Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Det er langt nemmere end den konventionelle behandling, som under alle omstændigheder er en besværlig procedure, men som bliver ti gange mere besværlig blandt de isolerede covid-19 patienter,” siger Ejvind Frausing Hansen.

Dansk opfindelse sikrer bedre iltbehandling af covid-19 patienter

Resultater fra et observationsstudie viser, at den dansk-opfundne iltmaskine O2matic gør arbejdet med covid-19 patienter en hel del lettere. Samtidigt viser det, at iltrobotten sikrer, patienterne i hovedparten af deres iltbehandling får præcis den mængde ilt, de har behov for.

Covid-19 patienter med et moderat til alvorligt sygdomsforløb har blandt andet ofte behov for supplerende iltbehandling – en behandling som kræver en del ekstra af de sygeplejersker, som står for manuelt at skulle sikre, at patienterne får den mængde ilt, de har behov for. En procedure, der er udfordret af, at patientgruppen er isoleret, så sygeplejersken skal iføre sig isolationsudstyr med visir, maske, handsker og kittel, inden han kan træde ind på stuen og tilser patienten.

Med O2matic sker iltreguleringen automatisk, og maskinen sikrer tilmed en bedre overvågning samt et mere stabilt iltindhold i blodet. Det viser et observationsstudie offentliggjort i tidsskriftet European Clinical Respiratory Journal

”Det er langt nemmere end den konventionelle behandling, som under alle omstændigheder er en besværlig procedure, men som bliver ti gange mere besværlig blandt de isolerede covid-19 patienter,” siger Ejvind Frausing Hansen, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og førsteforfatter på studiet. 

Studiet endte som standardbehandling

Oprindeligt overvejede forskerne at lave et kontrolleret studiedesign, hvor halvdelen af de indlagte patienter blev behandlet konventionelt med manuel iltbehandling, mens anden halvdel skulle have ilt reguleret af O2matic. Man endte dog med at lave et observationsstudie, således at alle indlagte covid-19 patienter med behov for ilt fik tilbudt behandling ved hjælp af iltrobotten.

Det viste sig at være et godt valg, for resultaterne pegede tydeligt i én retning.

”Det gik godt. Rigtigt godt. Det, vi kiggede på, var, hvordan det gik patienterne, når de fik ilt pr. automatik. Det viste sig, at det gik fuldt ud ligeså godt, som når andre patientgrupper får ilt ved hjælp af O2matic. I første omgang var vi faktisk ikke helt sikre på, om det ville gå lige så godt,” lyder det fra overlægen, som fortæller, hvorfor han i første omgang tvivlede på, om covid-19 patienterne reelt kunne behandles med O2matic. 

En besværlig patientgruppe at ilte

”Grunden, til at vi var usikre overfor, hvorvidt covid-19 patienter ville reagere lige så godt på iltbehandling med O2matic som andre patienter, er, at de er meget mere svingende i deres iltbehov - og det hænger sammen med sygdommens karakter,” forklarer Ejvind Frausing.

Patienter med covid-19 er nemlig ofte ramt af det der kaldes ”shunting”, hvor uiltet blod kommer gennem lungerne uden at komme i kontakt med luft, og de er dermed vanskeligere at justere og rette op ved iltbehandling. 

”Men faktisk gik det så godt med iltmaskinen, at patienterne i 83 procent af den tid, de var i behandling, lå indenfor et fire procent interval, hvor de ikke iltede dårligere end 92 procent og ikke kom over 96 procent. De lå indenfor det interval, hvor man internationalt har besluttet, at den type patienter skal ligge,” siger Frausing og fortsætter: 

”Kigger vi på et lidt bredere interval på otte procent - hvor covid-19 patienterne lå mellem 90 og 98 procent iltmætning, hvilket, vi mener, er fuldt forsvarligt, så var det faktisk i 94 procent af tiden, at patienterne havde en korrekt iltmætning. Så vi har kunne regulere dem rigtig, rigtig effektivt.” 

Godt iltniveau med O2matic

Tidligere studier blandt patienter med KOL peger på, at denne patientgruppe ved manuel iltmåling ligger korrekt i 47 procent af tiden, mens KOL-patienter, der i studierne blev justeret af O2matic, lå i det korrekte niveau 85 procent af behandlingstiden.

”Vi kan se, at O2matic, gør det samme hos patienter med covid-19, som maskinen gør blandt patienter med KOL, og vi formoder ikke, at den manuelle kontrol - hvis vi havde haft en sådan med i vores covid-19 studie - ville have været anderledes, end den var blandt KOL-patienterne,” pointerer Frausing og understreger, at ud over at spare nogle sygeplejerskeressourcer, har man ved brug af O2matic holdt covid-19 patienternes iltmætning i det rigtige niveau langt bedre, end ved konventionel iltbehandling.

Til spørgsmålet om, hvorvidt patienterne kommer sig hurtigere, når iltmaskinen har stået for at justere deres iltmætning, tøver han en kende: 

”Vi ved reelt ikke, hvad brug af O2matic betyder for det kliniske outcome. Men der er lavet studier på meget dårlige patienter - dog ikke med covid-19 - hvor man ser, hvad der sker, hvis patienter får for lidt eller for meget ilt. Og sammenligner vi med andre typer af patienter, der er ligeså syge i deres lunger, ved vi, at det går dem dårligere - der er en højere dødelighed og flere komplikationer, hvis de får for lidt eller for meget ilt,” forklarer Ejvind Frausing og understreger i samme åndedrag, at forskerne ikke har vist dette specifikt på covid-19 patienter. Samtidigt peger han i retning af, at det går dårligere blandt patienter med akut svært lungesvigt (ARDS), hvis de får for lidt eller for meget ilt:

”Derfor tror vi, at det har en betydning, at covid-19 patienter får den korrekte mængde ilt, og det er i øvrigt også det, de internationale guidelines fremhæver,” runder overlæge Ejvind Frausing af.

Om studiet

  • Studiets forskere har i analyseret 1.000 timers data fra patienter indlagt med covid-19, der havde hypoxisk respirationssvigt, og som blev behandlet med automatisk titreret ilt ved hjælp af O2matic.
  • Analysen viser blandt andet, at Covid-19 patienter har behov for mindst to signifikante justeringer af ilt i timen for at holde iltmætningen på det ønskede niveau.
  • Et Covid-19 afsnit med 20 patienter kræver mindst 960 besøg om dagen for at måle og justere iltniveauet manuelt - hver gang skal sundhedspersonalet iføre sig værnemidler.
  • Et andet vigtigt fund var, at 60 procent af patienterne blev stabiliserede og opnåede den ønskede iltmætning indenfor et minut efter opstart af den automatiske ilttitrering.
  • Efter 6 timer havde patienterne en iltmætning indenfor det ønskede niveau i 85 procent af tiden.

 

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter