Basislister er skabt af fanden selv

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk undersøgelse underbygger Victoza-data om demens

SGLT2-hæmmere og GLP1-analoger ser ud til at have en markant effekt på risikoen for demens.

Det antyder en dansk undersøgelse, hvor forskere har sammenlignet demensrisikoen hos diabetespatienter, der fik forskellige typer af diabetesmedicin - deriblandt insulin, metformin, sulfonylurea, DPP4-hæmmere, SGLT2-hæmmere og GLP1-analoger.

Resultaterne ser ud til at underbygge Novo Nordisks nylige oplysninger om, at firmaet har positive data på vej om at Victoza (liraglutid) kan udsætte demens.

Novo Nordisks koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen fortalte ved årets J.P. Morgan-konference i San Francisco, USA, at ud af 50 patienter, der fik Victoza, ville man kunne se en reduktion af de første tegn på demens hos 25 patienter.

Og de tal ligger tæt op ad de reduktioner, som den danske undersøgelse, der er offentliggjort i European Journal of Endocrinology, viser. Her viser GLP1-analoger som Victoza og SGLT2-hæmmere som Jardiance sig at reducere demens-risikoen med 42 procent.

Resultaterne er baseret på 176.250 patienter, der var registreret med type 2-diabetes i det danske nationale diabetesregister mellem 1995 og 2012 og som blev fulgt frem til maj 2018 for at se om de fik en demensdiagnose/-medicin.

Hvert tilfælde af demens (n ​​= 11.619) blev matchet i forhold til opfølgningstid og kalenderår for demens med fire kontrolgrupper tilfældigt valgt blandt kohortemedlemmer uden demens (n ​​= 46.476). Deltagernes diabetesmedicin blev kategoriseret i typer, hvorefter betingede logistiske regressionsmodeller blev tilpasset til at beregne oddsforhold (OR) for demens, der er forbundet med brug af antidiabetika, og justeret for potentielle konfoundere.

Anvendelse af metformin, DPP4-hæmmere, GLP1-analoger og SGLT2-hæmmere var forbundet med lavere odds for demens - med et gradvist fald i risikoen for demens for hver stigning i den daglige definerede dosis.

  • metformin: OR på 0,94 (95% konfidensinterval (CI): 0,89–0,99)
  • DPP4-hæmmere: OR på 0,80 (95% KI 0,74–0,88) 
  • GLP1-analoger: OR på 0,58 (95% CI: 0,50-0,67)
  • SGLT2-hæmmere: OR på 0,58 (95% CI: 0,42–0,81)

Analyser af de hyppigste behandlingsregimer viste dog ingen synergistiske virkninger af kombineret behandling.

Ugentlig insulin kan blive del af fremtidens diabetesbehandling

EASD: Det nye præparat, insulin icodec, der gives én gang ugentligt, ser ud til at være lige så sikkert og blodsukkerstabiliserende som insulin glargin (Lantus), der gives én gang dagligt til personer med type 2-diabetes.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter