælden. I Danmark diagnosticeres kun cirka én patient hver andet år. Det er disse patienter, som nu får adgang til det målrettede lægemiddel avapritinib.
Flere års overlevelse
Avapritinib blev i 2020 godkendt af EMA og FDA til patienter med ikke-operabel eller metastatisk GIST med PDGFRA-D842V-mutation, og selvom behandlingen ikke har været anbefalet i Danmark, har lægerne i nogle tilfælde fået lov til at give præparatet efter en ansøgning til regionernes regionale lægemiddelkomitéer. Ninna Aggerholm-Pedersen fortæller, at de danske erfaringer med avapritinib er sparsomme, men meget lovende med flere års overlevelse. Derudover kan hun nu tilbyde lægemidlet til patienter, som venter på at få effektiv behandling.
”Med anbefalingen kan vi forhåbentlig opnå en noget længere overlevelse for disse patienter, men det er vanskeligt at sætte tal på ud fra de sparsomme data, vi har,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
Responsrate på 91 procent
Medicinrådets anbefaling kommer på baggrund af data fra fase I-studiet NAVIGATOR, der inkluderede i alt 250 patienter med GIST, hvoraf 56 havde dokumenteret PDGFRA-D842V-mutation. NAVIGATOR undersøgte sikkerheden af avapritinib i forskellige doser og derefter respons ved 400 mg, som var den maksimale tolerable dosis.
I studiet var den mediane overlevelse ikke nået i populationen af PDGFRA-D842V-muterede efter en median opfølgning på cirka 36 måneder. Overlevelsesraterne efter 24 og 36 måneder var henholdsvis cirka 75 procent og cirka 66 procent. Median PFS var 29,2 måneder, og responsraten var 91 procent. 13 procent af patienterne opnåede komplet respons.
Da der ikke var en kontrolarm i NAVIGATOR-studiet, har man sammenlignet med et retrospektivt studie med data fra 22 patienter med PDGFRA-D842V-mutation, hvoraf 19 havde modtaget imatinib, der som bekendt ikke har effekt hos disse patienter.
Sammenligningen viser, at patienter behandlet med avapritinib havde en overlevelsesrate efter to år på cirka 75 procent mod 63 procent for patienter behandlet med imatinib. Median PFS var 29 måneder versus 3,4 måneder.
Mange og alvorlige bivirkninger
Medicinrådet vurderer på baggrund af den indsendte data, at ”avapritinib kan få tumorerne til at skrumpe hos de fleste patienter og potentielt forlænge deres levetid. Dokumentationen for effekten på overlevelsen er dog meget spinkel, fordi lægemidlets effekt alene er undersøgt i et studie med 56 patienter, der ikke indeholdt en kontrolgruppe.”
Rådet skriver videre, at avapritinib er forbundet med mange og alvorlige bivirkninger, og at næsten halvdelen oplever bevidsthedsforstyrrelser, som dog i de fleste tilfælde forsvinder, hvis patienten stopper med behandlingen. Derudover får en lille del af patienterne alvorlige blødninger i hjernen.
”Det er rigtigt, at der er en del toksicitet forbundet med behandlingen. Når vi har givet behandlingen off-label, har vi holdt pause ved toksicitet og genoptaget behandlingen, når toksiciteten er forsvundet, og det har haft rigtig god effekt. Dette på trods af dårlig almen tilstand før opstart af behandling med avapritinib,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
Avapritinibs markedsføringstilladelse er betinget af, at producenten Blueprint Medicines udfører et observationelt studie af minimum to års varighed af nydiagnosticerede patienter med PDGFRA-D842V. Den endelig rapport skal indsendes i december 2027. Studiet skal følge op på, om effekten og bivirkningerne er som forventet, og Medicinrådet vil, når rapporten foreligger, tage stilling til, om anbefalingen stadig skal gælde.