Patienter med polyfarmaci har gavn af input fra farmaceut
Et interviewstudie indikerer, at medicingennemgange udført af farmaceuter i almen praksis kan give patienterne større indsigt i deres behandling og potentielt skabe mere tid til at håndtere komplekse medicinforløb.
Polyfarmaci bliver stadig mere udbredt i takt med, at befolkningen bliver ældre.
Det nyligt afsluttede ph.d.-studie har blandt andet undersøgt, hvordan patienter med polyfarmaci oplever deres medicinbehandling, og hvilken betydning det har med en medicingennemgang udført af en farmaceut. Første del af studiet er publiceret i Scandinavian Journal of Primary Health Care, de øvrige to studier er ved at blive fagfællebedømt.
Forskerne bag studierne ser potentiale i denne form for sundhedsfagligt samarbejde. Patienterne følte sig trygge ved at få gennemført medicingennemgange af farmaceuter i almen praksis. Interventionen kan være et eksempel på, hvordan andre sundhedsprofessionelle kan bidrage til et øget fokus på medicinhåndtering, og det kan potentielt føre til mere hensigtsmæssig medicinering og samtidig frigøre mere af de praktiserende lægers tid til det kliniske arbejde, lyder konklusionen i studiet, der har Josefine Graabæk Als som førsteforfatter. Hun er tidligere forskningsassistent og nyudklækket ph.d. fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet.
Forskningen peger ikke på, at alle praksisklinikker nødvendigvis skal have en fastansat farmaceut, understreger hun over for Medicinsk Tidsskrift.
”Derimod viser resultaterne, at farmaceutisk ekspertise kan være et værdifuldt supplement til det eksisterende team, særligt i arbejdet med patienter med polyfarmaci,” siger Josefine Graabæk Als.
Undersøgelsen bygger på erfaringer fra ni praksis-klinikker i Region Nordjylland. 251 deltagere tog mindst fem faste lægemidler og indgik i interventionsgruppen i et randomiseret klinisk forsøg, hvor de – ud over det sædvanlige årstjek hos egen læge – fik tilbudt en medicingennemgang med en farmaceut, som er ansat i den regionale kvalitetsenhed (Nord-KAP).
31 piller dagligt
Patienterne blev interviewet kort efter medicingennemgangen og igen seks måneder senere. Interviewene blev analyseret tematisk, og fire temaer gik igen.
Interviewpersonerne beskrev forskellige udfordringer ved at være patient med polyfarmaci, herunder dyr medicin, bivirkninger, nye sygdomme, der støder til, lange og gentagne køreture til almen praksis.
Én interviewperson, der indgik i studiet, tog 15 piller dagligt, en anden 17 og en tredje 31, fremgår det af datagennemgangen. At skulle huske så mange forskellige lægemidler kan gøre det vanskeligt at bevare overblikket og være opmærksom på potentielle lægemiddelinteraktioner, som udgør en velkendt risiko hos patienter med polyfarmaci, skriver forskerne i artiklen. De tilføjer, at interviewpersonerne generelt var positive over for interventionen. Desuden gav flere interviewpersoner udtryk for, at de følte sig trygge ved at få gennemført medicingennemgangen af en farmaceut, selv om de aldrig tidligere havde mødt vedkommende og normalt fik deres medicin gennemgået af deres praktiserende læge.
Næsten alle interviewpersonerne mente, at farmaceuter har større viden om nye lægemidler og lægemiddelinteraktioner end både sygeplejersker og praktiserende læger.
Nogle af patienterne fik også øget velbefindende, efter at noget af deres medicin var blevet ændret eller reduceret af farmaceuterne.
Første danske forskning på området
Det næste naturlige skridt vil ifølge Josefine Graabæk Als være at undersøge, hvordan en sådan indsats bedst kan implementeres i større skala.
”Det kan for eksempel være gennem forskellige modeller, hvor farmaceuter enten er tilknyttet eksternt til flere praksisser, fjernarbejder eller indgår mere fast i udvalgte klinikker. Hvilken model der er mest hensigtsmæssig, afhænger både af organisering, ressourcer og lokale behov i klinikkerne.”
Der er behov for at undersøge de sundhedsøkonomiske konsekvenser også, nævner hun. ”Selvom en farmaceutisk indsats naturligvis har en omkostning, kan bedre medicinbehandling potentielt reducere lægemiddelrelaterede problemer, uhensigtsmæssig medicin og unødvendige kontakter til sundhedsvæsenet. Det kræver dog yderligere forskning, før man kan konkludere, om en sådan indsats er omkostningseffektiv.”
Internationalt findes der allerede erfaringer med kliniske farmaceuter i almen praksis, blandt andet fra Storbritannien, Australien og USA. Forskningen fra Nordjylland er den første af sin slags på dansk grund. Artiklerne, der p.t. afventer peer-review, omhandler dels de sundhedsprofessionelles oplevelser med interventionen, den sidste af de tre artikler er et randomiseret klinisk studie med optælling af præparater samt måling af livskvalitet ved baseline og efter seks måneder, oplyser Josefine Graabæk Als.