Skip to main content

Psykiatrisk Tidsskrift

Overlæge: Nu har vi en god ramme for at behandle ADHD

Simon Hjerrild

På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver at få dem implementeret, siger overlæge Simon Hjerrild.

De seneste år er der blevet udarbejdet forskellige redskaber, der på hver deres måde skal hjælpe psykiatere, som arbejder med ADHD: Medicinrådet offentliggjorde kort før jul en ny behandlingsvejledning om medicinsk behandling af ADHD. I efteråret 2025 præsenterede Sundhedsstyrelsen en national klinisk anbefaling (NKA) om ikke-medicinsk behandling af voksne med ADHD. Og i 2023 og 2025 udarbejdede Dansk Multidisciplinære Psykiatri Gruppe (DMPG) tre retningslinjer for udredning af ADHD hos henholdsvis både børn, unge og voksne.

”Retningslinjerne har givet os bedre forudsætninger for at lave en mere ensartet behandling af ADHD, så patienterne møder samme kvalitet i udredningen og behandlingen uanset i hvilken sektor eller hos hvilken psykiater, de bliver behandlet. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver nu at få vejledningerne implementeret,” siger Simon Hjerrild, der er overlæge i ADHD-teamet i Psykiatrien i Region Nordjylland.

Positive effekter hos børn

I rækken af vejledninger og retningslinjer er der senest blevet offentliggjort en behandlingsvejledning fra Medicinrådet om medicinsk behandling af ADHD. Vejledningen bygger på de seneste ti års evidens på området, hvilket omfatter mere end 100 studier – heraf 55 studier, der vurderer langtidseffekterne. Stærkest er evidensen for, at ADHD-lægemidler har positive effekter på børn og unge på kort sigt. Her tyder resultaterne på, at medicinsk behandling har effekt på børns skolegang, og at den muligvis også kan reducere risikoen for ulykker hos både børn og voksne.  

”Medicinrådets vejledning bygger videre på de tidligere anbefalinger fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, red.), men nu står vi på et mere sikkert grundlag, fordi de seneste ti års evidens er gennemgået. Der er blandt andet kommet mere med omkring kombinationsterapi og behandling af gravide, hvilket er kærkomment. Så det er også et opgør med det ekstreme forsigtighedsprincip, at man ikke må få medicin, hvis man er gravid,” siger Simon Hjerrild.

Klinisk erfaring er bedre

På børne- og ungeområdet er overlæge Shelagh Powell fra Aarhus Universitetshospital ikke overrasket over, at Medicinrådets vejledning har vist god korttidseffekt af ADHD-medicin til børn og unge, for der publiceret mange studier, som viser en effekt på kernesymptomerne. Men hun kunne godt ønske sig flere studier, der kunne dokumentere en langtidseffekt af medicinen.

”Evidensen i vejledningen stemmer ikke helt overens med, at vi i den kliniske hverdag oplever en væsentligt bedre langtidseffekt på børnenes trivsel, end studierne kan vise. Det er lidt nedslående at få fremvist, at der ikke er mere hardcore evidens for langtidseffekterne, når vi i den kliniske hverdag ret udtalt oplever at kunne hjælpe nogle børn og familier,” siger Shelagh Powell, der er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, og næstformand for Medicinrådets fagudvalg vedr. ADHD hos børn og voksne.

”Det er svært at lave studier, der viser, at ADHD-medicin virker på børnenes trivsel og deres funktionsniveau på lang sigt, for det er vanskeligt at blive ved med at følge børnene både medicinsk og i forhold til de non-farmakologiske tiltag, som typisk foregår i skoleregi.”

Shelagh Powell mener, at man i mangel af gode studier må kigge på de internationale kliniske erfaringer. Her er der gode kliniske erfaringer med ADHD-medicin til børn og unge – både korttidseffekter og langtidseffekter.

”Der er en solid international ekspertkonsensus, der beror på mange års kliniske erfaringer og som afspejler sig ret enslydende i internationale retningslinjer på området,” siger hun.

Nødvendigt med langtidsstudier

På voksenområdet finder Medicinrådets vejledning heller ikke solid evidens for langtidseffekten af medicinsk behandling af ADHD. Og det er også et problem, mener Pelle Lau Ishøy, der er formand for Medicinrådets fagudvalg vedr. ADHD hos børn og voksne.

”Det er nødvendigt at kende langtidseffekterne, for nogle voksne patienter får livslang behandling eller gentagne behandlinger i perioder med opblussen af symptomer,” siger Pelle Lau Ishøy, der til daglig overlæge og klinisk lektor i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup.

”Vi har også brug for at kunne sammenligne langtidseffekten af medicin med langtidseffekten af ingen behandling. For det kan godt være, at ADHD-medicin har negative langtidseffekter, men et langt liv uden behandling kan have ligeledes have negative konsekvenser i form af stress, depression, diverse afhængigheder, marginalisering fra arbejdsmarkedet og meget mere. Og som klinikere prøver vi hele tiden at finde den rigtige balance i behandlingen.”

 

Fakta om ny ADHD-behandlingsvejledning

Medicinrådet offentliggjorde i december 2025 en ny behandlingsvejledning for medicinsk behandling af børn og unge med ADHD. Vejledningen erstatter en tidligere vejledning fra 2017 udarbejdet af RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin).

Børn under 6 år

  • ADHD-medicin bør ikke anvendes til børn under 4 år.
  • Hos børn i alderen 4–5 år bør medicinsk behandling kun anvendes efter nøje overvejelse og på en afdeling med godkendt specialefunktion, hvis pædagogiske indsatser og forældretræning ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Børn og unge 6–17 år

  • ADHD-medicin kan anvendes som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag hos børn og unge med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske tiltag har haft utilstrækkelig effekt.

Voksne

  • Medicinsk behandling kan overvejes hos voksne med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse inden for flere livsområder.
  • Behandlingen bør suppleres med ikke-farmakologiske tiltag som psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser.

ADHD-medicin omfatter lægemidler med centralstimulerende effekt (methylphenidat, dexamfetamin og lisdexamfetamin) samt atomoxetin og guanfacin, som har en anden virkningsmekanisme.

Antallet af børn og voksne med ADHD kendes ikke, men frem til december 2025 havde omkring 153.000 danskere indløst en recept på ADHD-medicin i løbet af 2025.

Kilde: Medicinrådet