Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sanofi giver rabat på Lantus for at bevare tilskud

En intern e-mail fra Lægemiddelstyrelsen til Sundhedsministeriet afslører, at Medicintilskudsnævnet har håbet, at det stærkt kritiserede forslag om at fjerne tilskud til en række insulin-præparater ville resultere i et prisfald på præparaterne.

Forhåbningen er så småt ved at blive en realitet, viser nyt tillæg til høringen.

Medicintilskudsnævnet har nemlig modtaget et supplerende høringssvar fra Sanofi, som viser, at selskabet er parat til at skrue på prisen for Lantus (insulin glargin 100) for at matche den billigere og biosimilære version af Lantus, der hedder Semglee (laves af Orifarm) - og i et håb om at bevare tilskud.

Selskabet skriver i det supplerende høringssvar:

”Sanofi håber at medicintilskudsnævnet på denne baggrund vil bibeholde tilskuddet til Lantus og ser frem til et fortsat godt samarbejde.”

Medicinsk Tidsskrift har tidligere beskrevet, at det var Medicintilskudsnævnets forhåbning, at forslaget om at fjerne tilskud til en lang række insulinpræparater ville føre til billigere insulinpræparater. På vegne af Medicintilskudsnævnet skrev Lægemiddelstyrelsen i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift for at uddybe:

”Et af hovedformålene med medicintilskudssystemet er at tilskynde til rationel farmakoterapi, herunder at patienterne får den bedste behandling til den laveste pris. Prisfald vil selvsagt bidrage hertil, og hvis behandlingspriserne er på niveau med hinanden, vil der være flere lægemidler, der opfylder kriterierne for generelt (klausuleret) tilskud,” skriver enhedschef Kim Helleberg Madsen, Lægemiddelstyrelsen. 

Det ser altså nu ud til, at det i hvert fald har haft effekt for Lantus. Den nye pris, som Sanofi tilbyder på Lantus Solostar og ampuller på 9,69 kr. (DDD ESP), svarer til en prisforskel på 14 procent til det tilsvarende men billigere insulin-præparat Semglee,skriver selskabet. Men rabatten og tilbuddet om en pris forudsætter, at Lantus bevarer generelt tilskud.

”Sanofi har set på de beregninger der ligger til grund for medicintilskudsnævnets udkast til fremtidig tilskudsstatus fra 10. december 2019. I dette udkast er følgende prisdifference fundet acceptabel mellem lægemidler, der opfattes som ligeværdige. Prisforskel op til 16 % er accepteret mellem Actrapid amp. og Novorapid penfill, mens en prisforskel på 22% (Actrapid amp vs Fiasp amp) ikke er acceptabel for at bibeholde generelt tilskud.” 

Det er på den baggrund, at Sanofi nu sætter prisen, så der kun er en forskel på 14 procent mellem Lantus og den billigere Semglee, produceret af Orifarm.

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter