Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

PLO positive over for kvalitetsklynger: De styrker fagligheden i almen praksis

Mireille Lacroix

Kvalitetsklynger på tværs af de alment praktiserende læger danner ifølge VIVE grundlag for nyttige erfaringsudvekslinger. Det er muligt, at arbejdet med kvalitetsklyngerne også kan bidrage med viden, der kan bæres ind i sundhedsklyngerne, vurderer PLO-næstformand Mireille Lacroix.

I den ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) roser mange praktiserende læger arbejdet i landets kvalitetsklynger.

Lægerne peger blandt andet på, at kvalitetsklyngerne giver mulighed for fælles erfaringsudveksling, der kan give inspiration til nye arbejdsgange. Klyngerne gør det også muligt for lægerne at få indsigt i data på tværs af deres praksis.

Næstformand i PLO, Mireille Lacroix, har i den klynge, hun er tilknyttet, arbejdet med ordination af smertestillende midler og antibiotika.

”Vi ser på hinandens data og diskuterer i grupper, hvad der gør forskellen. Til sidst samles der op ,og gode råd og redskaber, der er dukket op, deler vi med hinanden. Vi finder ud af, om vi har brug for yderligere viden, som klyngekoordinatoren så formidler videre,” forklarer Mireille Lacroix, der har praksis i Stenstrup på Fyn.

I næstformandens kvalitetsklynge har man også gennemgået den nye overenskomst for at finde ud af, hvordan man som praktiserende læge går i gang med aftalen om sundhedstjek på bosteder og af psykisk syge, tilføjer hun.

En kvalitetsklynge er defineret som et professionelt fællesskab af praktiserende læger inden for et geografisk område. I dag er der i alt etableret 114 klynger med - i gennemsnit - deltagelse af 29 praktiserende læger og ca. 48.000 borgere.

Kan muligvis bæres ind i sundhedsklyngerne

Næstformanden er ikke afvisende over for, at arbejdet i kvalitetsklyngerne også kan løfte de kommende 21 sundhedsklynger, som er en del af sundhedsreformen, og som skal organiseres omkring akuthospitalerne.

”Arbejdet i kvalitetsklyngerne kan bidrage til at rejse spørgsmål og finde løsninger, som kan bringes ind i sundhedsklyngerne,” vurderer Mireille Lacroix. ”Indtil videre er der jo mest tale om intern kvalitetssikring, men hvad gør klyngerne, hvis de opdager, at der er et generelt problem med samarbejdet eller områder, hvor det kan gøres bedre? Der kunne man håbe, at kvalitetsklyngerne kan bidrage med viden, der kan bæres ind i sundhedsklyngerne. Men det er stadig hypotetisk,” understreger næstformanden.

Kvalitetsklyngerne indgår som en del af et program for kvalitetsudvikling, der blev defineret med overenskomsten mellem Danske Regioner og PLO i 2018. PLO-formand Jørgen Skadborg glæder sig over tonerne i VIVE-rapporten:

”Jeg havde glædet mig til at læse rapporten, der heldigvis konkluderer det, som jeg havde håbet, nemlig at kvalitetsklyngerne er et godt forum for erfaringsudveksling mellem de praktiserende læger. Vi er derfor også fortsat glade for modellen, fordi den motiverer lægerne til at udvikle på deres eksisterende kvalitet, og derfor kommer klyngerne løbende borgere over hele landet til gavn,” siger Jørgen Skadborg.

Danske Regioner lover at fortsætte med at supportere kvalitetsklyngerne mest muligt:

”Det er meget tilfredsstillende, at rapporten viser, at de målsætninger, vi havde med kvalitetsmodellen, sådan set ser ud til at være opnået; stort set alle læger arbejder med kvalitet via deltagelse i kvalitetsklyngerne. Vi skal fortsat have fokus på at understøtte klyngerne og klyngekoordinatorerne bl.a. med henblik på inspiration og støtte til forskellige måder at tilrettelægge klyngearbejdet på,” siger formand for løn og praksisudvalget i Danske Regioner, Heino Knudsen, der også er regionsrådsformand i Region Sjælland.