Store dele af Europa omfavner sensorbaserede glukosemålere - men Danmark holder fortsat igen

Størstedelen af Europa, herunder Norge, Sverige og Finland, tilbyder nu sensorbaserede glukosemålere til flertallet af deres borgere med diabetes og i insulinbehandling. I Danmark er man dog fortsat restriktiv. 

Det er ellers en teknologi, som Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) har anbefalet siden 2019  til alle med diabetes, der behandles med insulin flere gange dagligt og i hospitalsregi, da forskning peger på, at teknologien kan hjælpe med at stabilisere blodsukkersvingninger og dermed forebygge komplikationer til sygdommen. Den anbefaling har man bare ikke valgt at følge i regionerne. 

Det er dog en linje, man forfølger i Finland, hvor alle med diabetes, der bruger insulin, i princippet får tilskud til sensorbaserede glukosemålere også kaldet flash glukosemålere. Det er bare op til behandlende læge at vurdere relevansen. 

Også i Norge og Sverige giver man tilskud til teknologien. Her er det alle med type 1-diabetes samt personer med type 2-diabetes, der bruger insulin flere gange om dagen eller insulinpumpe, som er berettiget tilskud til flash glukosemålere. I Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Italien følger man trop med enten lignende tilskud eller en endnu bredere tilskudsordning.

Danmark er det fortsat kun en mindre gruppe med type 1-diabetes, som er berettiget til flash glukosemålere. Her er det personer med dårligt reguleret type 1-diabetes – dvs. med langtidsblodsukker på HbA1c > 70 mmol/mol – og ligeledes unge op til 19 år med type 1-diabetes, der er berettiget. 

Samtidig er det ikke muligt for private borgere at købe flash glukosemålere selv, på trods af at man ønsker at købe uden tilskud. På den måde er teknologien altså helt lukket land for langt flertallet af personer med diabetes i insulinbehandling.

Danmark rykkede ikke med udviklingen

Danmark er generelt ikke fulgt med andre europæiske lande, når det kommer til at bruge sensorbaserede glukosemålere i insulinbehandlingen. 

I 2017, da flashglukosemonitorering blev lanceret i Danmark, havde en række europæiske lande allerede implementeret tilskud til en stor gruppe mennesker med diabetes, herunder personer med type 2-diabetes, som er i insulinbehandling.

Fire år senere er tilskudssituationen og adgangen til teknologien kun udvidet i de fleste europæiske lande, så flere grupper får tilskud og adgang til flash glukosemålere. Der er dog enkelte lande, som sakker bagud og kun yder tilskud til en begrænset gruppe mennesker med type 1-diabetes, f.eks. Polen, Irland og Danmark. 

Danmark er altså blandt de europæiske lande, der har de mest restriktive retningslinjer, når det kommer til tilskud til flash glukosemålere. 

Danske Regioner: Vi er i gang med at evaluere evidensen

I 2019 vurderede Danske Regioner, at der mangler evidens for gevinsten på lang sigt, men at regionerne vil genoptage evalueringen det kommende år. Siden er der bl.a. kommet danske langtidsdata, og i maj 2021 skrev Danske Regioner over e-mail til Medicinsk Tidsskrift:

”Vi er i gang med at lave evaluering af flash glukosemålere. Som meget andet er arbejdet dog blevet forsinket pga. corona. Status er, at der ved årsskiftet blev nedsat en tværregional arbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert af de fem Steno centre.”

”Der er udviklet en overordnet evalueringsramme og pt arbejdes der med at udvikle indsamlingsmetoder og -værktøjer samt at etablere fælles procedurer og analyse for indrapportering. Der arbejdes hen mod indrapportering af de første data i år, og evalueringen forventes afsluttet i slutningen af næste år (dvs. 2022, red.).”

Fagfolk: Vi ved allerede, at det virker

Det er dog lang tid at vente for patienterne, for teknologien er velunderbygget, og vi ved, at den har stor værdi for rigtigt mange patienter, udtalte Klavs Würgler Hansen i foråret 2021. Han er specialansvarlig overlæge i endokrinologi på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg og desuden forfatter til studiet med langtidsdata på effekten af at tilbyde flash glukosemålere bredt.   

”FGM giver en højere patienttilfredshed, bedre langtidsblodsukker, når den bruges rigtigt, færre komplikationer som alvorlig hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.), mindre fravær fra arbejde. Dertil kommer, at patienterne er utroligt taknemmelige over at slippe for at stikke sig selv i fingeren flere gange om dagen. Det er ikke noget, mange tager med i betragtningerne, men det er altså noget, som betyder meget for rigtigt mange patienters velvære,” sagde Klavs Würgler Hansen.

Overlæge Sanne Fisker, som var med til at lave DES’ anbefalinger på området, vurderede ligesådan overfor Medicinsk Tidsskrift, at der ikke kan være uenighed om, at et åbent tilbud om sensorbaseret glukosemålere til personer med type 1-diabetes vil for manges vedkommende have en positiv effekt på langtidsblodsukker og en forebyggende effekt på udvikling af komplikationer til sygdommen.

”Det kan der slet ikke være tvivl om. Det handler om økonomi nu. Den bedst-faglige vurdering er, at alle med type 1-diabetes skal tilbydes en sensorbaseret glukosemåler som udgangspunkt,” sagde Sanne Fisker.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)