Søvnekspert om stribevis af udfordringer: Vi er lagt ned og må starte helt forfra

Først covid-19, siden en sygeplejerskekonflikt og for at toppe udfordringerne fejlmelding af de CPAP-maskiner fra Philips, der benyttes af 35.000 danskere med søvnapnø, samt en generel global varemangel, der har sinket andre leverandører.

Godt halvandet år med meget store udfordringer har presset diagnostik, behandling og opfølgning på de hospitalsafdelinger, der behandler patienter med søvnapnø. Ventelisterne vokser, og det kan vare længe, inden indsatsen atter er på omgangshøjde med behovet.

Medicinsk Tidsskrift har talt med Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Søvnmedicin om, hvordan afdelinger tackler de mange udfordringer.

Afdelingslæge på Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital, og næstformand i Dansk Selskab for Søvnmedicin, Rune Frandsen, tegner her sit billede af situationen.

Hvad har covid-19 generelt betydet for afdelingerne?

Vores afdeling har været lagt ned, og de praktiserende øre-næse-hals-læger er også pressede. Vi har haft lukkede sengeafsnit i godt halvandet år, og der er i hundredevis af patienter, vi ikke har kunnet udrede og behandle. En del har vi konverteret til ambulant behandling. Det er ikke optimalt og betyder, at en del ting må gentages. Det kan gå i forhold til de mest simple søvnapnøer, men de mere komplicerede skal jo indlægges.

En sygeplejerskekonflikt i kølvandet på covid-19, hvad har det betydet?

I kølvandet på covid-19 kom sygeplejerskekonflikten, og lige oveni opstod der store problemer med CPAP-maskiner fra Philips, som er vores hovedleverandør. På grund af disse helt særlige udfordringer, blev de sygeplejersker, der er ansat her, fritaget fra strejken. Men de er frustrerede, både fordi de under Corona ikke varetager faglige funktioner inden for et speciale, de havde valgt, og fordi de generelt er pressede. De har følt sig nedprioriteret og ikke værdsatte fra den politiske ledelse, og vi har også mistet superkvalificeret personale, der har sagt op.

Hvad har været de største udfordringer for personalet?

Der har været mange udfordringer både på grund af virus, konflikt og problemer med apparatur. En af de største udfordringer, er at leveringen af CPAP-apparater trækker ud. Planerne ændres konstant, og vi har ikke kunnet informere patienterne ordentligt. Det går i høj grad ud over de sygeplejersker, der taler med patienterne, fordi folk kan blive ubehagelige, når de er pressede, og vi har personale, der går ned med stress på den konto.

Hvad har været de største udfordringer for patienterne?

Patienterne er udfordret på mange måder. Hele situationen betyder, at der mangler systematik i diagnosticeringen og ressourcer til at indlægge dem, der reelt har behov for det. Vi kan ikke lave den nødvendige opfølgning eller give dem en forklaring, når de ikke kan få et apparat, fordi vi ikke aner, hvornår vi har nogen.

Hvad betød det fejlmelding af C-PAP-maskiner fra Philips oveni de andre udfordringer?

Vi er som sagt blevet meget hårdt ramt af problemerne med Philips CPAP-maskiner, fordi vi udelukkende bruger dem. Vi mangler mange apparater både i København men også i hele Danmark. Konkurrenterne er også ramt af de globale supplychain-problemer, så vi kan ikke bare finde alternativer. Det mest frustrerende både for os og patienterne er, at vi ikke aner, hvornår problemerne kan blive løst.

Hvad med opfølgning?

Vi har tidligere organiseret start af behandling af apnøpatienter i grupper på otte-10. Det må vi efter covid-19-udbruddet ikke længere, og vi har ikke kapacitet til at starte så mange. Dertil kommer, at vi heller ikke har de nødvendige apparater.

Vi har derfor svært ved at lave de vanlige kontroller, og de stabile patienter har efterhånden gået længe, siden vi har været i kontakt med dem. 

Hvilke konsekvenser vil de forskellige udfordringer få for patienterne på den lange bane?

Ventelisterne er lange, og de bliver svære at indhente. Jeg tænker, vi bliver nødt til at vende bunken, starte forfra med nye lægesamtaler, ny instruktion etc. Vi kan ikke forvente, at der tilføres flere ressourcer til området lige foreløbigt. Heldigvis er der mere og mere fokus på søvnmedicinske sygdomme, og de forskellige dele af sundhedsvæsnet bliver stadigt mere opmærksomme på søvnapnø.

Hvilke konsekvenser er der for det tværfaglige samarbejde?

De mange udfordringer har virkelig sat fokus på behovet for struktur, tværfaglighed og fælles guidelines. En fremtidig løsning kan blive, at de lettere patienter flyttes ud til speciallægepraksis. I den forbindelse er det vigtigt, at vi ikke begrænser os til øre-næse-halslægerne, men også inddrager og opkvalificerer f.eks. kardiologer og lungemedicinere, hvor apnøer også spiller en vigtig rolle. Der er brug for mere fleksibilitet, og arbejdet kan f.eks. organiseres i regionale søvnklinikker, som man med succes gør det i andre europæiske lande som Tyskland og England.

Har der været en læring, f.eks. med henblik på organisering af arbejdet, man kan bruge fremover?

Allerede inden virusudbruddet, havde vi taget telemedicin i brug. Den del af kommunikationen speedede vi op, og det har betydet meget for mange patienter. Det løser de tidligere problemer med SD-kort, som skulle med Post Danmark. Vi kan dog kun få telemedicin, når vi skifter til nye maskiner, og det er jo lidt op ad bakke for tiden. Så der er mange hurdler, og selvom telemedicin har vist sig at hjælpe, er erfaringen dog også, at vi uden fysisk fremmøde og opfølgning taber de tungeste, som også oftest har det største behov.