Praktiserende læger bekymrede over regioners overtagelse af akutsygeplejerskerne

Med den nye sundhedsreform lægger regeringen op til en flytning af akutte sygeplejeteams fra kommunerne til regionerne. Men de nuværende kommunale akutsygeplejersker er guld værd, mener flere praktiserende læger, og derfor er de bekymrede for, at en hjemtagelse fra regionernes side vil medføre en forringelse for patienterne.

Kommunerne slap muligvis billigt og undgik ydmygelse i det forslag til en sundhedsreform, der blev foreslået af regeringen 18. september.

Ikke desto mindre er der en række kommunale opgaver, der overgår til regionerne, hvis det nye udspil bliver vedtaget.

Hvad akutsygeplejerskerne angår, bliver de foreslået lagt under regionerne især af hensyn til de mindste kommuner.

”Vi har brug for, at der kan leveres døgnsygepleje i hele Danmark. I dag har vi 58 kommuner med under 50.000 indbyggere, og rigtigt mange af dem har ikke ressourcer, kompetencer, faglighed og bæredygtighed, heller ikke økonomisk, til at levere døgndækket akutsygepleje,” sagde sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (Venstre) til pressemødet i statsministeriet. 

Udmeldingen vækker dog bekymring blandt praktiserende læger, der er glade for de nuværende kommunale akutsygeplejersker. Akutteamet består af sygeplejersker med specialiserede kompetencer, som i patientens eget hjem kan vurdere patientens tilstand og opstarte behandling i samråd med familielægen. De bistår eksempelvis med at tage prøver, ilt- og smertebehandling og anlæggelse af kateter og sonder.

PLO-lokalformand: fejlslagent forslag

Birgitte Ries Møller er praktiserende læge i Odense og formand for PLO-Syd.

Hun udtaler sig i kritiske vendinger om regeringens tanker omkring en flytning af opgaven.

”Akutsygeplejerskerne er et godt tilbud. Når storebror, altså regionen, overtager, bliver det altid til noget andet, det ved vi af erfaring. Og vi ved også, at sygehusene har det med at sluge alle ressourcerne, når de kan komme til det.”

Hun fortsætter:

”Akutsygeplejersken kan være der på stedet for patienten, sådan at vi kan holde patienten hjemme og undgå indlæggelser. Alle er glade for dem, både de syge, de pårørende og os læger. Og jeg er som praktiserende læge tryg ved, at mine patienter får en god behandling hos akutsygeplejerskerne.”

Samarbejdet fungerer godt, blandt andet fordi akutsygeplejerskerne har adgang til kommunens journaldata om borgerne, mener Birgitte Ries Møller – og fordi der er fælles fodslag:

”Mine KOL-patienter bliver set derhjemme af akutsygeplejersken, og de kommunale medarbejdere kender patienten såvel som lægerne og sygeplejersker i min klinik. Det er et fejlslagent forslag at overføre denne opgave til en paramediciner fra hospitalet, der ikke vil have samme kendskab til patienten og os andre i primærsektoren”.

Hvad skete der med den nære sundhed? 

Også hovedstadens PLO-formand Peder Reistad, der er praktiserende læge i Kokkedal, er betænkelig ved omlægningen:

”Det her skal være en reform, hvor vi gør tingene nært. Men her vil man flytte en funktion længere væk fra borgerne. Det er logisk svært at forstå. Kommunerne har brugt meget tid på at opbygge kommunale akutfunktioner, og i Region Hovedstaden har vi en dugfrisk samarbejdsaftale. Vi tror ikke på, at det bliver bedre af en centralisering. Regionerne er og bliver hospitalsfokuserede. Vil de kunne vende blikket udad i denne sammenhæng? VI forholder os skeptisk afventende.”

For Peder Reistad at se bunder tankerne om flytningen i den drøm om kædeansvar, der blev introduceret i Sundhedsstrukturkommissionen, og som han tillægger Søren Skou, tidligere administrerende direktør hos Mærsk:

”Alle er blevet så benovede over tanken om kædeansvar, men sundhedsvæsnet er og bliver ikke nogen containervirksomhed. Kædeansvar i den form kan bare ikke lade sig gøre, når flere myndigheder skal samarbejde,” siger Peder Reistad.

Babyen ryger ud med badevandet

Birgitte Ries Møller køber heller ikke argumentet fra Sophie Løhde om, at en regionalisering er nødvendig af hensyn til de mindste kommuner, som har svært ved at sammensætte et tilstrækkeligt tilbud.

”Man skal ikke smide babyen ud med badevandet. Når man laver nye sundhedsråd, bør de kunne løse opgaven omkring, hvordan man på tværs af kommunegrænser kan løse opgaven for de mindste kommuner. Det er vel netop grunden til, at man laver denne type sundhedsråd.”

Hun forstår godt, at Sophie Løhde ønsker at gøre noget for de mindste kommuner, men svaret er for PLO-lokalformanden ikke at afvikle en god løsning, i stedet skal man bygge videre og videreudvikle i de dele af landet, hvor den giver problemer.

”Jeg synes kun, at man skal oprette regionale teams, hvor manglen er der. Giv os andre lov til at beholde nogle kolleger, som vi er glade for i det daglige arbejde med patienterne. For det er dem, patienterne, den her ændring vil komme til at gå ud over.”

Peder Reistad tilføjer, at man har taget højde for de udfordrede kommuner i de kvalitetstandarder, der er lavet hos Sundhedsstyrelsen. Rapporten ’Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner’ blev opdateret af Sundhedsstyrelsen i 2023.

”Vi har lavet nogle standarder, som er klare, og ellers skal der etableres et samarbejde med nabokommunerne. Og jeg har tillid til, at de enkelte kommuner godt kan løfte den opgave”.

Også KL advarer om flytningen af akut-opgaven:

”Det er svært at se, at man kan skille de ting ad i praksis. Hvis den kommunale hjemmesygeplejerske på et besøg hos den ældre opdager, at der er brug for akut sygepleje, hvordan sikrer vi så, at det ikke lige pludselig er en anden instans, der skal ind over? Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke får skabt nye snitflader, som borgerne kan blive tabt mellem,” siger KL’s næstformand, Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Regeringen ønsker ud over akutsygeplejen også at regionalisere kommunale sengepladser med sundhedsfaglige indsatser, nogle genoptræningstilbud og den patientrettede forebyggelse.