Der mangler en køreklar model til sociale henvisninger
Sundhedsvæsenet er blevet mere komplekst og fragmenteret, og nærheden mellem civilsamfund og sundhedsvæsen er gået tabt. Her kan sociale henvisninger have potentiale til at gøre en forskel. Men der mangler evidens for metoden, og udfordringerne står i kø. Et nationalt forskningsprojekt søger nu at skabe overblik.
De seneste ti år har flere og flere lokale initiativer og projekter vundet frem, hvor sundhedsprofessionelle – særligt praktiserende læger – kan henvise borgere med komplekse helbredsmæssige og sociale problemstillinger til meningsfulde fællesskaber i deres lokalsamfund. Det gælder blandt andet Projekt Sociale Henvisninger i Vesterbro-Sydhavnen i København, som Medicinske Tidsskrifter tidligere har beskrevet i november 2025. Her kan praktiserende læger henvise borgere til en brobygger i projektet, der hjælper med at finde lokale fællesskaber, som kan være alt fra motionstilbud til en fælles tur i den lokale Økohave. Fænomenet kaldes ‘social prescribing’ eller på dansk sociale henvisninger.
Initiativer spænder bredt
Metoden understøtter en mere helhedsorienteret sundhedsindsats og har potentiale til både at mindske den sociale ulighed i sundhed og aflaste sundhedsvæsenet. Der er dog et problem: Der findes ingen samlet oversigt over alle de lokale initiativer rundt om i landet, og der mangler struktureret opsamling eller evaluering. Det er derfor svært at sige, præcis hvilke løsninger der gør en forskel, hvordan og hvorfor.
“De lokale initiativer er organiseret på forskellige måder. Nogle steder beror indsatserne på kommunale brobyggere, andre steder er de bygget op om frivillige brobyggere, og andre steder har de en helt tredje model,” siger Solvej Videbæk Bueno, der er HU-læge i almen medicin, ph.d. og forsker på Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.
Mangler viden
Derfor har en række forskere fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet samt Hvidovre Hospital og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, heriblandt Solvej Videbæk Bueno, etableret CONNECT – et nationalt forskningsnetværk, der skal samle forskere fra hele landet for at bygge bro mellem forskning og praksis for at skabe evidens for en mere helhedsorienteret sundhedsindsats. Netværket vil samle viden om danske initiativer med målet om at skabe et forskningsmæssigt fundament for, hvordan man kan understøtte udbredelsen af ’social prescribing’ herhjemme.
“Sociale henvisninger er komplekse interventioner, som både kræver kvalitative og kvantitative forskningsmetoder for at afdække, hvad der virker, for hvem, hvornår og hvordan. Vi skal vide, at det, vi gør, virker i praksis,” siger Solvej Videbæk Bueno og forklarer, at det omfatter viden om implementering, organisering, effekt og samfundsøkonomi.
“Hvis vi gerne vil have en mere systematisk indsamling og lave en slags generisk grundmodel, der skal tilpasses lokalt, så er der brug for, at der bliver indsamlet viden.”
Netværket har netop etableret en styregruppe, der består af seks medlemmer på tværs af institutioner og fagligheder. Indtil videre beror CONNECT på egenfinansiering, men håbet er, at netværket i fremtiden bliver støttet økonomisk. Samtidig er der også oprettet en interessegruppe i DSAM.
Landsbylægen mangler
Ifølge forskerne i netværket kan sociale henvisninger ses som et supplement til den klassiske biomedicinske lægevidenskab, hvor man mere systematisk inddrage sociale forhold i forståelsen af patienters sundhed. Der er nemlig brug for, at sundhedsvæsenet tænker mere holistisk.
“Der var engang, hvor landsbylægen vidste præcis, hvad der foregik lokalt, og hvilke livssituationer patienterne stod i. Det har vi mistet, i takt med at sundhedsvæsenet er blevet mere komplekst og fragmenteret, og det er den nærhed mellem civilsamfundet og sundhedsvæsenet, vi skal have tilbage,” siger Solvej Videbæk Bueno. Det er Nanna Holt Jessen enig i. Hun er læge, ph.d. og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og også en del af forskningsnetværket.
“Mental trivsel og social isolation kan ofte være nogle af de største benspænd for, at man får spist ordentligt, får hentet sin medicin, får motion eller er social, og der skal sundhedsvæsenet være langt bedre til at se på det hele menneske,” siger hun og peger på, at det er vigtigt at gøre sociale henvisninger simple at henvise til for de praktiserende læger, på samme måde som det er simpelt at henvise til en fysioterapeut.
Hænger i telefonkøen
Det er ikke kun forskerne fra CONNECT, der mener, at der mangler sammenhæng og evidens. En kortlægning fra det regionale initiativ, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, fra 2024 viser, at indsatserne på tværs mangler sammenhæng, fælles evalueringsrammer og praksisnær forskning. Og potentialet er stort. Internationale tal viser, at omkring 20 procent af alle patienthenvendelser til almen praksis har en social karakter – og primært handler om sociale problemer og ikke medicinske.
“Vi kender alle til patienter, der ofte optager telefonkøen og måske mere har brug for at tale end at få ordineret medicin. Det kan eksempelvis være patienter, der har mistet en ægtefælle, som var deres sociale link, eller er blevet syge, er flyttet eller føler sig uønsket alene. For dem kan sociale henvisninger måske være en del af løsningen,” siger Solvej Videbæk Bueno, der peger på, at Sundhedsstyrelsen estimerer, at ensomhed er forbundet med omkring 450.000 ekstra kontakter til almen praksis om året.
Stopklods i udvikling
En af de største udfordringer er, at de forskellige sociale projekter ofte er tidsbegrænsede og har få midler at gøre godt med. Det betyder, at erfaringerne går tabt og forbliver lokale, og de praktiserende læger mangler kontinuitet.
“Der er ingen tvivl om, at de praktiserende læger har evnerne og kompetencerne til at støtte de patienter, der har brug for mere social støtte. Problemet er, at de i dag ikke har nogen mulighed for at henvise videre, og hvis de har det, kan de ofte ikke være sikre på, at tilbuddet også findes om et halvt år, og det sætter en stopklods i udviklingen,” siger Nanna Holt Jessen, der samtidig peger på, at det kræver meget tid for de praktiserende læger at holde sig opdaterede om, hvilke projekter og indsatser der findes lokalt hos dem.
“En anden ting, vi også kan se, er, at det er enormt vigtigt, at de i almen praksis får en tilbagemelding fra initiativerne om, hvordan det går med deres patienter, hvis det skal være en indsats, som de vil anvende.”
Skal tilpasses lokalt
Konceptet med sociale henvisninger er internationalt anerkendt, og WHO anbefaler det som en del af fremtidens primære sundhedsvæsen. EU-Kommissionen har også i 2025 nedsat en arbejdsgruppe, der over de næste fem år skal analysere virkningen af initiativerne for at bestemme, hvordan initiativerne kan forbedre både mental og fysisk sundhed. Initiativerne er nemlig meget forskellige på tværs af EU-landene: I Belgien er flere af initiativerne bygget op på kultur- eller natur-besøg, mens der i Holland i nogle forsøg er koblet en coach på. Der findes derfor ikke en ‘plug and play’-løsning – og selv hvis der gjorde, skulle den tilpasses det enkelte land og herhjemme de danske forhold med almen praksis og frivillige organisationer.
“Nogle lande er langt fremme med udrulningen af social prescribing, men udfordringen er, at der ikke findes én køreklar model. Hvert land kræver en unik model, som er tilpasset lokale forhold, og det er vi nødt til at tage højde for,” siger Solvej Videbæk Bueno.
“Vi kan udstikke de overordnede rammer ved hjælp af international forskning, men der er mange faktorer, der spiller ind og gør Danmark unik.” Hun peger eksempelvis på, at udfordringen et sted i landet kan være, at der er mangel på kræfter i civilsamfundet, mens det et andet sted er transporttid, der kan være en udfordring.
Udenlandske erfaringer
I England har sociale henvisningsprojekter siden 2019 været en integreret del af det britiske sundhedsvæsen. Tilgangen har vist positive resultater, men de seneste år har det britiske sundhedsvæsen mødt kritik af, at der er blevet brugt mange offentlige midler på projekterne, som man ikke klart har kunnet dokumentere gør en forskel. Projekterne er ofte ikke blevet udviklet på en vidensbaseret baggrund, implementeret systematisk eller kvalitetssikret undervejs. Og det er netop det, vi skal undgå herhjemme ved at forske og kortlægge evidensen på området, siger Nanna Holt Jessen
“Klog af erfaring fra andre lande ved vi, at det er centralt at lave forskning sideløbende med alle de initiativer, der kører nationalt. Vi skal gøre det klogt – og forhåbentligt kan vi på den måde gøre det til en etableret del af det danske sundhedsvæsen i fremtiden,” siger hun. Nogle af de første danske erfaringer kommer til at blive en evaluering fra Projekt Sociale Henvisninger i Sydhavn-Vesterbro-projektet, der er det initiativ, der er længst fremme og mest etableret herhjemme. Evalueringen, som forskere fra CONNECT-netværket er en del af, er endnu ikke afsluttet, men kommer i løbet af 2026. Ambitionen er, at de skal danne grobund for videreudvikling af andre initiativer.
Referencer:
Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, CONNECT
Projekt Sociale Henvisninger i Vesterbro-Sydhavnen
Artiklen har tidligere været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin for praktiserende læger i juni 2026.