Professor i psykiatri: Immunforsvaret kan spille en større rolle i psykiatrien, end vi hidtil har troet

Ny forskning viser, at immunologiske mekanismer kan være tæt forbundet med psykiatriske lidelser og kognitive problemer. Ifølge professor i psykiatri Michael Eriksen Benros kan en bedre forståelse af sammenhængen mellem immunforsvaret og hjernen føre til nye behandlingsmuligheder.

”Der er brug for mere forskning i sammenhængen mellem immunologiske sygdomme, kognitive problemer og psykiatriske lidelser. Gerne på tværs af forskellige lidelser. For på den måde kan vi finde ud af hvilke immunmodulerende behandlinger, der er gavnlige for patienter med kognitive problemer – og på sigt kan vi måske også finde nogle behandlinger, der kan forebygge problemerne.”

Sådan lyder det fra Michael Eriksen Benros - professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København – der forsker i sammenhængen mellem inflammatoriske reaktioner og psykiske sygdomme.

”Når det drejer sig om sammenhængen mellem neuroimmunologiske sygdomme og kognition, er det et nyere felt. For før 1990’erne troede man, at hjernen var et fuldstændigt lukket system uden immunologisk aktivitet, helt beskyttet af blod-hjerne-barrieren. Nu ved vi både, at immunkomponenter kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren, og at der også findes immunceller inde i hjernen, som kan påvirke hjernens funktion,” siger Michael Eriksen Benros.

Neuroimmunologiske sygdomme forværrer kognition

Den nuværende viden på området er voksende, men stadig begrænset. Et nyt review-studie publiceret i Current Opinion in Psychiatry har gennemgået et udvalg af den videnskabelige litteratur omkring sammenhængen mellem på den ene side neuroimmunologiske sygdomme som blandt andet multipel sclerose (MS), systemisk lupus erythematosus (SLE) og autoimmun encefalitis - og på den anden side kognitiv forværring.

Resultaterne fra studiet viser, at patienterne med MS – ud over de klassiske symptomer med funktionsnedsættelse – også oplever kognitiv forværring i form af problemer med processering af information, koncentration og hukommelse. For patienter med attakvis sclerose drejer det sig om 32,5 procent, og for patienter med progressiv sclerose er 70 procent ramt af kognitive problemer.

Studiet viser også en høj grad af kognitiv forværring hos patienter med forskellige typer af aktiv autoimmun encefalitis, fordi antistoffer krydsreagerer med hjernevæv. De kognitive forringelser giver sig udtryk i problemer med hukommelse, koncentration og tale og genvindes ikke nødvendigvis, selv om den autoimmune sygdom bliver behandlet. Samtidig har autoimmun encefalitis vist sig at være en vigtig faktor i udviklingen af hurtigt fremadskridende autoimmun demens.

”Studiet viser, at der sker en væsentlig kognitiv forringelse for patienter med neuroimmunologiske sygdomme. Ved mange af sygdommene er det omkring 30 procent af patienterne, der har kognitiv dysfunktion. Studiet har nogle mangler, men resultaterne passer med det billede, vi kender i forvejen og bekræfter, at det er et hyppigt forekommende problem,” siger Michael Eriksen Benros, der er professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København.

”Årsagerne bag kan blandt andet være en generel inflammation i kroppen, der kan påvirke hjernen. Men det kan også være neuroinflammation i selve hjernen eller autoimmune lidelser, hvor nogle antistoffer kan reagere mod hjernen.”

Danske studier bekræfter fund

Fra sin egen forskning ved Michael Eriksen Benros desuden, at der er en sammenhæng mellem neuroinflammatoriske sygdomme og psykiske sygdomme. Blandt andet har han undersøgt inflammationsmarkører i rygmarvsvæsken hos patienter, der er debuteret med første episode af depression og psykose. Her viste resultaterne publiceret i 2022 et forhøjet niveau af neuroinflammatoriske biomarkører i rygmarvsmæsken både hos patienter med depression og psykose i forhold til baggrundsbefolkningen. Gruppen med psykose havde også en større gennemtrængeligheden af blod-hjerne barrieren.

”Vi er nu gået videre med en større gruppe af patienter og er ved at kigge på hvilke celletyper og hvilke mekanismer, der er involveret i neuroinflammationen. Hvis T-cellerne for eksempel viser sig at være involveret hos subgrupper af patienter med psykiatriske lidelser, findes der allerede nogle T-celleterapier i dag, der kan bruges,” siger han.

Dexamethason hjælper måske på depression

Michael Eriksen Benros og hans forskergruppe har allerede i 2019 publiceret en meta-analyse, der kiggede på alle artikler, som havde undersøgt effekten af forskellige immunmodulerende lægemidler til patienter med depression – og de har også lavet lignende studier inden for psykose.

”Resultaterne viste en moderat effekt på særlig depression – især af lægemidlet dexamathason, som i dag bruges til behandling af autoimmune sygdomme som astma og gigt. Men der mangler stadig større og velgennemførte studier inden for området. Derfor er vi nu gået i gang med et fase 3-studie af effekten af dexamethason som supplerende behandling af moderat til svær depression,” siger Michael Eriksen Benros.

Det nye studie er et stort randomiseret placebokontrolleret studie, der undersøger effekten af at give dexamethason som en supplementsbehandling til patienter med depression. Studiet – som også kaldes Dexa-Psych – inkluderer i øjeblikket patienter, og resultaterne herfra forventes at blive offentliggjort i slutningen af 2026.