Flere børn end forventet har neglesvamp – og almen praksis spiller nøglerolle for tidlig diagnose

Praktiserende læger bør være opmærksomme på tidlige tegn på neglesvamp, så infektionen kan diagnosticeres korrekt og behandles, før den breder sig i familien.

Det opfordrer overlæge Ditte Marie Saunte til efter at et nyt studie har fundet flere tilfælde af onykomykose (neglesvamp) blandt danske børn end forventet.

“Vi ser tilfælde af børn med neglesvamp, der går rundt med tilstanden uden at have fået stillet diagnosen - og forekomsten viser sig at være højere end vi forventede,” siger Ditte Marie Saunte, der er overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og medforfatter til det nye studie.

I studiet tog forskerne prøver fra 170 børn med en gennemsnitsalder på 6,9 år. Børnene kom fra Pædiatrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og omfattede både patienter og søskende. Ingen havde betydende sygdomme, og halvdelen blev vurderet som raske.

Resultaterne viste, at 29 børn havde negleforandringer. Fire havde onykomykose – alle forårsaget af Trichophyton rubrum, som også er den hyppigste årsag hos voksne. Det svarer til en prævalens på omkring 2,4 procent.

“Man ved, at risikoen for neglesvamp stiger med alderen, fordi eksponeringen øges over tid. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi finder så relativt høje tal i en så ung gruppe,” siger Ditte Marie Saunte.

For praktiserende læger betyder det, at negleforandringer hos børn bør give en lav tærskel for at mistænke svampeinfektion og tage en prøve. Mange børn kommer kun sjældent til hudlæge, og derfor er det typisk i almen praksis, at forandringerne opdages første gang.

Global trend rammer danske børn

Ditte Marie Saunte har gennem klinisk praksis oplevet flere børn med neglesvamp. En nyere litteraturgennemgang, som hun er medforfatter på, peger desuden på en global stigning i forekomsten blandt børn.

Sammenlignet med eksisterende litteratur ligger den danske forekomst i studiet endda højere end i flere europæiske lande. Derudover er der dokumenteret en stigning blandt voksne, hvilket kan være med til at forklare udviklingen hos børnene.

“Et finsk studie har påvist en stigning i forekomsten af neglesvamp, og i Danmark er der observeret et øget antal henvisninger til hospitalsbehandling af neglesvamp. En mulig forklaring kan være ændret adfærdsmønster, herunder hyppig brug af badefaciliteter og omklædningsrum for eksempel i fitnesscentre, svømmehal, eller på ferie, hvilket øger eksponeringen for smitte,” siger Ditte Marie Saunte.

For praktiserende læger kan denne adfærdsændring være relevant at spørge ind til, når børn og familier møder op med negleforandringer eller andre hudproblemer, der kan indikere svampeinfektion.

Studiet har dog begrænsninger, understreger hun.

“Vores studies resultater skal fortolkes med forbehold, idet deltagerne er børn, der er rekrutteret fra en børneafdeling, hvor der må forventes en højere forekomst af sygdom end i en almen børnepopulation,” siger Ditte Marie Saunte.

Hun foreslår som næste skridt et bredere studie med tilfældigt udvalgte børn.

Læger skal være opmærksomme

Selvom dermatologer er fortrolige med neglesvamp, påpeger Ditte Marie Saunte, at tidlig diagnostik i høj grad ligger hos praktiserende læger, fordi de ser langt flere børn end speciallægerne gør.

Hun understreger, at der i almen praksis konsekvent bør foretages mykologisk diagnostik, før der startes peroral behandling, fordi negleforandringer kan skyldes flere årsager.

Et systematisk diagnostisk blik hos de praktiserende læger kan både forhindre unødig behandling og give langt bedre overvågning af udviklingen i Danmark.

“Mine kollegaer ved godt, at børn kan få neglesvamp, og hvordan det skal håndteres. Men der bør også udvises øget opmærksomhed på tilstanden i almen praksis. Tidlig identifikation er vigtig, da infektionen debuterer diskret og er mest behandlingsresponsiv i de tidligere stadier, mens behandlingen udfordres, når en større del af neglen bliver afficeret,” siger Ditte Marie Saunte.