De fleste klarer at trappe ud af opioider – selv om smerterne først bliver værre

Det kan være svært at overbevise patienter med kroniske smerter om, at nedtrapning af opioider vil være umagen værd. Men med den rigtige støtte og motivation kommer de fleste i mål.

Så snart man begynder med at nedtrappe opioider, forværres smerterne på grund af abstinenser, og det afholder naturligt mange patienter fra at turde gå i gang. Men det varer ikke ved: Når alt opioid er udtrappet, går der oftest 2 til 12 uger, inden abstinenserne er ovre, og det er denne periode, man som læge skal hjælpe patienten igennem. Det fortæller Randi Eltved, der som ledende overlæge på smerteklinikken i Silkeborg, blandt andet tilbyder nedtrapningskurser for læger og personale i almen praksis i Region Midtjylland. Det er nemlig mange læger, der mangler viden om abstinenser og om, hvordan man kan lindre dem, siger hun:

“Hvis man ikke ved, hvad patienterne skal igennem, kan man heller ikke understøtte dem og give håb. Det handler nemlig meget om at give håb om, at tingene bliver bedre på den anden side, for det gør de for de fleste.”

Randi Eltved ved alt om, hvor udfordrende det kan være at overbevise kroniske smerte­pa­tienter om, at det vil være en god ide at trappe ned i de opioider, de er blevet afhængige af:

”Det vigtigste er, at du taler med patienten om, hvad morfinen gør ved dem, og hvad de kan vinde ved at slippe af med den. For det er jo ikke kun smerterne, der bliver bedre. Mange får mere energi, de slipper af med den her mørke sky, de har hængende over hovedet, og humøret og søvnen bliver bedre. Mange ting i hverdagen bliver nemmere, og dermed løftes deres funktionsniveau også,” siger hun og fortæller, at det også er vigtigt, at oplyse patienterne om, at abstinenserne forværrer de eksisterende kroniske smerter.

“Når man har fået morfin i et halvt år, er det kun ti procent, der fortsat opnår en meget lille smertereduktion, der ligger på 1 til 2 på en skala fra 0 til 10. Så man udvikler faktisk tolerans og tager kun morfinen på grund af abstinensernes smerteforværring,” siger hun.

De fleste når i mål

På Randi Eltveds nedtrapningskurser, som hun tilbyder sammen med smertesygeplejerske Mette Dalsgård Bergmann, inddeler de patienterne i farver: Grøn, gul, rød og violet. De grønne er de ”lavthængende frugter” – de velfungerende patienter, der for eksempel grundet rygsmerter eller en nylig operation er opstartet med opioider, og som ofte nemt kan trappes ned. I den helt anden ende af skalaen er de violette, som er den gruppe af patienter, der af forskellige årsager ikke er egnede til nedtrapning i almen praksis. Det gælder for cirka 15 til 20 procent, som Randi Eltved kalder “de allertungeste” patienter, og som for eksempel kan have psykiatrisk komorbiditet eller afhængighed af andre ting. For de resterende patienter vil langt de fleste nå i mål, såfremt de får den rigtige støtte og hjælp undervejs:

“Af dem, der lykkes med at komme i gang med nedtrapning, vil omkring 80 procent bagefter have færre smerter, mens 15 procent vil have samme mængde smerter. Omkring fem procent oplever en højere smerteintensitet, men heraf synes nogle, at de har fået det så meget bedre på andre parametre, at de slet ikke ønsker at få morfin mere,” siger Randi Eltved og tilføjer:

“Der vil dog altid være nogle, der får brug for at starte op igen, fordi de ikke kan balancere sig i deres nervesystem, efter de har fået morfin gennem så lang tid.” 

Ifølge Randi Eltved tager selve nedtrapningen fem til seks måneder afhængig af dosis og opioidtype, og herefter skal der gå et par måneder, inden der evalueres.

“Hvis det ikke er gået som håbet, må vi starte op igen. Nogle kan ikke leve med det liv, der er efter nedtrapningen, og dem må så tage hånd om,” siger hun.

Artiklen har været i Medicinsk Tidsskrifts trykte magasin fra juni 2025