Praksislæger mistrives: Det er en ret dramatisk og bekymrende udvikling
I mange år er det kun gået én vej med antallet af udbrændte praktiserende læger: Opad. Det kan Anette Fischer Pedersen – psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet – om nogen snakke med om. Siden 2004 har forskningsenheden nemlig undersøgt trivslen blandt praktiserende læger.
Tallene taler deres tydelige sprog: I 2004 var 24,1 procent af de praktiserende læger moderat udbrændte, og det tal er blevet fordoblet til 48,2 procent i 2023. Samme tendens ses for alvorlig udbrændthed: 2,8 procent af lægerne var alvorligt udbrændte i 2004, og det tal var i 2023 steget til 14,3 procent.
”Det er en ret dramatisk og bekymrende udvikling. Forklaringen skal først og fremmest findes i det øgede arbejdspres i almen praksis. Der er i dag færre sengepladser på hospitalerne, patienterne har færre indlæggelsesdage, mere laves ambulant, og så skal den praktiserende læge tage over, hvor hospitalerne slipper,” siger Anette Fischer Pedersen og fortæller, at i deres undersøgelsesperiode har antallet af praktiserende læger været stabilt på omkring 3.500, mens antallet af hospitalslæger er steget fra 10.000 til 18.000.
”Hospitalerne producerer mere, og det skal almen praksis tage over på, hvilket skaber øget pres. Samtidig er der blevet flere ældre med flere sygdomme, som skal have flere konsultationer, og lægerne er blevet mere tilgængelige gennem for eksempel e-mail-konsultationer.”
Sværest midt i livet
Ser man på den seneste rapport fra 2023, som er offentliggjort i år, er der nogle karakteristika for de udbrændte læger, som går igen. Blandt andet er der for første gang en ret tydelig sammenhæng mellem at være læge i områder med lægemangel og risikoen for at være udbrændt.
”Det ser værst ud i Region Sjælland og Region Nordjylland, og det stemmer overens med, at lægemanglen og sygeligheden er størst i de to områder. Generelt er læger med flest multisyge og socialt udsatte patienter også i større risiko for at blive udbrændte,” siger Anette Fischer Pedersen. Flest kvinder er moderat udbrændte, hvorimod flest mænd er svært udbrændte. Og ser man på lægernes alder, så er det læger midt i livet – gruppen mellem 45 og 54 år – der er hårdest ramt.
”Det kan måske skyldes, at midtergruppen har været i gang som praktiserende læger et stykke tid, og efterhånden har de opdaget, at de har svært ved at leve op til deres egne idealer, hvilket kan føre til mistrivsel. Den yngre gruppe er relativt nystartede som praktiserende læger og stadig ret idealistiske. Hvorimod den ældre gruppe måske har mere overskud, fordi de har set de fleste ting før og ikke længere er så pressede på hjemmefronten.”
Karrierevej er vigtig
Når Anette Fischer Pedersen kigger ud i fremtiden, bliver hun ikke mere positivt stemt. For rent demografisk ser vi ind i en fremtid med flere ældre og dermed også flere syge, som får brug for deres praktiserende læge.
”Jeg mener, at man bliver nødt til at lave en omstrukturering, der tager højde for områderne med lægemangel og mange komplekse patienter. For tallene peger på, at det er læger i de områder, der er mest udsatte for udbrændthed. Det kunne for eksempel udmøntes i et honorarsystem, som tilgodeser læger med mange multisyge patienter,” siger Anette Fischer Pedersen. Hun interesserer sig også for den gruppe af læger, der er ansat i en almen praksis, men ikke er ejere eller medejere af en klinik. Det er læger uden et ydernummer, og de er stort set ikke med i undersøgelserne af praktiserende lægers mistrivsel. Ifølge en rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) er det ikke alle speciallæger i almen medicin, som finder den traditionelle model for almen praksis attraktiv, hvor speciallæger køber og praktiserer i egen praksis.
”Den gruppe udgør en minoritet, men opgørelser viser, at den er i vækst. Så det er vigtigt, at de kan se en attraktiv karrierevej i almen praksis, så de ikke forlader specialet.”
Øje for det hele menneske
I 2002 vedtog Folketinget, at antallet af praktiserende læger skal øges fra cirka 3.500 i dag til 5.000 i 2035. Men det kan blive en udfordring, hvis specialet har fået ry for være præget af dårlig trivsel.
”Vi skal helst ikke bidrage til at skræmme flere væk fra specialet med vores undersøgelser. Og man skal også huske, at halvdelen af de praktiserende læger trives og har høj jobtilfredshed. Der er mange, der rigtig godt kan lide at have opgaven med at være tovholder i sundhedsvæsenet og have øje for det hele menneske. Det skal vi give dem gode betingelser for – uanset hvor i landet, de arbejder og hvor syge deres patienter er.”
Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til praktiserende læger i april 2024.