Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

De kreative evner hos folk med ADHD kan udnyttes langt bedre

Mentalt syge er ofte meget kreative. Og de mest kreative er dem med ADHD. De har en stærk drivkraft, når de er motiverede for en opgave, og er desuden impulsive, risikovillige og klar til at kaste sig ud i ukendt terræn. Derfor vil det give god mening at integrere dem langt mere på arbejdsmarkedet.

Det mener Simon Kyaga, overlæge i psykiatri og forsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm, der sammen med docent Peter Hagström fra Handelshögskolan i Stockholm, som de første i verden, har undersøgt koblingen mellem ADHD, autisme og kreativitet - og fundet en overrepræsentation af psykiske lidelser blandt kreative personer og deres pårørende. De konkluderer, at samfundet – og ikke mindst erhvervslivet – i langt højere grad bør anerkende de specielle evner, som disse mennesker har, og værdsætte, at de kan bidrage positivt til både virksomheder og samfund.

Et særlig markant resultat af deres studie er, at mennesker med ADHD nok er fyldt med gode ideer, men til gengæld har meget svært ved at komme ud over rampen med dem.

”Mennesker med ADHD mangler evnen til at kunne regulere opmærksomhed. Og koblet med deres impulsivitet gør det dem dårlige til at fokusere. Så måden at bruge dem på i erhvervslivet er at teame dem op med mennesker, der er gode til at føre ideer ud i livet,” understreger Simon Kyaga, som præsenterede sit studie på ADHD-foreningens årlige konference i september.

Et stort lederpotentiale

Forskerne mener, at samfundet i dag går glip af et stort potentiale for kreativitet og entreprenørskab, fordi der er en tendens til at sortere de mentalt syge fra tidligt i livet, typisk allerede i skolen eller når de skal ud og søge arbejde. De rammes af fordomme og holdes udenfor.

”Tendensen er, at vi i arbejdsstyrken ser stadig mere homogenitet, og at vi generelt er intolerante i forhold til ud-af-boksen opførsel. Men mennesker med ADHD kan gøre gavn overalt. For der er jo brug for innovative mennesker i alle erhvervsgrene,” påpeger forskeren, der også ser stort lederpotentiale hos mange med ADHD.

Udover store, kendte kunstnere, som gennem tiderne har haft forskellige former for psykiske lidelser, har senest opfinderen Nikola Tesla og Virgin-stifteren Richard Branson fortalt åbent om deres ADHD.

Med deres åbenhed og de nye forskningsresultater håber Simon Kyaga at være med til at slå sprækker i det normales rammer, som han synes, er blevet alt for snævre. Og måske kan det danne et modbillede til målstyring og alle de andre former for systemer, der hæmmer det musiske og det almindeligt menneskelige i vores systematiserede dagligdag, siger han.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift