Skip to main content

Seks minutter om dagen: Nyt studie giver håb til fibromyalgi-patienter

Daglig udstrækning derhjemme kan være nok til, at patienter med fibromyalgi mærker en reel forskel i hverdagen. Et enkelt træningsprogram gav betydelige forbedringer i symptomer og livskvalitet, viser et nordjysk studie.

Det randomiserede, to-armede forsøg publiceret i Archive of Physical Medicine and Rehabilitation har undersøgt effekten af et kort, dagligt træningsprogram for i alt 58 patienter med fibromyalgi. 

Øvelserne i studiet ligner dem, man laver efter at have dyrket almindelig motion. Interventionsgruppen havde en gennemsnitlig symptomreduktion på 9,7 point, svarende til en forbedring på 18,7 procent, mens kontrolgruppen ikke havde en signifikant ændring. Der blev desuden fundet signifikante forbedringer i mental helbredsrelateret livskvalitet, tryksmertetærskler, stivhed og bevægelighed, uden at der blev rapporteret bivirkninger.

Studiets førsteforfatter Morten Pallisgaard Støve er nyudklækket ph.d. og fysioterapeut tilknyttet Center for Almen Praksis, Aalborg Universitet samt fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen UCN.  Han glæder sig over resultaterne, som han vurderer, er godt nyt for patientgruppen, der har få medicinske tilbud til rådighed. 

Morten Pallisgaard Støve

”Effekten af afspændingsøvelserne udgjorde en forbedring, som patienterne kan mærke i hverdagen. Det er mere, end vi havde turdet håbe på, også selvom vi ikke kan udtale os om langtidseffekten endnu.”

Formålet med træningen er ikke at styrke musklerne eller forbedre konditionen, men blandt andet at påvirke kroppens nervesystem og de mekanismer, der regulerer smerte. Det er altså kroppens fysiologiske respons af øvelserne, der er det centrale, mere end det er træningen af musklerne, forklarer fysioterapeuten.

Enkel, hjemmebaseret rehabilitering

Fibromyalgi er karakteriseret ved udbredte smerter, øget smertefølsomhed, træthed og nedsat helbredsrelateret livskvalitet. Tidligere var det primært reumatologer, der diagnosticerede sygdommen og satte behandling i gang.  I dag foregår størstedelen af den løbende behandling i almen praksis.  

”Vi ved, at mange patienter primært får medicinsk behandling, selv om effekten af medicinen ofte er begrænset. Internationale anbefalinger peger på fysisk træning som førstevalg, men mange patienter har svært ved at gennemføre traditionelle træningsprogrammer, fordi dag-til-dag symptomer og aktivitetsniveau veksler enormt meget hos patienter med fibromyalgi. Det er netop dén udfordring, vores studie forsøger at løse ved at tilbyde en meget enkel, hjemmebaseret rehabilitering, som er realistisk at gennemføre,” siger Morten Pallisgaard Støve.

Kun tre mænd med i studiet

Der var en skæv kønsfordeling i studiet, der havde en klar overvægt af kvinder. Kun tre mænd har i alt fundet vej til forsøgets to arme.

”Omkring 95 procent af deltagere var kvinder, men det er faktisk en højere andel end ved en del lignende forsøg. Vi ved, at kvinder diagnosticeres med fibromyalgi omkring dobbelt så ofte som mænd. Samtidig tyder forskning på, at der findes en betydelig gruppe mænd, som opfylder de diagnostiske kriterier, men aldrig får stillet diagnosen. Derfor kan resultaterne i det her studie være problematiske at overføre til mandlige patienter,” siger Morten Pallisgaard Støve.

”Næste skridt bliver nu at undersøge, hvordan programmet bedst kan implementeres og formidles i forskellige dele af sundhedsvæsenet, samtidig skal vi lave længere opfølgning og få flere mænd med.”

Omkring to tredjedele af deltagerne i studiet var i medicinsk behandling, overvejende med lavdosis naltrexon (LDN), som typisk ordineres af reumatologer. Både patienter i forsøgs- og kontrolarmen fortsatte deres sædvanlige behandling og måtte derudover ikke ændre deres normale aktivitetsniveau.

De voksne patienter, der var omkring 50 år i gennemsnit, blev randomiseret 1:1 til enten intervention eller kontrol. Interventionsgruppen udførte seks minutters daglig, lavintensiv statisk udspænding i seks uger, målrettet knæfleksorer,  hofteabduktorer og cervikale lateralfleksorer. Interventionen blev understøttet af en mobilapplikation og ugentlig opfølgning. Kontrolgruppen fortsatte med sædvanlig behandling. Det primære outcome var ændringen i Revised Fibromyalgia Impact Questionnaire-total score fra baseline til seks ugers opfølgning. Den gennemsnitlige selvrapporterede adherence i interventionsgruppen var 83 procent.