Ulighed i sundhed sætter tydelige spor i almen praksis

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at patienter med kort uddannelse oftere bliver syge, dør tidligere – og får mindre gavn af sundhedsvæsenets tilbud.

Forskelle i livsvilkår og uddannelse slår direkte igennem i almen praksis. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer markant social ulighed i alt fra kronisk sygdom og mental sundhed til deltagelse i screening og kontakt med egen læge. Mønstrene er stabile – og i nogle tilfælde blevet værre siden 2013.

"Vi skal fortsat have for øje, hvad vi kan gøre for at styrke ligheden i sundhed, og hvad sundhedsvæsnet kan gøre for at møde forskellene i borgerens livs- og helbredssituationer, præferencer og muligheder," siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Charlotte Kira Kimby i en pressemeddelelse.

Forskellen i sygdomsbyrde er stor

Rapporten viser, at patienter med kort uddannelse oftere får kroniske sygdomme og dør tidligere. For eksempel blev der i 2021 diagnosticeret KOL hos 388 ud af 100.000 mænd med kort uddannelse – mod 122 blandt mænd med lang videregående uddannelse. Samtidig er konsekvenserne af sygdom ofte alvorligere: lavtuddannede patienter med KOL, diabetes eller kræft har betydeligt højere risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og for tidlig død. Blandt 30-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse er restlevetiden 47,5 år – mod 51,6 år hos mænd med lang videregående uddannelse. Hos kvinder er forskellen 49,9 år versus 53,3 år.

Patienter med kort uddannelse deltager i lavere grad i forebyggende tilbud. I 2021 deltog 67 procent af kvinder med grundskole i screening for livmoderhalskræft – mod 84 procent af kvinder med lang videregående uddannelse. For screening for tarmkræft, MFR-vaccination og HPV-vaccination er billedet det samme. I almen praksis betyder det, at lægen oftere møder sygdom på et senere tidspunkt hos patienter med lavt uddannelsesniveau. Og at patienterne i nogle tilfælde ikke opsøger forebyggelse eller behandling, før symptomerne er alvorlige.

Kontakt til egen læge varierer også

2021 havde 93 procent af kvinder i alderen 30 år og derover kontakt til en alment praktiserende læge, når tallene blev justeret for behov (det vil sige, der er taget højde for forskelle i selvvurderet helbred, fysiske begrænsninger og langvarige sygdomme).

Blandt kvinder med grundskole som længste uddannelse var andelen 93,4 procent, mens den for kvinder med videregående uddannelse var 93,2 procent​.

Blandt mænd er forskellen endnu tydeligere – og her er andelen lavere blandt dem med lang uddannelse. Det tyder på, at barrierer for kontakt ikke kun handler om uddannelse, men også køn og kultur.

Når det gælder kontakt til speciallæge, er forskellen mere markant: 46 procent af lavtuddannede kvinder havde kontakt til speciallæge – blandt højtuddannede var det 64 procent. Det kan betyde, at almen praksis i højere grad er alene med behandlingsansvaret for de mest udsatte patienter.

Multisygdom er markant mere udbredt blandt lavtuddannede. I 2021 havde 18 procent af lavtuddannede fire eller flere kroniske sygdomme – mod 6 procent af højtuddannede. Samtidig er lav mental sundhed, ensomhed og stress langt mere udbredt blandt patienter med kort uddannelse. 27 procent af kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde lav mental sundhed i 2021 – mod 11 procent blandt kvinder med lang uddannelse. Også blandt 15-årige piger ses markante forskelle i trivsel, selvformåen og ensomhed.

”Det, man kan se af rapporten, er, at personer med kortere uddannelse oplever systematisk mere sygdom og oplever alvorligere konsekvenser, når sygdom rammer. Derfor spiller fagprofessionelle en afgørende rolle i at møde patienter og borgere på en måde, der tager højde for deres livsvilkår, præferencer og sundhedsmæssige behov, så sundhedsvæsnets tilbud i høj grad bliver tilpasset den enkelte,” siger Charlotte Kira Kimby.